Annonce
Søsiden

På togt til Svalbard: Til far Troels fra Mikkelmand

Hvalros-ekspedition i RIB i Barentshavet. Svalbard-togtets "arktiske cowboy" Christian Liebergreen fra Tåsinge (stående) flankeret af af det meste af den øvrige besætning fra Wallenberg. Illustration fra bogen.

MARITIM BOG

Vi er nok mange havvendte, der har ladet sig drage af familien Beha Erichsens tv-dækkede togter med sejlbåden Havana og motorskibet Wallenberg.

På begge fartøjer er Mikkel Beha Erichsen gået i sin fars, Troels Kløvedals kølvand: At opleve og bredt formidle eventyrlige togter sejlet sammen med familie og venner.

Logbogen fra Wallenbergs færd til Svalbard er både, hvad titlen giver ud sig for, men også formmæssigt et personligt skriv til - for at blive i Behas stil - far Troels fra Mikkelmand.

Med selve sejladsen som rød tråd kommer vi tæt på Kløvedals sidste tid inklusiv et kapitel om begravelsen fra Holmens Kirke. Det er livsklog og tankevækkende fortælling og velskrevet vinter-læsning som supplement til de populære tv-programmer.

----

Mikkel Beha Erichsen: “Logbog fra Wallenberg. En fortælling om at tage afsked - og leve livet så længe vi har det”. Forlaget Havana, 300 sider, 300,- kr.

Annonce
Mikkel Beha Erichsen: “Logbog fra Wallenberg. En fortælling om at tage afsked - og leve livet så længe vi har det”. Forlaget Havana, 300 sider, 300,- kr.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce