Annonce
Livsstil

På kanten af havet og himlen

Det er ikke alle, der indretter sig med loungemøbler i køkkenet. Det har Unni og Erling Thobo-Carlsen ikke desto mindre gjort, og de bløde siddepladser er der rift om i hverdagen, og når de har gæster. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Unni og Erling Thobo-Carlsen bor i første række med frit udsyn til Storebæltsbroen og vandet omkring den. Den smukke udsigt udenfor sætter standarden for alt indenfor, ligesom farverne i indretningen af palævillaen passer sammen med naturens.

Et hus med havudsigt får en helt ny betydning efter et besøg hos Unni og Erling Thobo-Carlsen i Nyborg. Og sådan var det også for parret selv, da de i 2012 købte den fine, gamle villa fra 1919. Huset trængte ganske vist til en særdeles kærlig hånd, men havudsigten - den kunne ingen tage fra det.

- Da vi så huset for første gang, var vi ikke i tvivl. Vi havde aldrig set et sted som det her før, fortæller Unni Thobo-Carlsen.

Det siger ikke så lidt, når det kommer fra hende. Med en baggrund som ejendomsmægler og siden partner i liebhavermæglerfirmaet Thobo-Carlsen & Partnere i Odense har Unni Thobo-Carlsen med årene set en del, akkurat ligesom sin mand, Erling Thobo-Carlsen, der frem til 1999 ejede samme firma.

I foråret 2016 besluttede Unni Thobo-Carlsen dog at sælge sine aktier for at få mere tid til sig selv og til at rejse, men da en toårig konkurrenceklausul udløb her i 2018, fandt hun ud af, at det blot havde været en pause, og at hun havde mere at give af. Siden i sommer har Unni Thobo-Carlsen derfor igen helliget sig liebhaveri, men denne gang med udgangspunkt i sit eget liebhaverfirma, Unni Estates.

Annonce

Her bor:

Unni Thobo-Carlsen og Erling Thobo-Carlsen.De købte villaen i Nyborg i 2012.

I slutningen af 2013 var hele huset færdigrenoveret og klar til indflytning.

Villaen er fra 1919 og har lige siden været registreret som sommerhus. Det er den stadig, selv om Unni og Erling Thobo-Carlsen nu bor på adressen året rundt.

Efter at have læst til statsautoriseret ejendomsmægler og valuar startede Unni Heick, som hun hed dengang, som ejendomsmægler hos Thobo-Carlsen & Partnere i Odense. Dette firma overtog hun med en kompagnon i 1999 af Erling Thobo-Carlsen. I april 2016 solgte hun sine aktier i liebhavermæglerfimaet. Efter to års pause har Unni Thobo-Carlsen startet sit eget liebhavermæglerfirma op denne sommer. Navnet på firmaet er Unni Estates.

Unni Thobo-Carlsen og Erling Thobo-Carlsen blev gift i 2015.

I køkkenet kan man også sidde mageligt med avisen. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Det bølgende bagtæppe

Unni Thobo-Carlsen er netop kommet inden for døren med tre store afskårne hortensiaer i favnen. De er grønne, og den store vase, de skal stå i, er selvfølgelig den blå fra hendes barndomshjem.

For farverne indenfor skal passe til farverne udenfor.

- Jeg går op i, at farverne herinde skal passe med naturens farver udenfor. Det er ikke raketvidenskab, men bare med til at skabe ro og harmoni, og det gælder både i forhold til farver og materialevalg, fortæller Unni Thobo-Carlsen, da hun går fra entréen med den originale trappe op til førstesalen og videre ind i stuen, der er delt i to afdelinger.

Blikket har for længst fundet den mest direkte vej til havet, der berettiger vasens blå farve på stuegulvet, og som binder stuerne sammen. Først efter en tid lykkes det at løsrive blikket fra det enorme, bølgende bagtæppe, der altid har haft sin plads netop der på den anden side af de store vinduer, blot 25 meter fra villaen i første række.

Bedste indretningstip

Indret dig med naturens farver. Det skaber ro og harmoni ifølge Unni Thobo-Carlsen.

Parret kalder deres loungesofa i køkkenet for citrongul, og den farve passer ualmindelig godt til frugtfadet, Unni og Erling Thobo-Carlsen har fået foræret af et vennepar. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Vinterbader

To lyseblå Eilersen-sofaer med et rundt sofabord i glas og en sky af en buket hvide roser spejler himlen. De er flankeret af flere fund fra Thailand og Sydafrika på den femkantede vindueskarm og ved siden af en kikkert, der står vendt mod Storebæltsbroen, Sprogø og det uendelige blå.

Lige uden for havestuens store vinduer gror hybenroser vildt på skråningen som for at understrege husets oprindelige titel af sommerresidens.

Som en rød løber mellem hybenroserne fører en trappe ud for stuens havedør direkte ned til et par meters sandstrand. Kun når det er stormvejr, og vandstanden stiger op til de første par trappetrin, går Unni og Erling Thobo-Carlsen ikke derned.

- Vi står op hver morgen klokken syv og går direkte ned på stranden og bader. Hele året. Så går vi bagefter op og spiser morgenmad med blødkogt æg, inden jeg går ind på kontoret fra omkring klokken ni, siger Unni Thobo-Carlsen og går ind igen.

Havedøren lader hun stå åben. Det gør den tit, så den friske brise og havets brusen let og ubesværet kan finde vej fra stue til stue, ud i køkkenet til den ene side og kontoret til den anden og videre op ad trappen til soveværelse og gæsteværelser.

Foto: Birgitte Carol Heiberg

Sommerhuse

Med havet i ryggen får villaen med sine mere end 300 kvadratmeter igen sin plads i rampelyset. Unni Thobo-Carlsen fortæller om pejsen i den næste stue, hun og Erling Thobo-Carlsen har bibeholdt, ligesom det er tilfældet med de fritlagte spær i køkkenet og husets stil generelt.

- Villaen er bevaringsværdig efter kategori tre. Vi måtte for eksempel ikke lægge sortglaseret tegl på taget, men skulle holde os til de røde. Samlet set brugte vi et år på at renovere det hele, og i slutningen af 2013 kunne vi flytte ind, siger Unni Thobo-Carlsen.

Og det var kun køkken og spisestue, der byttede plads i processen.

- Erling har prøvet at renovere huse og sommerhuse mange gange før, så det afskrækkede os slet ikke. Han kendte også området i forvejen, fordi han havde og stadig har et sommerhus på 100 kvadratmeter på Østerøvej her lige ved siden af, som vi lejer ud gennem Airbnb og Feriepartner. Det har vi også renoveret, og den dag, hvor vi ikke skal være her mere og måske skal have en lejlighed inde i byen, har vi stadig vores sommerhus, fortæller Unni Thobo-Carlsen og tilføjer, at parret også har et mindre hus i Puerto Banus i Nueva Andalucia i Spanien tæt på golfbanen Aloha.

Pejsen i midten af huset er den oprindelige og kommer særligt til sin ret, når tusmørkets scenetæppe falder for udsigten til den modsatte sig. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Bare fødder

Unni og Erling Thobo-Carlsen spiller begge golf og rejser meget. En gang om året i april, når Erling Thobo-Carlsen har fødselsdag, inviterer de deres tilsammen fire børn, svigerbørn og fire børnebørn med på ferie.

Det er i årenes løb blevet til mange gode familieoplevelser i storbyer som Budapest, Barcelona og en safari i Sydafrika. Minderne fra de rejser og parrets egne rundt i verden har fundet hver deres plads i hjemmet, ligesom alt andet synes at have sin faste plads.

Sådan er det med "Livets træ", der med sine 30 kilo heller ikke lige er sådan at flytte rundt på.

- For to år siden var vi i Firenze. Der er mange små gallerier i de små byer, og det var derfor helt tilfældigt, at vi lige netop kom forbi Andrea Roggis galleri. Der var så mange smukke ting, og vi blev simpelthen nødt til at have denne skulptur ved navn "Livets træ" med os hjem, fortæller Unni Thobo-Carlsen og henter en stor coffee table book om Andrea Roggis værker.

- Men fordi skulpturen er så tung, fik vi den sendt hjem, tilføjer hun og viser andre mindre rejsefund som for eksempel et par bare fødder i bronze fra Thailand. De vejer meget mindre end "Livets træ" og kunne derfor sagtens være i håndbagagen.

Unni og Erling Thobo-Carlsen holder af at rejse og kommer ofte hjem med et håndgribeligt minde. Her en lille skulptur i vindueskarmen ud mod Storebælt - hentet fra en familierejse i Sydafrika. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Køkkensnak

De bare fødder har også fundet deres plads. På gulvet i entréen.

Indgangspartiet er udefra markeret med søjler, som får villaen til at minde om en amerikansk ranch. Det kommer Unni Thobo-Carlsen i hvert fald til at tænke på en gang imellem, når hun parkerer bilen på den lille, lukkede gårdsplads foran husets facade. Til højre for hoveddøren ligger et af husets tre terrasser. Til venstre har Unni Thobo-Carlsen egen indgang til sit kontor. Og kontoret bliver brugt, for hun kunne ikke drømme om at tage arbejdet med ind foran pejsen og det uendelige blå.

- Jeg har fra starten besluttet, at jeg har kontortid, og at det er der, arbejdet er nødt til at foregå. Jeg arbejder meget systematisk, forklarer Unni Thobo-Carlsen og tilføjer, at hendes mand nu er pensionist og synes, det er hyggeligt, at hun arbejder hjemmefra.

- Så mødes vi i køkkenet til en kop kaffe og spiser frokost sammen i løbet af dagen, siger hun og går ud i køkkenet, idet mobiltelefonen ringer.

Det er en kunde, der lige nu har et hus til salg hos Unni Thobo-Carlsen, som fik en idé til markedsføringen af en anden hesteejendom, hun netop har fået til salg. Unni Thobo-Carlsen skriver et telefonnummer ned på et hestemagasin og vender tilbage til snedkerkøkkenet fra Schiang Living, eftermiddagskaffen og den citrongule loungesofa, der indbyder til afslappet køkkensnak, imens det som regel er Unni Thobo-Carlsen, der kokkerer.

Også her i køkkenet sprudler stærke farver ud fra en firkantet ramme på væggen. Mange steder i hjemmet er det Erling Thobo-Carlsen selv, der har ført penslen.

- Vi har været sammen om at skabe vores hjem. Min mand er ud af en arkitektfamilie og har en rigtig god streg, både når han maler, og når det handler om indretning, siger Unni Thobo-Carlsen om tilblivelsen af deres hjem i første række.

Lige netop der, hvor himmel og hav og hus mødes.

Med kun 25 meter til vandet er der intet, der støjer i udsigten fra Unni og Erling Thobo-Carlsens hjem. I det fjerne anes Storebæltsbroen, som parret kan stille skarpt på med kikkerten på stativ. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Snedkerkøkkenet er fra Schiang Living i Odense og giver en varm tone til rummet med sin valnød under den lyse corianbordplade. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Havedøren står ofte åben til hjemmet og lader lyden af bølgernes beroligende brusen bevæge sig fra rum til rum. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Unni Thobo-Carlsen laver gerne hybenmarmelade hvert år, men i år har hun ikke haft tid. Det hænger sammen med, at hun denne sommer har startet sit eget liebhavermæglerfirma op. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Foto: Birgitte Carol Heiberg
Det var en rejse til Italiens Firenze, at Unni og Erling Thobo-Carlsen ved et tilfælde endte i andrea Roggis galleri og forelskede sig i skulpturen af livets træ. Det tunge rejseminde på omkring 30 kilo måtte eftersendes, inden det fandt sin plads i parrets spisestue. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Unni Thobo-Carlsen er glad for at læse en god krimi. Bøgerne står i specialbyggede bogreoler på hver sin side af åbningen ud til havestuen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Foto: Birgitte Carol Heiberg
Unni Thobo-Carlsen er glad for at læse en god krimi. Bøgerne står i specialbyggede bogreoler på hver sin side af åbningen ud til havestuen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
I Unni Thobo-Carlsens arbejde som ejendomsmægler kommer hun af og til også ud for at skulle give råd til indretningen. I sit private hjem med manden Erling Thobo-Carlsen er et gennemgående træk at indrette med udgangspunkt i naturens farver. Her ses to lyseblå Eilersen-sofaer, der matcher havets blå lige uden for vinduerne. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Afskårne hortensia-stilke er selvfølgelig holdt i grønne farver hos Unni Thobo-Carlsen. Disse er købt i blomsterbutikken Allestedlund i Odense. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Der er mange fine udsigtpunkter fra hjemmet i Nyborg. Her står Unni Thobo-Carlsen på altanen på husets førstesal. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Huset trængte til en kærlig hånd, da Unni og Erling Thobo-Carlsen overtog det i 2012. Et år senere havde de to renoveret hele huset, men hele tiden med udgangspunkt i at bibeholde husets egen stil. Trappen er den oprindelige. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Huset trængte til en kærlig hånd, da Unni og Erling Thobo-Carlsen overtog det i 2012. Et år senere havde de to renoveret hele huset, men hele tiden med udgangspunkt i at bibeholde husets egen stil. Trappen er den oprindelige. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Dette par bare tæer kom med hjem i håndbagagen efter en rejse til Thailand. I dag står de i entréen og får smilet frem hos husets gæster. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Det nyeste køb til boligen hos Unni og Erling Thobo-Carlsen er dette runde Kjærholm-spisebord. Her sidder parret, når de har gæster, medmindre de altså har inviteret til køkkenmiddag, fortæller Unni Thobo-Carlsen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Der er mange blikfang og fine linjer fra stue til stue. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Unni Thobo-Carlsen er glad for at læse en god krimi. Bøgerne står i specialbyggede bogreoler på hver sin side af åbningen ud til havestuen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Foto: Birgitte Carol Heiberg
Foto: Birgitte Carol Heiberg
Foto: Birgitte Carol Heiberg
Villaen i Nyborg er oprindeligt registreret som et sommerhus, og placeringen 25 meter fra vandet med udsigt over Storebælt bakker da også op om denne oprindelige titel. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Foto: Birgitte Carol Heiberg
Hver eneste morgen går Unni Thobo-Carlsen sammen med sin mand de 25 meter ned af trappen fra huset og bader. Året rundt. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Husets søjler leder tankerne hen på en amerikansk ranch, synes Unni Thobo-Carlsen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce