Annonce
Bøger

På Lørups Vinstue finder Odense-musiker ro til at ånde

"1. klasse på Lørups Vinstue, det eneste værtshus med et hjørne for de fine tænkere." Sådan lyder første linje af bogen "Ylajali", der er musikeren Jonathan Christensens debut som forfatter. En bog, der blandt andet handler om at finde sig selv, mens kæresten er bortrejst. Foto: Michael Bager
Musikeren og den nyslåede forfatter, Jonathan Christensen, leder byen rundt efter steder, hvor han kan ånde og være fri for andres mærkater. Et af de steder er Lørups Vinstue, hvor hans nye bog ”Ylajali” tager sin begyndelse

Under et hvidt skilt med teksten ”1. klasse” sidder Jonathan Christensen med en hat på hovedet og en Tuborg i hånden. Foran ham står et bord med en rød- og hvidternet dug, og ovenpå den er der lagt en hvid dug, for det er 1. klasse på Lørups Vinstue, Odense-musikeren har indtaget.

- Lørups er mit helle, siger Jonathan Christensen.

Den kendte vinstue og dens "1. klasse" bliver da også nævnt allerede i første linje i musikerens nye bog ”Ylajali”, der også er den nyslåede forfatters første.

”Ylajali” tager sit udgangspunkt i Jonathan Christensens liv og forhold til sin kæreste. Eller rettere sagt, hans forhold til sin kæreste, når de er væk fra hinanden.

- Min kæreste og jeg er meget forskellige. Hun kan godt lide faste rammer og struktur, og jeg er alt det modsatte, siger han og fortsætter:

- Det handler bogen blandt andet om. At det også er vigtigt at synes, at det er vigtigt at støvsuge. Selv om det heller ikke er forkert, ikke at synes at det er vigtigt.

Annonce
Jonathan Christensen har det seneste år udgivet tre EP'er og bogen "Ylajali". Inden længe udgiver han et album, og han leger med tanken om at udgive en tegneserie, men en egentlig forfatterkarriere, tror han ikke, det bliver til. Foto: Michael Bager

Tryghed i værtshuse

For Jonathan Christensen er hans kæreste, som i bogen bliver kaldt Ylajali, men i virkeligheden hedder Silje, et symbol på tryghed.

- Jeg søger altid én, der passer på mig. Min kæreste giver mig lyst til struktur og stabile vaner, som godt kan være lidt svært for mig. Så når hun er væk, har jeg tendens til at opsøge en anden følelse af tryghed.

- Og den finder jeg på et værtshus. Som Lørups, siger han.

Især på Lørups Vinstue føler Jonathan Christensen sig tryg. Her føler han, at han er blandt familie.

- En dag sagde en af bartenderne til mig, at han syntes, at jeg var blevet for tynd. Jeg fortalte ham, at det er, fordi jeg ikke synes, det er noget hygge i at spise derhjemme. Det er ikke som her, fortæller Jonathan Christensen og fortsætter:

- Så gav han mig en af de rød- og hvidternede duge, så jeg kunne føle, at det var hyggeligt hjemme, siger han.

En anden ting, der gør, at Jonathan Christensen finder ro på Lørups Vinstue, er, at han føler, at stedet har ånd. Noget, han synes, mangler i det danske samfund.

- Der er så mange politimænd og sladrehanke. Og regler. Fjollede regler, som at man kan miste kørekortet ved at sidde med sin telefon i hånden, mens man sidder bag rattet i en bil. Nyd dog bare det liv, siger han og fortsætter:

- Der er mennesker, der kalder mig distræt og vanskelig. Jeg synes, det er så fattigt at putte klistermærker på folk. Det gør man ikke på Lørups. Her kan man trække vejret, siger han.

Og ifølge Jonathan Christensen er det, hvad livet handler om. At finde små pusterum, små oaser, hvor han kan ånde. Som på Lørups eller værtshuse generelt eller i kolonihaven han har sammen med sin kæreste.

- Der kan man ånde. Og kolonihaven er sjovt nok det sted, hvor vi fatter hinanden, min kæreste og jeg, siger han.

Gav førstehjælp til sange

Bogen ”Ylajali” er skrevet som en historie omkring syv sange, der udgør en EP af samme navn. Alle sangene er kasserede sange, som Jonathan Christensen har skrevet for længe siden. Han kunne dog ikke finde sammenhæng i dem, og derfor er de aldrig blevet udgivet. Men sidste år fortalte han i et interview her i avisen, at han ville udgive fem EP’er på et år. Og så kom han i bekneb for sange.

- Jeg manglede sange, men pludselig så jeg dem for mig som et slags puslespil, og da jeg havde lagt puslespillet, så jeg en historie for mig, så jeg vidste, jeg blev nødt til at skrive en historie om sangene for at binde dem sammen, siger han og fortsætter:

- Og så blev det pludselig til en historie om mig.

Løftet om at udgive fem EP’er, overholder han dog ikke. I hvert fald ikke i ordets egentlige forstand.

- Jeg snyder og udgiver et album i stedet for to EP’er, siger han.

Jonathan Christensen forventer, at albummet udkommer i løbet af de kommende måneder.

Jonathan Christensen bliver ofte inspireret på Lørups Vinstue. Blandt andet har afdøde musiker Kim Larsen inspireret ham til at klæde sig mere af i sin musik. - Jeg fik et råd af ham om, at jeg skulle være mere skamløs i min musik, så det vil jeg gerne forsøge i fremtiden, siger han. Foto: Michael Bager
På Lørups Vinstue finder Jonathan Christensen ro. - Her kan man ånde, siger han. Foto: Michael Bager
Da bogen udkom i august holdt Jonathan Christensen receptionen på Lørups Vinstue. - Det virkede passende, siger han. Foto: Michael Bager
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce