Annonce
forside

På museum: Færøske Hans mødte dronningen

Hans Pauli Thomassen viser teknikken i måtteværkstedet for dronning Margrthe, mens formidlingschef og historiker Sarah Smed følger med. Foto: Katrine Becher Damkjær

Forsorgsmuseet har givet Hans Pauli Thomassen et nyt liv uden alkohol, og torsdag viste han dronningen teknikken i fattiggårdens måtteværksted.

Svendborg: Han har luret på det et par dage, men da dronningen sidder foran ham i det lille måtteværksted, svigter modet.

Han får det aldrig sagt.

- Nej, det gik pludselig så stærkt, griner Hans Pauli Thomassen, der arbejder som frivillig på forsorgsmuseet.

Han skal under dronningens besøg på museet vise, hvordan de vævede måtter på den gamle fattiggård, og det er hans plan at spørge dronningen, om hun vil prøve.

Det bliver aldrig til noget. I stedet viser Hans Pauli Thomassen teknikken for majestæten, og han fortæller også, at han er født og opvokset på Færøerne, og at han så dronningen, da han var en lille dreng.

- De var på besøg med Deres far og Deres to søskende, siger Hans Pauli Thomassen, og herefter begynder dronningen at regne.

- Hmm, det må have været i '63, for der var min mor syg, og vi var deroppe med min far og mine søstre alene, siger dronningen.

Annonce
Dronning Margrethe møder færøske Hans Pauli Thomassen i måtteværkstedet på fattiggården. Til venstre formidlingschef og historiker Sarah Smed. Foto: Katrine Becher Damkjær

Hans Pauli Thomassen viser dronningen, hvordan de vævede måtter.

Formidlingschef og historiker Sarah Smed viser rundt for dronning Margrethe og borgmester Bo Hansen på Danmarks Forsorgsmuseum. Foto: Katrine Becher Damkjær

Med og uden tvang

Formidlingschef og historiker Sarah Smed fortæller også dronningen historien om måtteværkstedet, hvor beboerne på fattiggården lavede tvangsarbejde. Og Hans Pauli Thomassen supplerer.

- Man skulle lave mindst seks måtter om dagen, fortæller han.

I dag er der ingen, der tvinger den 60-årige færing i arbejde med kokosgarn og de store nåle. Det holder ham tværtimod i live.

Efter et hårdt liv med alt for mange grønne flasker har Hans Pauli Thomassen nu ikke drukket i to og et halvt år. Da han en dag sad i Den Blå Lagune på havnen og havde drukket 12 øl uden over hovedet at kunne mærke det, var han klar over, at det var tid til at stoppe.

I stedet blev han frivillig på forsorgscentret og på museet.

- Det holder mig i gang i et tempo, hvor jeg kan følge med. Hvis jeg sad derhjemme, gik det nok galt, så jeg elsker at komme her, fortæller Hans Pauli Thomassen.

Dronning Margrethe med følge i fattiggården på Danmarks Forsorgsmuseum. Foto: Vibeke Volder

På genvisit

Det er faktisk ikke første gang, at dronningen er på besøg i fattiggårdens måtteværksted.

Det var hun også i forbindelse med et officielt besøg i Svendborg i 1990, og dengang viste daværende museumschef Henrik M. Jansen rundt, og i måtteværkstedet henvendte han sig direkte til prins Henrik.

- Nu skal De huske at holde Dem på måtten, sagde museumschefen til prinsgemalen, hvorefter museets hane Ludvig begyndte at gale løs ude i gården.

Og så grinte hele følget.

Dronning Margrethe og formidlingschef Sarah Smed i fattiggården på Danmarks Forsorgsmuseum. Foto: Vibeke Volder

Dronningen forlader Forsorgsmuseet

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce