Annonce
Indland

OUH-tillidsmand om udspil: Vækker mere bekymring end glæde

Kirsten Nikolajsen er fælles tillidsmand for sygeplejerskerne på OUH. Hun har en del erfaring på området og fejrede i 2016 25 års jubilæum. Arkivfoto

Der er gode ting i regeringens nye udspil på sundhedsområdet, men der er også flere elementer, der vækker bekymringer, fortæller tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Odense Universitets Hospital, Kirsten Nikolajsen.

Regeringens sundhedsudspil efterlader Kirsten Nikolajsen, fælles tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Odense Universitets Hospital (OUH), med en blandet fornemmelse og flere bekymringer.

- Nogle elementer i sundhedsreformen er jeg enig i. Men jeg ser ingen grund til at tegne nye streger i Danmarkskortet og skabe nye strukturer, forklarer hun og uddyber:

- Der er blevet sat seks milliarder af i en pulje. Men fordi man nu laver 21 sundhedsfællesskaber, er jeg bange for, at en stor del af pengene bliver slugt af mursten, biler og anden logistik i stedet for at komme patienterne til gode.

Annonce

Frygter at miste indflydelse

Den nye struktur, hvor blandt andet det folkevalgte led, regionerne, forsvinder, vækker bekymring hos Kirsten Nikolajsen:

- Jeg ser det som en centralisering, og det synes jeg er bekymrende for eksempel i forhold til medarbejderindflydelsen, siger hun.

- Vi er organiseret i nogle meget velfungerende udvalg både på sygehusene og på regionniveau, hvor medarbejderne får rigtig meget indflydelse. Og regionspolitikerne er meget lydhøre. Medarbejderne får eksempelvis lov at komme med indenfor og give et oplæg, når regionerne drøfter budgetter.

- Og det bekymrer mig, at vi ikke længere skal have de folkevalgte politikere, vi kan påvirke i en god retning. I budget 19 for Region Syddanmark er der for eksempel blevet sat penge af til vores akutområde for at give mulighed for mere uddannelse, og netop det punkt er et input fra medarbejderne.

Det er heller ikke alle regeringens argumenter, der fremstår helt klart for tillidsmanden.

- Jeg undrer mig også over, at man siger, at der er nogle ting, regionerne ikke er lykkedes med. Fordi hvis fem enheder ikke kan få det til at fungere sammen, hvordan kan 21 så, lyder det fra Kirsten Nikolajsen med et tydeligt spørgsmålstegn hængende i luften.

Udspil vækker også glæde

Selv om flere af elementerne vækker bekymringer, er der også dele, der vækker glæde.

- Det er positivt, at regeringen med udspillet anerkender behovet for flere sygeplejersker og også anerkender vores vigtige rolle i sundhedsvæsenet, siger Kirsten Nikolajsen.

- Men det, vi har behov for, er flere penge, mere tid, bedre rammer og vilkår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce