Annonce
Kerteminde

Overtog restaurant efter voldsom shitstorm: Nye forpagtere skaber overskud første år

Da John Carlsen blev forpagter af Restaurant Sejlklubben kendte han ikke restauranten på forhånd ud over af omtale. Foto: Rasmus Henriksen
Lene og John Carlsen skabte overskud i deres første år som forpagtere af Restaurant Sejlklubben. Parret er lykkedes med at genoprette tilliden til spisestedet efter, at de tidligere ejere blev særdeles upopulære på Facebook.

Kerteminde: Der har været gang i køkkenet og godt med mennesker det seneste år hos Restaurant Sejlklubben på havnen i Kerteminde.

Derfor kan Lene og John Carlsen se tilbage på deres første år som forpagtere af spisestedet med glæde.

De tidligere ejere forlod restauranten efter at være rendt ind i et voldsomt stormvejr på Facebook, hvor blandt andet et opslag om bladlus og fluer i maden blev delt mere end 3600 gange.

I forbindelse med overtagelsen fortalte John Carlsen, at han håbede, folk ville give stedet en ny chance, så tilliden og restaurantens rygte kunne blive genoprettet.

Det føler John Carlsen, er lykkedes og beskriver det første år som værende "kanon godt".

- Der er flere, der er kommet og sagt, de ville give stedet en ny chance.

- Og så har vi løst det, ved at behandle kunderne godt og levere et godt produkt, forklarer John Carlsen, der har 40 års erfaring i branchen.

Restauranten har endnu ikke fremlagt regnskab for 2019, men det første år har givet et overskud, fortæller John Carlsen, der er godt tilfreds.

- Det er ikke stort, men det er det aldrig det første år, forklarer han.

Annonce

- Der kan ske fejl

På en god dag i sommer blev der langet 150 stjerneskud over disken. Når der var Jazz-musik om aftenen, var de 100 pladser inde i restauranten besat, mens også terrassen var fyldt med gæster, der havde taget for sig af højrebsbuffeten, mens de kiggede ud over havet.

Med så mange besøgende kan man ikke opnå en tilfredshed på 100 procent, forklarer John Carlsen.

- Der kan ske fejl, og så løser vi det. Vi er jo mennesker og ikke genier, siger han.

Skulle en konflikt opstå, er det forpagterparret, der tager dialogen med kunden, og det har fungeret fint, fortæller John Carlsen.

Og den slags kan ikke kan undgås.

- Der er eksempelvis lige så mange meninger om et stjerneskud, som der er forretninger, der laver dem, siger John Carlsen og griner.

Åbner før tid

Restauranten har vinterlukket og skulle efter planen åbne 1. marts.

Men nysgerrige folk har med jævne mellemrum været forbi restauranten for at se, hvornår de igen kunne dykke ombord i menuen, ligesom flere og flere har ringet og spurgt, hvornår de kunne få stillet sulten.

Derfor åbner restauranten allerede fredag 14. februar, hvor John Carlsen vil have højribsbuffeten parat og et begrænset menukort, der vil blive erstattet af det store menukort, når bestillingerne for alvor begynder at rulle ind. Og når de gør det, håber John Carlsen, at han vil have selskab i køkkenet.

- Vi vil gerne have en mand mere på i køkkenet. Så vi vil oprette en fuldtidsstilling. Det skal gerne være en med lidt gods i, vurderer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce