Annonce
Indland

OVERBLIK: Lettisk mor har været fængslet i Danmark i 431 døgn

Støttegruppe På Facebook/Ritzau Scanpix
Langvarigt forløb om udlevering af kvinde til Sydafrika. Hun blev anholdt under mellemlanding i København.

46-årige Kristine Misane er en lettisk statsborger, der fredag har været frihedsberøvet i Vestre Fængsel i København i 431 døgn. Hun er jurist og har blandt andet drevet et ferieresort i Mozambique.

Annonce

Dommere har fængslet kvinden, fordi Sydafrika kræver hende udleveret til en straffesag. Den handler blandt andet om foragt for retten og om at fjerne sit barn fra landet i strid med rettens afgørelse.

Trods protester har Rigsadvokaten i Danmark besluttet at udlevere hende. Fredag skal landsretten afgøre, om hun skal løslades.

Her er nogle nedslag i sagen:

* I 2006 flytter KS til Mozambique. I 2012 møder hun en sydafrikansk mand. De får sammen en datter. Parret går fra hinanden, men hun indvilger i 2017 i at komme til Sydafrika.

* I maj 2018 forlader hun Sydafrika med datteren, selv om en domstol forinden havde bestemt, at barnet skulle blive i landet.

* 9. december 2018 mellemlander KS i Kastrup. Politiet anholder hende på grund af en efterlysning fra Sydafrika. Dagen efter fængsles hun. Hun fortæller dansk politi, at hun frygter for sit liv ved en udlevering.

* I januar 2019 oplyser Letland, at landet ikke har juridisk grundlag for at overtage sagen.

* I februar og marts stiller Rigsadvokaten spørgsmål til Sydafrika om fængselsforholdene. Sydafrika garanterer, at der vil være 4,4 kvadratmeter til KS i en fællescelle til 18 personer.

* Rigsadvokaten beslutter 2. april at udlevere KS.

* Københavns Byret og Østre Landsret godkender afgørelsen henholdsvis 21. juni og 1. august. I oktober nægter Procesbevillingsnævnet at sende sagen videre til Højesteret.

* Letlands udenrigsministerium udtrykker i oktober og november overfor Danmark dyb bekymring over risikoen for krænkelse af KS's menneskerettigheder.

* KS løslades 13. november af Københavns Byret, fordi en frist i udleveringsloven er overskredet. Østre Landsret omgør afgørelsen kort efter.

* En planlagt udlevering af KS 21. november udskydes.

* Rigsadvokaten afviser at mødes med Letlands øverste anklager i januar 2020.

* Københavns Byret løslader KS 30. januar. Der er et misforhold mellem længden af fængslingen og den straf, som hun står til i Sydafrika. Anklager får dog løsladelsen stoppet ved at appellere afgørelsen til landsretten og bede om opsættende virkning.

* Anklager meddeler 8. februar, at Sydafrika som planlagt vil få udleveret KS den 12. februar, selv om landsretten endnu ikke har afgjort spørgsmålet om fængsling.

* Letlands udenrigsministerium kritiserer 10. februar Danmarks optræden og indkalder den danske ambassadør i Riga til samtale.

* Rigsadvokaten beslutter 10. februar at udskyde udleveringen. Indsigelser fra advokater skal undersøges.

Kilder: Retskendelser, Ritzau, pressemeddelelser.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce