Annonce
Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Debatarrangementet trak fulde huse i Ravnebjerg Forsamlingshus. Her kunne de mange fremmødte konstatere, at samtlige fremmødte politikere var enige om, at højhastighedbanen over Vestfyn vil gavne Fyn og de små lokalstationer, som - måske - kan få flere afgange. Foto: Christian Nordholt
Beboerforeningerne i Holmstrup, Brændekilde og Ravnebjerg inviterede mandag aften til debat om højhastighedsbanen over Vestfyn, som regeringen nu har sat på finansloven - for 2023. Toget vil blæse igennem landskabet, men kan også komme lokalstationerne til gode.

2.106 dage efter at et flertal i Folketinget fremlagde planerne om at investere adskillige milliarder kroner i nye skinner over Vestfyn, er projektet stadig til diskussion blandt borgere såvel som politikere.

Den storstilede investering skulle dels reducere rejsetiden mellem de største byer og dels frigøre plads på lokalbanen, så der i teorien kunne køre flere tog mellem de mindre stationer.

Sådan lød håbet i hvert fald stadig hos mange af de borgere, der valgte at bruge deres mandag aften på at debattere fremtidens infrastruktur på Fyn sammen med otte folketingspolitikere og tre borgmestre fra Odense, Assens og Middelfart, som har stærke interesser i fremtidens togdrift over Vestfyn.

Efter en velkomst ved ordstyrer Erik Thomsen fra Fyens Stiftstidende og højstemt fællessang af "Nu falmer skoven" var de tre borgmestre de første til at få ordet i Ravnebjerg Forsamlingshus.

Og herfra blev der ikke mindst lagt vægt på den værdi, som højhastighedstoget - potentielt - kan få for betjeningen af de mindre stationer. Hvis der altså er penge til at sikre flere afgange fra stationer som den nærtliggende Holmstrup Station, der ved den seneste offentliggjorte måling fra 2015 havde 50 daglige passagerer.

- Vi har konturerne af det, der kan blive et fynsk S-togsnet. Det bliver selvfølgelig ikke helt som i København, men vi kan udnytte banestrækningen langt bedre, sagde Peter Rahbæk Juel (S), mens Assens-borgmester Søren Steen Andersen (V) advarede om at overlade driften til kommunerne.

- Det er staten og DSB, der driver S-togene, og sådan skal det også være på Fyn. Man kan med rette spørge kritisk ind til, hvor gode vi har været til at stå for busdriften, sagde Søren Steen Andersen.

Annonce
Når højhastighedsbanen over Vestfyn efter planen er færdige i slutningen af 2020'erne vil det frigøre plads på den eksisterende bane. Grafik: Mikkel Petersen

Rørende enige

Man behøver ikke at have fulgt den årelange debat om højhastighedsbanen og måske særligt den togfond, som projektet er en del af, for at vide, at der har været stor uenighed om planerne imellem de forskellige fløje i Folketinget.

Selvom der har været flertal for planerne siden 2014, var det således først i foråret, at den tidligere VLAK-regering fremlagde et forslag om en investering i jernbanen fra Kauslunde til Odense.

Foran det fyldte forsamlingshus fremstod de mange folketingspolitikere dog forenet omkring projektet og i hvert fald indledningsvist positive over for tankerne om at indføre flere afgange fra de små stationer, så systemet kunne komme til at minde om S-togene.

- Nu opgraderer vi banen, og det er jeg rigtig glad for. Vi foreslog præcis det samme, som den nye regering har lagt frem nu med en investering på 147 millioner kroner fra 2023, sagde Jane Heitmann fra Venstre.

Rasmus Helveg Petersen (R) kaldte det for en logisk beslutning at få løst transportproblemerne på Vestfyn med flere afgange.

- Det er en fuldstændig logisk strækning at dække ind med noget god kollektiv transport. Det er et af de steder i Danmark, hvor det giver mest mening at lave en S-togsagtig drift, sagde han.

En misset chance

Flere fra salen ville gerne vide, hvorfor der først er fundet penge til højhastighedsbanen fra 2023, så man misser chancen for at kombinere projektet med udvidelsen af motorvejen.

Ifølge transportordføreren for Socialdemokratiet har der dog ikke været mulighed for at holde fast i den oprindelige plan om at starte arbejdet i 2020.

- Der ville have været en økonomisk gevinst på 120 millioner kroner plus en samfundsøkonomisk genvist på omkring 400 millioner kroner ved at kombinere de to anlægsprojekter, men vi kan ikke fremrykke det. Det har både noget at gøre med den øvrige planlægning og noget at gøre med, hvordan vi må bruge pengene, sagde Thomas Jensen.

Når det handler om beslutningen om den fremtidige drift på lokalstationerne, efterlyste Middelfart-borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) dog en anden hast fra sin partifælle og de andre partier i Folketinget.

- Vi har brug for en højhastighedsbeslutning, sagde han.

Debatarrangementet i forsamlingshuset blev indledt med Grundtvig og fællessang af "Nu falmer skoven". Foto: Christian Nordholt
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce