Annonce
Fyn

Flere politibiler i vild jagt: 23-årig vanvidsbilist måtte stoppes med sømmåtter på Fynske Motorvej

En ung fynbo forsøgte fredag at slippe fra Fyns Politi i en biljagt med høj fart, men måtte give op, da han kørte i politiets sømmåtter ved Langeskov-afkørslen på Fynske Motorvej. Foto: Jeppe Carlsen/Scanpix
En 23-årig mand blev fredag stoppet af Fyns Politi efter en længere biljagt på Fynske Motorvej og mindre veje nær Nyborg. Den narko- og spirituspåvirkede mand blev først stoppet af politiets sømmåtter.

Fyns Politi måtte sent fredag aften sætte massivt ind for at få stoppet en bilist, der kørte hasarderet på Fynske Motorvej.

Politiet blev opmærksomme på bilisten klokken 23.04, hvor han kørte i østlig retning på motorvejen med både for høj hastighed og slingrende kørsel.

- Han kørte noget anderledes, end vi er vant til, og derfor ville vi standse ham. Men det har han ikke ønsket, så det det endte med en eftersættelse af bilen, fortæller politikommissær Erik Skov.

Biljagten fortsatte rundt på landevejene, for den mandlige bilist kørte af motorvejen ved afkørslen til Nyborg V og videre af Hjulbyvej, hvor han tog rundkørslen venstre om mod kørselsretningen. Herefter gik turen videre ad Fynsvej, Romsøvej og Bøjdenvej, inden den 23-årige kørte på motorvejen igen i vestlig retning.

Annonce

Stoppet af sømmåtter

Kørslen fortsatte med hastigheder et stykke over det tilladte ad motorvejen, hvor bilisten kørte af ved Langeskov, fortsatte lige ud og kørte på motorvejen igen kort efter.

Her havde politiet imidlertid smidt sømmåtter ud, og det lykkedes at stoppe den 23-årige, som blev anholdt klokken 23.20.

Politikommissæren oplyser, at der har været en del politibiler i aktion.

- Det har været en lidt større operation for at stoppe køretøjet. Det er jo farligt med den kørsel på motorvejen, siger Erik Skov.

Den anholdte er fra Faaborg-Midtfyn og kørte under påvirkning af både alkohol og narkotika. Med i bilen var også en mand fra Nyborg, der dog ikke blev anholdt.

Den 23-årige kan formentlig se frem til en lang række sigtelser for overtrædelser af færdselsloven.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce