Annonce
Sport

Overfald på Lucas Bjerre Rasmussen: Anklagemyndighed går efter fængsel til ishockeyspiller

Frederikshavn-spilleren Kristian Jensen sidder fredag den 15. november på anklagebænken for sit overfald på Bulldogs-spilleren Lucas Bjerre Rasmussen. Anklagemyndigheden går efter en fængselsstraf til Frederikshavn-spilleren. Arkivfoto: Scanpix
Fredag i næste uge er Frederikshavn-spilleren Kristian Jensen på anklagebænken tiltalt for overfaldet på Bulldogs-spilleren Lucas Bjerre Rasmussen. Anklagemyndigheden går efter fængselsstraf. I Odense kæmper Lucas Bjerre Rasmussen for at vente tilbage på isen.

ISHOCKEY: Ishockeyspilleren Kristian Jensen fra Frederikshavn risikerer at blive sendt bag tremmer, når en domsmandsret ved byretten i Hjørring fredag den 15. november fælder dom i sagen om overfaldet på Bulldogs-spilleren Lucas Bjerre Rasmussen.

Det fremgår af anklageskriftet, som Fyens.dk har fået aktindsigt i. Heri står der, at Kristian Jensen tiltaltes "med påstand om fængselsstraf". Frederikshavn-spilleren, der i øvrigt spillede ungdoms- og sin første elitehockey i Odense Bulldogs, er tiltalt efter paragraf 244 i straffeloven, som er den "milde" voldsparagraf.

Strafferammen i straffelovens paragraf 244 er på op til tre år. Men i mange sager får den dømte mellem 30-60 dages fængsel. Og i denne sag vil det givetvis også komme til at spille ind, at overfaldet er sket under en ishockeykamp og ikke i eksempelvis på åben gade.

Kristian Jensen er fortsat i karantæne efter overfaldet på Lucas Bjerre Rasmussen, som fandt sted i en kamp mellem Frederikshavn og Odense i Nordjylland den 20. september. Karantænen udløber i begyndelsen af næste måned. Det er uvist, hvilke konsekvenser det vil have for Kristian Jensens ansættelse og spilletid hos Frederikshavn Whitehawks, hvis domsmandsretten kender ham skyldig.

- Det har vi ikke nogen kommentarer til for øjeblikket. Det må vi se på, når dommen er faldet, siger direktør Henrik Andersen fra Frederikshavn Whitehawks til Fyens.dk.

Annonce
Lucas Bjerre Rasmussen kæmper for at komme tilbage på isen efter det voldsomme overfald, som Frederikshavn-spilleren Kristian Jensen udsatte ham for 20. september. Det er endnu uklart, hvornår den unge Bulldogs-spiller får sundhedsstabens tilladelse til at komme i kamp. Arkivfoto: Frederik Steen Nordhagen

Adskillige skader

Det var et voldsomt overfald, som Lucas Bjerre Rasmussen blev udsat for. Ifølge anklageskriftet mistede den unge Bulldogs-spiller bevidstheden, et ribben blev bøjet, han indkasserede et mindre brud ved højre øje, og så fik han en hjernerystelse.

Natten efter overfaldet måtte Lucas Bjerre Rasmussen overnatte på sygehuset i Hjørring.

Lucas Bjerre Rasmussen kæmper fortsat med fysiske men efter overfaldet og er endnu ikke tilbage i Bulldogs-truppen. Det er hjernerystelsen, der fortsat plager Lucas Bjerre Rasmussen. Det fortæller Henrik Benjaminsen, som er sportschef hos Odense Bulldogs.

- Det går stille og roligt fremad med Lucas. Men det er ikke helt nemt med sådanne hjernerystelser. Der bliver stille og roligt skruet op for intensiteten. Og når Lucas på et tidspunkt kan øge pulsen til et vist niveau uden at opleve tilbagefald, vil han blive clearet til at kunne spille igen, beretter Henrik Benjaminsen, der selv har spillet hundredevis af elitekampe for Odense Bulldogs og før det Esbjerg.

Efter at Lucas Bjerre Rasmussen har fået tilladelse til at spille, vil der gå noget tid, inden han er i kampform og tilbage på holdkortet hos Odense Bulldogs.

Odense Bulldogs har brug for alle mand på isen. Holdet er i øjeblikket placeret på en klar niende- og sidsteplads i ligaen. Holdet har 12 point efter 17 kampe. Frederikshavn har klaret sig noget bedre trods fraværet af Kristian Jensen. Holdet er nummer tre i ligaen.

Den famøse kamp, hvor Lucas Bjerre Rasmussen blev overfaldet, tabte Bulldogs. Siden har Odense mødt Frederikshavn en enkelt gang på sin fynske hjemmebane. Denne kamp blev vundet i overtid.

En hjernerystelse, skader på ribben og i ansigtet var det, der fulgte, da Lucas Bjerre Rasmussen i september blev overfaldet under en udekamp mod Frederikshavn. Arkivfoto: Frederik Steen Nordhagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce