Annonce
Odense

På gaden for de hjemløse: Fakkeltog gik mod Flakhaven

Torsdag aften gik omkring 50 mennesker gennem Kongensgade og Vestergade i et fakkeloptog for at demonstrere imod de stramninger af loven, som har betydet, at hjemløse nu kan få bøder for at sove på gaden. Her er det initiativtager til demonstrationen, Homa Kosarnia (t.h.), og Bo Skytte fra Projekt Husvild (t.v.). Bag dem ses byrådspolitiker Brian Skov Nielsen fra Enhedslisten. Foto: Ulrik Sass

Hjemløse kan få bøder for at sove på gaden og blive forvist fra en kommune i tre måneder. Men det er ikke i orden, mener folkene bag en demonstration, der torsdag aften gik gennem gågaderne i fakkeloptog.

I september i år fik den første hjemløse en bøde for at sove på gaden. Og for små to uger siden kunne medierne fortælle om en hjemløs, 52-årig dansk statsborger, som lever af at sælge af Hus Forbi, der havde fået forbud mod at opholde sig i København de næste tre måneder.

Han blev ramt af et udvidet zoneforbud, som et flertal i Folketinget vedtog tidligere på året, fordi han ifølge politiet befandt sig i en "utryghedsskabende hjemløselejr", da han sammen med nogle andre hjemløse overnattede ved Rundetårn.

Men det er ikke i orden, mener Homa Kosarnia, der har taget initiativ til en demonstration:

- Jeg kunne se, at man også lavede fakkeloptog i Aarhus og København, og jeg synes Odense også skulle vise de fynske hjemløse, at vi som by bakker dem op, siger Homa Kosarnia, der danner fortroppen i et fakkeloptog, som er på vej mod Flakhaven.

- For mig handler det om at vise dem anerkendelse: Vi ser jer og hører jer, og I har lige så meget ret til at være her som alle andre.

Annonce

Ikke i orden at tisse på hjemløse

Loven var målrettet illegale immigranter, der slår sig ned i lejre, men har altså også ramt hjemløse. Og det er ikke i orden, mener Bo Skytte fra Projekt Husvild i Odense, som derfor har hjulpet med arrangementet.

- Hvis man er mere end to, siger politiet, at man har dannet en utryghedsskabende lejr. Men hvor skal man gøre af sine ting og sin sovepose, hvis man ikke må have dem med sig? Det har ikke noget at gøre med at lave en lejr.

- Når hjemløse gerne vil sove tre-fire stykker sammen, hænger det sammen med, at det giver mere varme og mere tryghed. Det er desværre blevet acceptabel i nattelivet i dag, at man tisser på folk, der ligger og sover - eller sparker til dem. Og derfor sover man sammen.

- Jeg mener, det er en menneskeret at sove. Men i dag er der ikke længere indhak ved butiksfacaderne, man kan lægge sig ind i. Opgangene har fået dørtelefoner, og på banegårdene har man lavet armlæn på bænkene, så man ikke kan ligge på dem. Man er henvist til at ligge at sove på gaden. Og det gør man så kriminelt nu. Jeg tror, politikerne må på den igen, siger Bo Skytte.

Demonstrationen endte på Flakhaven, hvor omkring 50 mennesker blandt andet sang med på "I kan ikke slå os ihjel", inden Enhedslistens Reza Javid fik ordet:

- Vi skal som samfund løse problemerne for mennesker uden tag over hovedet. I stedet udsteder vi bøder og straffer dem økonomisk. Hvad er der sket med os, spurgte han, inden hans opfordring til flertallet i Folketinget:

- Hjemløse har ikke færre rettigheder, bare fordi de ikke har penge og bolig. Så rul den anti-hjemløselov tilbage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce