Annonce
Udland

Pårørende øjner endelige svar om indonesisk Boeing-ulykke

Lindsey Wasson/Reuters
189 blev dræbt, da et Boeing-fly sidste år forulykkede i Indonesien. Onsdag får pårørende måske nye svar.

For knap et år siden mistede 189 personer livet, da et Boeing 737 MAX 8-fly forulykkede kort efter afgang i Indonesien.

Onsdag kan de mange ofres pårørende se frem til måske at få nye svar om, hvad der skete i forbindelse med styrtet. I hvert fald får de her lov til at læse den endelige rapport om ulykken.

Det oplyser Anggo Anurogo, der er pressechef ved Indonesiens transportsikkerhedsudvalg, mandag.

Det fremgår ikke, hvornår rapporten bliver tilgængelig for offentligheden.

Ulykken i Indonesien skete den 29. oktober 2018 med et Boeing MAX 737 8-fly fra det indonesiske luftfartsselskab Lion Air.

Den samme flytype fra Boeing var involveret i en anden omfattende ulykke under et halvt år senere. Her mistede 157 personer livet, da et fly fra Ethiopian Airlines styrtede i Etiopien den 10. marts.

Det fik en lang række lande til at indstille flyvninger med flytypen.

Efterfølgende har flyenes MCAS-funktion været udpeget som synder.

MCAS er et automatisk anti-stall-system, der skal forhindre, at flyet mister dets opdrift. Systemet er dog nyt, og det er blevet kritiseret, at piloterne ikke er blevet godt nok uddannet i det.

I sidste uge forlød det, at en pilot ansat hos Boeing muligvis allerede i 2016 kan have opdaget fejl i softwaresystemet.

Ifølge dokumenterne skal piloten have sagt, at softwaresystemet "løb løbsk", da han afprøvede det nye system i en flysimulator. Det skriver avisen New York Times ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Boeing videregav dokumenterne til den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, torsdag aften.

- FAA finder indholdet i dokumentet bekymrende, skrev FAA på Twitter.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce