Annonce
Odense

Overlæge: Vi ved ikke, hvorfor behandlingen virker

Før Jens Ahm Sørensen foretog en uortodoks fedttransplantation på Lisbeth Marie Nielsen, kunne hun ikke andet end at ligge i sin sofa, når hun kom hjem fra arbejde. Foto: Michael Bager.

Professor og overlæge Jens Ahm Sørensen har ingen konklusioner på, hvorfor hans eksperimentelle behandlingsmetode med fedttransplantation kurerede Lisbeth Marie Nielsens helvedesild.

På OUHs afdeling Z for plastikkirurgi kender man ikke virkningsmekanismen for, at Lisbeth Marie Nielsen er blevet helbredt for sin helvedesild. For selvom det var meningen med behandlingen, så kan de ikke helt konkludere, hvorfor den virker.

Helvedesild giver et meget smertefuldt udslæt på kroppen, og eftervirkningerne kan være årelange og sågar kroniske smerter. Der findes i dag intet effektivt behandlingstilbud.

Men det kan takket være Lisbeth Marie Nielsen og Jens Ahm Sørensen muligvis være på trapperne.

- Idéen med bruge en fedttransplantation til at behandle smerter på den måde, er ikke set før. Vi er de første i verden, der prøver det, fortæller plastikkirurg Jens Ahm Sørensen.

Han og kollegaen Martin Sollie fra afdeling Z har netop skrevet en videnskabelig artikel om behandlingen. I den forklarer de, hvilke teorier de har for, og hvorfor de lader til at virke.

- En teori er, at nyt væv, der findes i det transplanterede mavefedt, kan mindske arvæv og irritation omkring de nervebaner, der sender signaler om smerte op til hjernen. Smerte er i sig selv elektriske signaler, der sendes fra nerver og op til hjernen, forklarer Jens Ahm Sørensen.

Han uddyber:

- Fedt kan udskille nogle stoffer, der muligvis går ind og påvirker irritationen fra virusset i nervebanen. Men vi har ingen konklusioner på nuværende tidspunkt.

Annonce

Hjælper også efter brystkræft

Idéen med at bruge transplanteret fedt til at mindske smerter er ikke ukendt.

I de senere år har man bemærket, at proceduren kan have en smertestillende effekt, og der er lavet flere studier, som viser, at fedttransplantation kan afhjælpe kroniske smerter efter operationer og smerter i ar.

På OUHs afdeling Z er de i gang med et projekt, hvor kvinder med kroniske smerter efter fjernelse af et bryst på grund af brystkræft kan prøve behandlingen med fedttransplantation.

Indtil videre har forskerholdet fået lov til at lave 40 forsøgsbehandlinger på patienter med smerter efter brystkræft og fem behandlinger på patienter med smerter fra helvedesild.

- Vi må først kigge på resultaterne, når samtlige behandlinger er udført, men fra nogle mindre stringente undersøgelser har vi set lovende resultater, fortæller Jens Ahm Sørensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Annonce