Annonce
Erhverv

OUH-overlæge: Tre er døde af svinebakterier

Odense Universitetshospital, OUH, i jubilæumsbemaling.

Bakterier, der er resistente over for antibiotika, er sluppet ud fra de danske svinestalde og har krævet tre liv. Fynsk professor kalder det "stærkt bekymrende".

Antibiotika-resistente bakterier fra danske svinestalde har kostet tre danskere livet. Det fortalte Hans Jørn Kolmos, overlæge og professor i klinisk mikrobiologi på Odense Universitetshospital, tirsdag i Retten i Aarhus. Det skriver Ingeniøren.

OUH-overlægen vidnede i sagen om de to journalister Kjeld Hansen og Nils Jørgen Mulvad, som er tiltalt for brud på medieansvarsloven. De offentliggjorde i oktober 2010 adresser på 12 svinefarme, hvor multiresistente stafylokokker (MRSA) af typen CC398 var fundet.

De stammer fra svin, og de to journalister har forklaret, at de offentliggjorde adresserne på de inficerede svinefarme, fordi det er i offentlighedens interesse at vide, hvor der findes bakterier, som kan give livstruende infektioner.

I den aktuelle sag anklages journalisterne for at have offentliggjort navnet på et ægtepar, som ejede en inficeret svinefarm og begge var smittet med resistente stafylokokker. Anklageren i sagen henholder sig til, at sundhedsoplysninger er private og ikke må videregives uden samtykke.

Annonce

- Det er stærkt bekymrende

I 2012 var 232 danskere ifølge Ingeniøren smittet med MRSA-typen CC398, og bakterien er i kontroller blevet fundet i over halvdelen af de svin, der slagtes på danske slagterier.

- Bakterien er sluppet ud i samfundet. De tre dødsfald er alle forårsaget af svine-typen af MRSA, selvom de ikke har haft nogen kontakt til svin. Det er stærkt bekymrende, at smittespredningen er så voldsom, sagde Hans Jørn Kolmos i Retten i Aarhus.

Han fortalte, at han har kendskab til en patient på OUH, som døde af bakterien sidste år - og han har af Statens Serum Institut fået oplyst, at yderligere to danske patienter er døde af bakterien siden 2012.

Kritisk lægeformand

I februar viste nye tal, at forbruget af antibiotika i de danske svinebesætninger var stigende efter et fald fra 103 ton i 2009 til 81 ton i 2011. Sidste år var forbruget vokset til 90,6 ton - og det er især de bredspektrede antibiotika, som bliver brugt hyppigere i svinestaldene.

Det er problematisk, fordi de også skaber størst resistens blandt de bakterier, de skal bekæmpe.

- Vi kan ikke acceptere så højt et forbrug af bredspektret antibiotika i landbruget, fordi det er den type antibiotika, der har størst risiko for at fremkalde multiresistens, sagde Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen, dengang til Ingeniøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce