Annonce
Assens

På indkøb og fotografering i køretimen: Kørelærer dømt for omfattende snyd

En kørelærer fra Glamsbjerg er blevet dømt for omfattende snyd med køreundervisningen. Foto: Colourbox
Det er gået ud over så mange elever, og der er lavet så mange forseelser, at det ikke er sjusk, mener anklageren i sagen mod 54-årig kørelærer, der netop er dømt for snyderi med undervisningen.

Glamsbjerg: Køretimer, der også blev brugt til indkøb og fotografering.

Afgivelse af urigtige oplysninger til myndighederne på kørekortansøgninger.

Fusk med kørebøgerne.

Kort sagt; elever der ikke fik den køreundervisning, de havde krav på.

Det er, hvad en 54-årig kørelærer er blevet dømt for ved Retten i Odense. Snyderiet foregik, mens han var ansat hos en køreskole i Glamsbjerg, og dommerne i sagen så ikke mildt på hans lovovertrædelser.

Således blev han idømt 40 dages betinget fængsel, og en bøde på 60.000 kroner. Samtidig blev han også frakendt retten til at fungere som kørelærer i to år.

I dommen skriver Retten i Odense blandt andet: "at vidnernes forklaringer danner et klart billede af, at tiltalte ikke har fulgt reglerne om lektionsplaner eller om deres varighed, og at de ofte ikke fik undervisning i den tid, de havde krav på".

- Straffen vidner om, at det er groft. Det er en stor bøde, og det er mange forhold, og det er også en relativt høj frihedsstraf for forhold som dem her. Det er også det, der bliver lagt vægt på i dommen, og det er også det, der udløser den to-årige frakendelse, fordi det er så groft. Normalt starter man med et år.

- Begrundelsen for at frakende ham retten til at være kørelærer er, som retten skriver, ’at de gentagne forhold har en sådan grovhed, at tiltalte skal frakendes retten til at fungere som kørelærer i to år’. Det er den samlede vurdering af det, forklarer Stephanie Reby, der var anklager i sagen.

Annonce

Det er kørelæreren dømt for

En 54-årig kørelærer er ved Retten i Odense idømt 40 dages betinget fængsel, en bøde på 60.000 kroner og frakendelse af retten til at arbejde som kørelærer i to år.

Det er, fordi:

- Han ikke har fået eleverne til at skrive under i deres logbøger (kørebøger) ved undervisningstimens ophør.

- Han har ikke givet eleverne undervisning i den tid, de skulle have (han var ofte forsinket til køretimerne eller indlagde stop til private indkøb eller fotografering undervejs uden at give eleven ekstra køretid).

- Han har fremlagt lektionsplaner (kørebogen) til politiet velvidende, at det, der stod i bilagene, ikke var rigtigt.

- Han har udleveret kørekortansøgninger til kommunen med forkerte oplysninger.

- I de fleste af de forhold, som retten behandlede, udleverede han ikke den lovpligtige lektionsplan, som fortæller eleven, hvilke emner skal blive gennemgået, i hvilket omgang og i hvilken rækkefølge, så eleven kan følge med i, om der gives den undervisning, som der skal.

Ikke sjusk

Anklageskriftet i sagen fylder 30 sider og omfatter 28 forskellige forhold, hvori der i hver er flere overtrædelser. De er sket i perioden fra marts 2016 til januar 2018.

- Det er mange elever, det er mange forseelser, og de spreder sig ud over mange forskellige kategorier. Det er langt ud over, hvad man kan kalde sjusk. Sjusk er en enkelt fejl, hvor man har skrevet en forkert dato eller noget i den stil, men når det er så mange elever med så mange fejl og erklæringerne til myndighederne, så tegner det et billede af en undervisning, hvor man hopper over, hvor gærdet er lavest, vurderer Stephanie Reby, der glæder sig over, at den 54-årige blev fanget i snyderiet og nu dømt for det.

- Det må gerne sprede sig, at det ikke kan betale sig at drive virksomhed på den her måde. Der er rigtig mange gode kørelærere derude, og dem skal folk selvfølgelig tage kørekort hos, men skulle der være nogle, der får samme idé, kan vi kun sige, at det er en dårlig idé.

- Det kan blive rigtig dyrt. Man kan miste retten til at være kørelærer. Det er bedre at give sine elever den undervisning, de har krav på, og at være kørelærer på en ordentlig måde. Det er der rigtig mange, som godt kan finde ud af, og det er det, der skal sprede sig, slår hun fast.

Den 54-årige kørelærer har 14 dage til at beslutte, om han vil anke dommen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce