Annonce
Odense

Pædagoger til Rahbæk Juel: - Hvis der ikke er nok hænder, bliver kvaliteten derefter

Borgmesteren mødte mange nysgerrige blikke fra børnehusets beboere. Foto: Michael Bager
Odenses socialdemokratiske borgmester besøgte onsdag Brobækken i Højby for at se, hvordan virkeligheden er i dagtilbuddene, der i de kommende år vil blive presset på grund af den demografiske udvikling.

Højby: - Har du din guldkæde med, ville en børnehavepige vide, da borgmester Peter Rahbæk Juel (S) onsdag besøgte børnehuset Brobækken.

For at kunne følge med den demografiske udvikling, Odense Kommune står over for, hvor vi i de kommende år vil få langt flere børn og langt flere ældre, skal der omprioriteres 200 millioner kroner til velfærd.

Kulturområdet og administration bliver især dem, der skal betale regningen, mens Børnehuset Brobækken i det sydlige Odense er en af de institutioner, omprioriteringen vil gavne. Borgmesteren var på besøg i børnehuset for at få et indblik i virkeligheden.

- Egentlig har vi jo lyst til at vise dig det allerbedste, men vi har tænkt, at vi måske bør vise dig det værste, sagde daglig leder i Børnehuset Brobækken Per Lykke, og tilføjede:

- Omsorgen for børnene vil altid komme først. Men det er utopi at forestille sig, at vi kan skabe pædagogisk udvikling, hvis der ikke bliver tilført flere midler.

Annonce
Nysgerrigheden blev for stor for Nikolaj (tv) og Lukas, der måtte ind og hilse på Peter Rahbæk Juel og de fik da både en goddag- og farvel high-five. Foto: Michael Bager

High-fives fra borgmesteren

Mens borgmesteren blev vist rundt i børnehuset, der huser 45 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn, dukkede to lyse hoveder op i døråbningen ved siden af bøger om Peter Pedal og prinsesser. De havde hørt om det fine besøg i dag og ville gerne se giraffen.

Lukas og Nikolaj fik hver især en high-five af borgmesteren og fortalte, at de lige havde leget spøgelse. Det gjorde de også i går. Dog kunne de berolige Peter Rahbæk Juel med, at det ikke er farligt – det er bare noget, de leger.

Borgmesteren spurgte institutionslederen og den daglige leder, hvad der vil ske for Børnehuset Brobækken, hvis der kommer de forudsete 22 procent flere børn i løbet af de næste 10 år.

- Medmindre der følger personale med, vil vi ikke kunne honorere at have flere børn. Personalet skal følge med, lød det fra institutionsleder Lotte Vestholm Thomsen og Per Lykke supplerede:

- De strategier, der ligger på dagtilbudsområdet, vil vi ikke kunne leve op til. Så vil det gå hen og bære præg af at være pasning, eller måske værre.

"Kan" og "skal" opgaver

Virkeligheden er ikke at, der er børn, der ikke får skiftet ble, og at de ikke bliver trøstet, fastslog institutionsleder, Lotte Vestholm Thomsen.

- Kerneopgaven som handler om børns trivsel, dannelse og læring vil vi altid forsøge at leve op til. Men det er klart, at personalet presses, når der er få ressourcer.

Problemet er, at et stort øget børnetal uden medfølgende personaleressourcer til betyde, at nærværet mindskes, og at der kun bliver plads til "skal"-opgaverne, mens "kan"-opgaver skæres væk, forklarede hun.

De to drenge kunne fortælle borgmesteren, at de legede, at de var et spøgelse ved navn Noam. Noam var dog umiddelbart et venligt spøgelse. Foto: Michael Bager

Minimumsnormeringer er ikke løsningen

Efter et kort besøg på den rummelige legeplads, hvor borgmesteren nåede at handle i børnenes iskiosk, talte han med to pædagoger, der arbejder i Børnehuset Brobækken.

Lisbeth Hinrichs og Therese Pedersen og Peter Rahbæk Juel blev enige om, at de meget omdiskuterede minimumsnormeringer ikke er løsningen på udfordringerne.

- Det er lidt komplekst. For man kan godt sige, at der skal være en voksen til seks børnehavebørn, men hvilke seks børn er det? Er det børn med særlige udfordringer, og ligger der krav om, at den voksne skal være pædagoguddannet, spurgte Lisbeth Hinrichs.

Også Peter Rahbæk Juel gav udtryk for, at problemstillingen er for kompleks til, at det kan løses med minimumsnormeringer.

- Hvis der ikke er nok hænder – og det er ikke ligegyldigt hvilke hænder – så bliver kvaliteten derefter, konstaterede Therese Pedersen, inden kaffekopperne blev tømt, pædagogerne vendte tilbage til børnene og borgmesteren til Flakhaven.

I haven var der masser af muligheder for at lege, og borgmesteren svingede forbi kiosken. Foto: Michael Bager
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart

På vej mod store temperaturstigninger: Bliv klogere på Middelfarts klimaløsninger - og find ud af, hvordan du kan hjælpe til

Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce