Annonce
Fyn

På rundspørge om coronavirussen: Fynboer ser forskelligt på corona-truslen

Coronavirussen er nået til Danmark. Dette er fra et pressemøde med sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), torsdag den 27. februar. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Det første tilfælde af coronavirus er kommet til Danmark. Vi har spurgt en flok fynboer, om de er bange for sygdommen, og om de overvejer at aflyse ferie.

Så kom den til Danmark, den omtalte coronavirus.

Torsdag blev det første tilfælde af virussen registreret i Danmark, da TV2-medarbejderen Jakob Tage Ramslyng blev testet positiv. Men får det fynboerne til at gå med mundbind og aflyse ture til Italien? Vi har snakket med fire fynboer om deres forhold til coronavirussen.

1. Cecilie Falkenstrøm

Cecilie Falkenstrøm. Foto: Christian Nordholt

- Frygter du coronavirussen?

- Ja, jeg er da lidt bange for, at jeg eller mine forældre bliver smittet.

- Hvis du skulle på ferie til Norditalien i næste uge, ville du så aflyse?

- Ja. Den chance ville jeg ikke tage.

- Vil du bruge mundbind, hvis coronavirussen bliver meget udbredt i Danmark?

- Nej, det vil jeg ikke, jeg vil bruge håndsprit. Det gør jeg faktisk allerede.

2. Mads Tietgen

Mads Tietgen. Foto: Christian Nordholt

- Frygter du coronavirussen?

- Nej, det er noget massehysteri. Man hører meget om, hvor mange der er smittede og døde, men ikke hvor mange, der er blevet raske igen. Folk er gode til at sprede frygt.

- Hvis du skulle på ferie til Norditalien i næste uge, ville du så aflyse?

- Jeg ville tage afsted. Jeg læste en artikel i Fyens Stiftstidende, hvor en overlæge sagde, at man roligt kunne tage afsted. Så hvis man bare har det in mente.

- Vil du bruge mundbind, hvis coronavirussen bliver meget udbredt i Danmark?

- Nej, det ville jeg ikke. Så skulle det være meget slemt. Der er jo også flere grunde til, at de bruger mundbind i Asien.

3. Camilla Petersen

Camilla Petersen. Foto: Christian Nordholt

- Frygter du coronavirussen?

- Det er da lidt ubehageligt, at den er kommet til Danmark, for man tænker jo "hvad kan der ske"?

- Hvis du skulle på ferie til Norditalien i næste uge, ville du så aflyse? - Ja, jeg ville ikke risikere at blive smittet. - Vil du bruge mundbind, hvis coronavirussen bliver meget udbredt i Danmark?

- Ja, det ville jeg gøre for at beskytte.

4. Johnny Vest

Johnny Vest. Foto: Christian Nordholt

- Frygter du coronavirussen?

- Nej, der er jo influenza hvert år, og jeg tror på, at man finder en vaccine og er god til at sætte folk i isolation, hvis de er smittede.

- Hvis du skulle på ferie til Norditalien i næste uge, ville du så aflyse?

- Nej, for den er ikke særlig udbredt i Norditalien, og du kan jo også blive smittet med gul feber og alt muligt andet. Men jeg ville ikke tage på krydstogt til Kina.

- Vil du bruge mundbind, hvis coronavirussen bliver meget udbredt i Danmark?

- Nej, for det har ingen effekt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce