Annonce
Assens

På indkøb og fotografering i køretimen: Kørelærer dømt for omfattende snyd

En kørelærer fra Glamsbjerg er blevet dømt for omfattende snyd med køreundervisningen. Foto: Colourbox
Det er gået ud over så mange elever, og der er lavet så mange forseelser, at det ikke er sjusk, mener anklageren i sagen mod 54-årig kørelærer, der netop er dømt for snyderi med undervisningen.

Glamsbjerg: Køretimer, der også blev brugt til indkøb og fotografering.

Afgivelse af urigtige oplysninger til myndighederne på kørekortansøgninger.

Fusk med kørebøgerne.

Kort sagt; elever der ikke fik den køreundervisning, de havde krav på.

Det er, hvad en 54-årig kørelærer er blevet dømt for ved Retten i Odense. Snyderiet foregik, mens han var ansat hos en køreskole i Glamsbjerg, og dommerne i sagen så ikke mildt på hans lovovertrædelser.

Således blev han idømt 40 dages betinget fængsel, og en bøde på 60.000 kroner. Samtidig blev han også frakendt retten til at fungere som kørelærer i to år.

I dommen skriver Retten i Odense blandt andet: "at vidnernes forklaringer danner et klart billede af, at tiltalte ikke har fulgt reglerne om lektionsplaner eller om deres varighed, og at de ofte ikke fik undervisning i den tid, de havde krav på".

- Straffen vidner om, at det er groft. Det er en stor bøde, og det er mange forhold, og det er også en relativt høj frihedsstraf for forhold som dem her. Det er også det, der bliver lagt vægt på i dommen, og det er også det, der udløser den to-årige frakendelse, fordi det er så groft. Normalt starter man med et år.

- Begrundelsen for at frakende ham retten til at være kørelærer er, som retten skriver, ’at de gentagne forhold har en sådan grovhed, at tiltalte skal frakendes retten til at fungere som kørelærer i to år’. Det er den samlede vurdering af det, forklarer Stephanie Reby, der var anklager i sagen.

Annonce

Det er kørelæreren dømt for

En 54-årig kørelærer er ved Retten i Odense idømt 40 dages betinget fængsel, en bøde på 60.000 kroner og frakendelse af retten til at arbejde som kørelærer i to år.

Det er, fordi:

- Han ikke har fået eleverne til at skrive under i deres logbøger (kørebøger) ved undervisningstimens ophør.

- Han har ikke givet eleverne undervisning i den tid, de skulle have (han var ofte forsinket til køretimerne eller indlagde stop til private indkøb eller fotografering undervejs uden at give eleven ekstra køretid).

- Han har fremlagt lektionsplaner (kørebogen) til politiet velvidende, at det, der stod i bilagene, ikke var rigtigt.

- Han har udleveret kørekortansøgninger til kommunen med forkerte oplysninger.

- I de fleste af de forhold, som retten behandlede, udleverede han ikke den lovpligtige lektionsplan, som fortæller eleven, hvilke emner skal blive gennemgået, i hvilket omgang og i hvilken rækkefølge, så eleven kan følge med i, om der gives den undervisning, som der skal.

Ikke sjusk

Anklageskriftet i sagen fylder 30 sider og omfatter 28 forskellige forhold, hvori der i hver er flere overtrædelser. De er sket i perioden fra marts 2016 til januar 2018.

- Det er mange elever, det er mange forseelser, og de spreder sig ud over mange forskellige kategorier. Det er langt ud over, hvad man kan kalde sjusk. Sjusk er en enkelt fejl, hvor man har skrevet en forkert dato eller noget i den stil, men når det er så mange elever med så mange fejl og erklæringerne til myndighederne, så tegner det et billede af en undervisning, hvor man hopper over, hvor gærdet er lavest, vurderer Stephanie Reby, der glæder sig over, at den 54-årige blev fanget i snyderiet og nu dømt for det.

- Det må gerne sprede sig, at det ikke kan betale sig at drive virksomhed på den her måde. Der er rigtig mange gode kørelærere derude, og dem skal folk selvfølgelig tage kørekort hos, men skulle der være nogle, der får samme idé, kan vi kun sige, at det er en dårlig idé.

- Det kan blive rigtig dyrt. Man kan miste retten til at være kørelærer. Det er bedre at give sine elever den undervisning, de har krav på, og at være kørelærer på en ordentlig måde. Det er der rigtig mange, som godt kan finde ud af, og det er det, der skal sprede sig, slår hun fast.

Den 54-årige kørelærer har 14 dage til at beslutte, om han vil anke dommen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce