x
Annonce
Udland

OVERBLIK: Putins sikre greb om magten

Ria Novosti/Reuters
Putin blev første gang præsident i Rusland i 2000 og sidder på posten mindst frem til 2024.

I 20 år har Vladimir Putin været Ruslands politiske frontfigur. Her er en række betydningsfulde datoer i hans tid ved magten.

* 31. december 1999: Præsident Boris Jeltsin trækker sig fra posten og udpeger Putin som fungerende præsident

* 26. marts 2000: Putin vinder sit første præsidentvalg med 53 procent af stemmerne og bliver officielt indsat 7. maj.

* Marts 2004: Putin bliver genvalgt som præsident.

* Februar 2007: I en tale ved en sikkerhedskonference i München lægger Putin afstand til tidligere forsøg på at skabe en tættere forbindelse til USA.

* Februar 2008: Putin kan i henhold til forfatningen ikke søge genvalg som præsident for en tredje periode, og i stedet bliver han udnævnt til premierminister af den nye præsident, Dmitrij Medvedev, og anses fortsat for at være landets leder.

* September 2011: Medvedev foreslår, at Putin bliver nomineret til en tredje præsidentperiode.

* Marts 2012: Putin bliver igen valgt som præsident. Denne gang for en periode på seks år. Tusindvis protesterer før valget og aftenen før hans indsættelse, hvilket fører til en stramning af strafferammen for "ikke-autoriserede" politiske protester.

* Marts 2014: Rusland annekterer halvøen Krim efter først at have sendt militærstyrker ind og gennemført en hurtig folkeafstemning om løsrivelse fra Ukraine.

* September 2015: Rusland indleder luftangreb i Syrien rettet mod de oprørsgrupper, der forsøger at fjerne præsident Bashar al-Assad fra posten.

* Juli 2017: Putin mødes for første gang med USA's præsident, Donald Trump.

* Marts 2018: Putin vinder en jordskredssejr og sikrer sig præsidentposten frem til 2024.

Kilder: Reuters, BBC.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce