Annonce
Odense

På jagt efter karljohan og skovens andre delikatesser

Pernille Rahbek (tv) sammen med Kirsten og Kenneth Rasmussen. Til højre Ulla Koldkjær og Lis Hansen. Alle fem havde en god tur og lærte en del. Ulla og Lis fik sågar tre små spiselige svampe med hjem. Foto: Birgitte Carol Heiberg
30 personer deltog i Spis! Odense Food Festivals svampejagt i Hesbjerg Skov torsdag eftermiddag. At finde noget spiseligt fra skovbunden skulle dog vise sig at være noget af en udfordring.

- Hvis nogle af jer har inviteret gæster og regner med at skulle servere svampe, må jeg skuffe jer med, at I nok skal et smut forbi Føtex på vej hjem. Der er virkelig ikke meget at komme efter i øjeblikket, siger Leif Sørensen, naturvejleder hos Trente Mølle Naturskole, henvendt til en gruppe håbefulde svampesamlere.

Nok ikke den besked, man har håbet på, når man har betalt for at komme med på Spis! Odense Food Festivals guidede tur en torsdag eftermiddag rundt i Hesbjerg Skov på jagt efter svampe. Men som naturvejlederen siger:

- Det er natur, og den kan vi ikke styre.

Turen har længe været udsolgt, og det er populært som aldrig før at gå på opdagelse i skovens skatkammer, men det er nu ikke derfor, at svampene er forsvundet. Faktisk forstår Leif Sørensen ikke, hvorfor der ikke er flere lige nu.

- Vi har ellers fået masser af vand de seneste dage, og jeg undrer mig over, at det ikke er slået igennem endnu. De kommer nok om en uges tid eller to, forklarede han, mens vi ventede på, at deltagerne skulle ankomme. Og nu har den forventningsfulde flok fået sandheden. Forventningerne er blevet afstemt

Annonce
Når man er ude at samle svampe, skal man huske en kniv, kurv og et kamera til at dokumentere sine fund. Men det gør nu ikke noget også at tage lidt proviant med, som Eva Holmgreen har gjort. Foto: Birgitte Carol Heiberg.

Er her for at lære

Den nedslående melding synes dog ikke at påvirke de små 30 deltagere nævneværdigt.

- Vi er her lige så meget for at få viden, forklarer Pernille Rahbek, som er her i skoven sammen med Kenneth Rasmussen og hans mor Kirstine.

- Vi var med sidste år, hvor det var rigtig godt, men man kan ikke lære dem alle sammen på én gang. Sidste år fik vi samlet en del, men da naturvejlederen gennemgik vores kurv, fik vi kun omkring halvdelen med hjem, siger hun og griner.

Ulla Koldkjær og Lis Hansen deltager i svampeturen for første gang. De er også med for at blive klogere på svampe. Især de spiselige.

- Jeg er meget glad for at lave mad og synes, at det er spændende, at man selv kan samle, det man spiser. Jeg har før plukket nogle kantareller i Sverige, så jeg håber, vi får lidt med hjem i dag, siger Ulla Koldkjær, der forestiller sig en pastaret med svampe, bacon og måske lidt fløde.

4800 arter

Naturvejleder Leif Sørensen lægger ud med et lille foredrag om de forskellige arter og familier. Om forskellen på en champignon og en fluesvamp. De ligner hinanden, men har vidt forskellige effekter, hvis man spiser dem.

- Den ene har de fleste smagt. Den anden dør man af, siger han, skærer de to svampe over og viser, hvordan champignonen har nærmest rosa lameller, som bliver brune, efterhånden som sporerne modnes, mens den giftige fluesvamp har hvide lameller, der forbliver hvide.

- Der er cirka 4800 forskellige arter. Af dem er der kun omkring 60, der er gode at spises. Det er altså ikke nemt, siger han og lægger efterfølgende en række husmandsråd i graven:

- Det er helt utroligt, hvad jeg hører af teorier. Der var engang en person, som mente, at man bare skulle gnide svampen på indersiden af armen, og hvis man ikke slog ud, kunne man spise den. Jeg vidste det var nonsens, men efterprøvede det alligevel med en grøn fluesvamp. Der skete ingenting på armen, men havde jeg spist den, var jeg død.

Naturvejlederen knækker endnu en svamp og forklarer, at hvis stokken knækker som gær eller ost, er der tale om enten mælkehatte eller skørhatte. Han skærer i hatten og konstaterer ved fraværet af mælkeudsivning, at der er tale om en skørhat.

Ka' de spises?

Om svampen smager godt eller ej er netop lidt af et mantra for Leif Sørensen.

- Jeg bliver ofte spurgt, om en eller anden svamp kan spises. Men det er i virkeligheden det forkerte spørgsmål. De kan alle samme spises, nogle dør man bare af, siger han med et smil.

- Og for dem der ikke er giftige, handler det om, hvorvidt svampen har nogen gastronomisk værdi, fortsætter naturvejlederen, der selv går lige så meget op i at finde sjældne arter, som at få en hatfuld kantareller med hjem.

Og så begiver flokken sig af sted ud i skoven. Vel at mærke efter de har fået tilladelse af direktøren for Hesbjerg Skov A/S, der ikke var blevet bekendtgjort med, at han fik 30 gæster i dag, og derfor er dukket op for at tjekke, hvad det er for en gruppe, der indtager den private skov.

Allerede et par hundrede meter nede af skovvejen er der nogen, som har fundet en spændende svamp med en gullig hat.

- Den ser giftig ud, siger en af deltagerne.

Leif Sørensen smiler og undersøger svampen.

- Glem alt om de her farlige teorier, og hvad man tror, man ved. I skal vide, hvad I har i hænderne. Og den eneste måde, I kan vide det, er at undersøge svampen grundigt, siger Leif Sørensen og konstaterer, at der er tale om en okkergul skørhat.

Den er ret almindelig i de danske skove. Den er ikke giftig, men smager heller ikke ret godt, konstaterer han og sender selskabet ud på egen hånd for at fouragere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1944: Kager og wienerbrød slipper op

1994 Biskop Vincent Lind må godt udtrykke sig meget direkte og i ret så skarpe vendinger, når han beskæftiger sig med klager fra et yderst omstridt medlem af menighedsrådet ved Vor Frue Kirke i Odense, nemlig overlærer Niels Gertsen. Det har biskoppen fået både Kirkeministeriets og en nu forhenværende kirkeministers ord for. Flere års problemer omkring Niels Gertsens arbejde i menighedsrådet med masser af klagesager nåede et højdepunkt i midten af april. Da besluttede et flertal af menighedsrådets medlemmer at smide Niels Gertsen ud. Han måtte da også holde sig væk i nogle måneder, inden biskop Vincent Lind afviste flertallets beslutning, da juraen bag eksklusionen ikke var i orden. 1969 Fjernseerne hørte i morges den ellers så ligevægtige reporter, Claus Toksvig, forkynde fra kontrolcentret i Houston: Månen er landet! Alt klappede med en præcision, der endog overgik den, som forbløffede alverden i forbindelse med det første besøg på Månen i sommer. Klokken 7.53 (dansk tid) stod landingsfartøjet ”Frygtløs” på nøjagtig det forudbestemte sted i ”Stormenes Hav” med månesonden ”Surveyor” liggende i umiddelbart nærhed. Formiddagen gik derefter for astronauterne med forberedelserne til de to ekspeditioner ud i den nærmeste omegn, der er planlagt i dag og i morgen, og hvis udfald bliver afgørende for de rent videnskabelige resultater af den anden rejse til Månen. 1944 Bagerne er stadig hårdt spændt for med hensyn til deres rationer. Det er begrænset, hvor meget de kan bage dagligt, og undertiden slipper både kager og wienerbrød op tidligt på eftermiddagen. Efter hvad vi erfarer har bagerlauget i Odense nu henstillet til medlemmerne, at de holder deres butikker åbent til i hvert fald kl. 18 på alle hverdage, også selv om alle kagerne er udsolgt. Det skal stadig være muligt for folk at kunne købe brød, når de er på vej hjem fra arbejde. Flere bagerforretninger forudser, at de må holde lukket mellem jul og nytår, da månedens rationer af smør og sukker vil være opbrugt til jul. Desuden har bagerne problemer med at skaffe papir og poser nok til kager og brød.

Annonce