Annonce
Fyn

Påkørte bil med vilje: Bilist dømt for farlig kørsel på den Fynske Motorvej

En 29-årig bilist er blevet frakendt kørekortet i seks måneder på grund af sin kørsel på den Fynske Motorvej for knap to år siden. Arkivfoto: Michael Bager.
Uden at vide, at det var en civil politibil, han kørte ved siden af, drejede en bilist rattet til højre og påkørte bilen på motorvejen. Det har nu kostet ham en betinget fængselsstraf og frakendelse af kørekortet.

Fyn: En 29-årig mand har mistet sit kørekort i seks måneder og er blevet idømt en betinget straf på 40 dages fængsel på grund af sin kørsel på den Fynske Motorvej. Det oplyser anklagemyndigheden ved Fyns Politi.

Manden, som fredag var i Retten i Odense, blev 17. april 2018 standset af politiet på motorvejen, efter han blandt andet havde overtrådt fartgrænsen og havde påkørt en civil patruljevogn.

- To betjente fra Esbjerg havde været i Odense for at aflevere en arrestant, og da de var på vej ud af byen, kørte en bil helt op bag dem, og føreren opførte sig mærkeligt. Da de kom hen til et kryds, hvor de skulle ligeud, drejede han til højre for fuld skrue, og så kørte de efter ham. De var godt nok på udebane, men de var jo også politifolk, fortæller anklager i sagen Flemming Høj Larsen.

- De syntes, han slingrede noget på vej ud af byen, og da han kom ud på motorvejen, kørte han af sted med fuld hammer. De prøvede at komme op på siden af ham og få ham vinket ind til siden. Han bremsede, og betjentene trak ind i højre vognbane for at få hastigheden sænket.

- Men så trak han ud og kørte op på siden af dem og påkørte politibilen på siden. Der var ikke nogen, der kom noget til, men han blev dømt for forsætlig fareforvoldelse, siger anklageren.

Annonce

Blå blink virkede ikke

At der gik 22 måneder, før sagen kom for retten, kan ifølge Flemming Høj Larsen hænge sammen med, at betjentenes blå blink ikke virkede.

- Det var en civil politibil, og han vidste ikke, at det var en politibil. Det blå blink lå løst i bilen, og betjentene kunne ikke få blinket til at virke. Så sagen har været omkring den uafhængige politiklagemyndighed. De skulle have haft blå blink på for at køre udrykningskørsel, men de syntes, det her var lidt for specielt, så de satte efter ham alligevel, forklarer Flemming Høj Larsen.

Oven i frakendelsen af kørekortet i seks måneder og den betingede fængselsstraf blev den 29-årige bilist idømt en bøde på 6000 kroner. Der var ikke grundlag for at kræve bilen konfiskeret. Bilisten modtog dommen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce