x
Annonce
Indland

På fire år har Finansministeriet ansat én over 50 år

Det er så sjældent, at ministerier ansætter folk over 50 år, at det ligner en skandale, mener ekspert.

Når man ansætter nye medarbejdere, er det forbudt at fokusere på alderen.

Annonce

Alligevel ser det ud til at være næsten umuligt at få job i staten, når man har passeret de 50 år. Det skriver Politiken.

I Finansministeriets departement har bare én medarbejder over 50 år fået job inden for de sidste fire år.

I perioden er 277 stillinger blevet besat, men 276 af dem er gået til yngre ansøgere.

I Kulturministeriet er tendensen er den samme: 5 af i alt 88 opslåede stillinger er gået til ansøgere over 50 år.

I de sidste fire år har de to ministerier ikke ansat en eneste medarbejder over 60 år. Det viser Politikens aktindsigt og gennemgang af de sidste fire års ansættelser i seks udvalgte ministerier.

De fleste nyansatte kommer heller ikke fra gruppen af folk lige under de 50 år. I stedet er det blandt de helt unge, at der bliver ansat flest.

Blandt de 277, som Finansministeriet har ansat i perioden, er 215 medarbejdere i alderen 19-29 år. Det svarer til, at fire af fem af de nyansatte er fra denne yngste aldersgruppe.

I Kulturministeriet er mere end halvdelen af de nye medarbejdere fra den yngste aldersgruppe.

Medarbejdere over 50 år er også en sjældenhed, når der ansættes nye medarbejdere i Udlændinge- og Integrationsministeriet, i Sundheds- og Ældreministeriet, i Beskæftigelsesministeriet og i Skatteministeriet.

- Det er chokerende og nedslående, at det er så grelt, som statistikken viser. Det her ligner en skandale, siger Peter Breum, partner i advokatfirmaet Sirius med fokus på ansættelsesret, til Politiken.

Hos Djøf Offentlig, der er fagforening for akademikere i det offentlige, er formand Sara Vergo bekendt med problemstillingen, men overrasket over omfanget.

- Det er meget tankevækkende og til at blive helt forarget over, at man stiller krav om, at vi skal arbejde, til vi bliver 70 år, men man på den anden side ikke vil bruge folk med erfaring, siger hun til Ritzau.

Hun kalder udviklingen bekymrende og opfordrer ministerierne til at undersøge, hvorfor der er en så skæv aldersfordeling i ansættelserne.

Finansministeriet skriver i et svar til Politiken, at langt de fleste opslåede stillinger bliver varetaget af nyuddannede og studentermedhjælpere, og at antallet af ansøgere over 50 år udgør en forsvindende lille del i forhold til de nyuddannede.

Kulturministeriet giver samme begrundelse, men næver også, at lønnen har noget at sige.

Skatteminister Morten Bødskov (S) er overrasket over tallene:

- Vi har et problem her, som der skal gøres noget ved, siger Morten Bødskov, der har ansvaret for den nye Medarbejder- og Kompetencestyrelse, der er arbejdsgiver for 180.000 ansatte i staten.

/ritzau/

Link til artikel på Politikens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce