Annonce
Indland

På CNN: Lyngvild forklarer et moderne vikingeliv

Jim Lyngvilds vikingeborg ved Korinth får torsdag besøg af et tv-hold fra CNN.

Den fynske designer Jim Lyngvild skal medvirke i CNN-programmet "The Silk Road" - en dokumentar om Silkevejens fortid, nutid og fremtid. Det er Lyngvilds måde at bruge vikingekultur på en moderne facon, der har vakt CNN's interesse.

På torsdag får Jim Lyngvild besøg på sin vikingeborg ved Korinth. Et tv-hold fra CNN skal snakke med modeskaberen om hans moderne vikingeliv. Det var en benovet Jim Lyngvild, der mødte producenten for det amerikanske tv-program.

- Jeg var lige ved at køre af vejen, da hun ringede. Jeg havde selvfølgelig mit håndfri i, men jeg blev så målløs, siger han.

Programmet, han skal være med i, hedder "The Silk Road." En dokumentarserie, som udvælger punkter på den gamle handelsrute Silkevejen for at undersøge, hvad man kan lære af rutens historie. Tv-holdet skal på besøget i Danmark også forbi Vikingemuseet i Roskilde, Moesgaard Museum, Maersk, og så skal de med på en testsejlads af vikingebåden Gisle.

Susanne Gargiulo er medproducer på "The Silk Road." Hun valgte Jim Lyngvild, fordi han er det bedste billede på en, der har formået at føre vikingerne med sig ind i det 21. århundrede.

- Hvis der er nogen, der har en fortolkning, der bringer vikingen ind i popkulturen, så er det Jim Lyngvild. Han har om nogen skabt sine egne traditioner, og mit indtryk er, at han har en anden måde at tage kulturen med sig på, siger hun.

Annonce

Verden vil have vikinger

Jim Lyngvild har en årelang fascination af vikinger. Han mener, begejstringen for vikinger er stor i verdenen uden for Danmark, og det kan der tjenes penge på.

- Hvis flere danske virksomheder begyndte at tage vikingearven til sig på en ordentlig måde, på en måde hvor man ikke fordummer den, men går ned i den ægte historiefortælling, så er der millioner, nærmest milliarder at hente, siger han.

Han henter inspiration fra vikingerne, når han designer ølflasker til sin øl. Når han laver cremer, trækker han på vikingernes viden. Og det er den måde, kulturen skal med på, mener han.

- I mange år har vi været gode til at skele til japanerne og til at tage deres gamle kultur og gøre den moderne. Det har vi aldrig formået at gøre med vikingerne. Vi har altid gjort vikingerne til noget rollespil. Det, at der sidder et mennesker og bruger kulturen konstruktivt og kreativ, det er det, verden vil have nu, siger han.

Endnu ikke kulmineret

Jim Lyngvild forventer ikke, at debuten på CNN er sidste trin på medieomtale-stigen.

- Det her er overhovedet ikke kulminationen. Det næste bliver vel at Oprah Winfrey ringer og siger: Nu skal du over at fortælle om, hvordan det er at have vikingeblod i årerne. Det ville ikke undre mig, for med de ting, der sker lige nu, ville det bare være en forlængelse af det eventyr, jeg er sat ud på, siger han.

De fleste ting, Jim Lyngvild laver, er gennemsyret af vikingekultur. Øl, cremer, udstillinger og design. Han føler selv, han er blevet en form for ambassadør.

- Det, der gør mig allermest stolt, er, at jeg bliver den nye tids stemme for vikingerne. Jeg er homoseksuel. Jeg er designer. Jeg er alt det, som man på papiret ikke var, hvis man var viking. Men alligevel er jeg åbenbart den, der fortæller historien bedst, så folk rent faktisk forstår den, siger han.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår afsnittet med Jim Lyngvild kommer på CNN, men produceren Susanne Gargiulo fortæller, at der nærmere er tale om uger end måneder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

112

Dørmand slået på tequilabar

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce