x
Annonce
Udland

OVERBLIK: Den lange vej til Det Hvide Hus

Mike Segar/Reuters

Valgkampen i USA har kørt længe. I februar bliver de første primærvalg holdt forud for selve præsidentvalget.

Lørdag holdt delstaten Nevada vælgermøder som led i at udnævne Demokraternes kandidat, der til november skal op imod den siddende præsident, republikaneren Donald Trump.

Annonce

Præsidentvalgkampen i USA er et langt og hårdt udskillelsesløb.

Undervejs skal de mange kandidater igennem debatter, primærvalg, vælgermøder og partikonventer.

Læs mere om processen - måned for måned - her:

* Februar:

De første vælgermøder i Iowa er overstået. Her kunne Pete Buttigieg trække sig ud som sejrherre med en meget smal margin ned til Bernie Sanders.

Tirsdag 11. februar var der primærvalg i New Hampshire. Her vandt Bernie Sanders snævert foran Pete Buttigieg.

Herefter gjaldt det Nevada lørdag 22. februar, hvor Bernie Sanders vandt stort.

* Lørdag 29. februar er der primærvalg i South Carolina.

* Marts:

Tirsdag 3. marts er såkaldt "Super Tuesday", hvor hele 14 delstater stemmer på samme dag, herunder de to største, Californien og Texas.

Også tirsdag 10. marts og tirsdag 17. marts er store primærvalgsdage, hvor der bliver tildelt mange delegerede, blandt andet fra Florida og Illinois.

Efter de valg vil mange kandidater formentlig trække sig fra kapløbet.

Demokraterne planlægger en enkelt debat i månedens løb.

* April:

Måneden starter med mindre primærvalg, mens højdepunktet er tirsdag 28. april, hvor New York og Pennsylvanias delegerede fordeles.

Medmindre der er dødt løb mellem to topkandidater efter de valg, vil der være pres på alle andre end den førende for at trække sig.

Den sidste demokratiske kandidatdebat ventes også at finde sted i april.

* Maj:

Demokraterne holder yderligere seks primærvalg i mindre stater som Indiana og Oregon.

* Juni:

Tirsdag 2. juni afholder de sidste af de 50 delstater deres primærvalg.

På det her tidspunkt vil Demokraternes præsidentkandidat næsten med sikkerhed være fundet.

Vedkommende kan derfor koncentrere sig om at føre valgkamp i hele landet og udvælge en kandidat til posten som vicepræsident.

* Juli:

Demokraterne holder partikonvent fra 13. til 16. juli i Milwaukee, Wisconsin, hvor præsidentkandidaten officielt udnævnes.

Typisk udnævnes vicepræsidentkandidaten i dagene eller ugerne op til konventet.

* August:

Republikanerne holder partikonvent i Charlotte, North Carolina. Det løber fra 24. til 27. august.

Donald Trump har faktisk udfordrere i partiet, men han forventes at slå dem uden besvær i sit partis primærvalg og blive genudnævnt som præsidentkandidat.

* September:

Første debat mellem de to præsidentkandidater er planlagt til 29. september i Indiana. Donald Trump har dog sået tvivl om, hvorvidt han vil deltage.

* Oktober:

To yderligere debatter mellem præsidentkandidaterne er programsat til 15. oktober i Michigan og 22. oktober i Tennessee.

Desuden er der lagt op til debat mellem vicepræsidentkandidaterne 7. oktober i Utah.

* November:

Tirsdag 3. november er valgdag i hele USA. Vinderen af flest valgmænd fra de enkelte stater indsættes eller genindsættes som præsident i januar 2021.

Kilder: The New York Times, usa.gov.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Ikke alle skoler og daginstitutioner åbner efter påske

Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Annonce