Annonce
Erhverv

Ove startede i 1972: Ulrik tog over i 2015

Ulrik Juel Nielsen, t.v., overtog virksomheden Bi-Plast i et generationsskifte tilbage i 2015 fra stifter Ove Nielsen. Her står den tidligere ejer med en af de plastarme til Micro Matic i Odense, som Bi-Plast udviklede, mens han var i virksomheden. Foto: Jakob Haugaard Christiansen
Den fynske plastvirksomhed Bi-Plast kom på nye hænder, da Ulrik Juel Nielsen tog over efter Ove og Gunhild Nielsen, som skabte virksomheden 33 år før. - Det var en kold tyrker at stoppe, husker Ove Nielsen.

- Se her, det er en af dine.

Ulrik Juel Nielsen går målrettet mod en trækasse med sorte plastemner på gulvet ved en stor grøn maskine i produktionen i Bi-Plast lidt uden for Svendborg.

Han samler en af de sorte små arme op og rækker den til Ove Nielsen.

- Ja, det er dem, vi lavede til Micro Matics fadølsanlæg. Jeg tror, nogle af dem ender i Japan i dag, siger han og rækker den tilbage til Ulrik.

Ligesom plastemnet til fadølsanlægget skiftede maskinen og resten af virksomheden også hænder for fire år siden, da Ulrik Juel Nielsen fra Hundested på Sjælland kom til Svendborg og overtog Bi-Plast, som Ove og hustruen Gunhild Nielsen startede tilbage i 1972.

- Jeg havde kigget på fire virksomheder, da jeg fandt Bi-Plast. Det var en veldrevet virksomhed, der var investeret i den, men samtidigt kunne jeg se et stort potentiale - blandt andet i en markant bedre udnyttelse af maskinerne og optimering af energiforbruget, som virkelig betyder meget, siger 54-årige Ulrik Juul Nielsen, som i første omgang hverken kendte navn eller geografi på virksomheden.

- Jeg fik kun adgang til regnskabstal i første omgang, så jeg vidste meget lidt om den, siger han.

Annonce

Ulrik var den rigtige

For 78-årige Ove og hustruen var det også naturligt at komme videre. Datteren Jette var både i ejerkredsen og virksomheden. Det er hun fortsat i dag, hvor hun står for administration og intern håndtering af salg, men selv om virksomheden fortsat er på Nielsen-hænder, så lå det ikke i kortene, at datteren skulle overtage hele virksomheden.

- Vi ville ikke presse hende til at overtage, så da vi mødte Ulrik stod det klart, at det var det rigtige. Han ville drive virksomheden videre og fortsætte den lokalt, siger Ove Nielsen, som modsat mange andre ejerledere havde overvejet generationsskiftet i en del år.

- Det var faktisk Gunhild, der allerede i 1990'erne begyndte at snakke om det, siger Ove Nielsen.

For Ulrik Juel Nielsen var det tydeligt, at der var mange følelser på spil.

- Det er jo Ove og Gunhilds barn på en måde, og det skal man respektere. For mig handler det primært om forretningen, der er ikke de samme følelser med i det for mig.

Prøve kompetencerne af

Ove Nielsen vinker til en af de ni ansatte, som går forbi. Det er første gang, han er på besøg i virksomheden, efter at den for blot en uge siden er flyttet fra de tidligere 800 kvadratmeter på den gamle adresse, hvor Bi-Plast lå fra 1979.

- Der var slet ikke plads nok, så udvidelsen var også en af de ting, jeg havde med i min oprindelige forretningsplan, siger Ulrik Juel Nielsen.

Plastingeniøren fra Sjælland kom bl.a. med en fortid i en større international tysk koncern, ledelseserfaring fra Danmark, Tyskland og Asien, da han i 2014 begyndte at lede efter en virksomhed, han kunne købe.

- Jeg ville gerne prøve mine kompetencer af fra den store koncern i en mindre virksomhed, hvor man ofte ikke arbejder, ligesom man gør i en koncern, siger han.

I løbet af de år, han har været i virksomheden, har han udvidet med flere nye maskiner og optimeringer, som er slået igennem på regnskaberne i virksomheden, der leverer plastemner til industrien, møbelproducenter og fødevarevirksomheder.

- Vi er meget tæt på at have nået de mål, jeg havde om at fordoble omsætningen, og det potentiale, jeg så i virksomheden, er næsten indfriet. Bi-Plast har vist sig at være den helt rigtige, og potentialet er endnu større, siger Ulrik Juel Nielsen, der glæder sig over, at han både har noget af stifterfamilien og historikken med i form af Ove og Gunhilds datter Jette.

- Hun har været med til at sikre overgangen med kunder og leverandører, og så kender hun virksomheden og de ansatte rigtigt godt, siger direktøren, der har 180 km på job fra hjemmet i Hundested.

Kold tyrker

Turen fra Sjælland til Fyn kører han flere gange om ugen nu. Men selv om Bi-Plast fortsat ligger i Svendborg, så var det ikke afgørende for den nye ejer.

- Men det viste sig at være det rigtige. Medarbejderne og samarbejdspartnerne er fantastisk her, og desuden er det helt vanvittigt dyrt at finde lokaler på den modsatte side af broen, siger Ulrik Juel Nielsen.

Ove kigger rundt og udpeger den første automatiseringsmaskine, han købte i 1995.

- Det var altså en kold tyrker at stoppe, og det er dejligt at se, at det går godt. Ellers følger jeg ikke med, og der ville ikke være noget mere irriterende, end at jeg kom og spurgte til, hvorfor gør I sådan og sådan, siger Ove Nielsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce