Annonce
Fyn

OUH i corona-beredskab: - Vi bruger flest ressourcer på frygt og bekymring

Overlæge Niels Fisker demonsterer her, hvordan corona-beredskabet på OUH fungerer. Skal man teste en patient, bliver vedkommende lukket direkte fra parkeringspladsen og ind i isolationsrummet til test. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Odense Universitetshospital har siden tirsdag testet 12 personer, der potentielt kunne have været smittet med coronavirussen Covid-19. Foreløbig har otte været negative, mens de fortsat venter svar på de sidste fire. Hospitalet bruger dog langt flere ressourcer på opkald fra bekymrede forældre og hjemvendte turister. - Langt de fleste har intet at bekymre sig om, fortæller overlæge Niels Fisker.

- De kommer direkte fra deres bil og ind gennem døren her.

Niels Fisker, overlæge i infektionsmedicin på H.C. Andersens Børnehospital, slår dørene op og viser ind på den isolationsstue, hvor man siden tirsdag i denne uge har kunnet teste patienter for den frygtede coronavirus Covid-19.

- Vi gør det her i børnehospitalet, fordi det logistisk set er en mulighed at tage folk direkte fra parkeringspladsen ind på stuen, uden at de skal i berøring med resten af hospitalet. Men det er Infektionsmedicinsk Afdeling Q, der står for kontakten med patienterne, forklarer han.

Selve prøven foregår ved hjælp af et langt udsugningsrør eller en vatpind, der bliver ført op gennem næseboret og tager en prøve af sekret fra næsen. Derefter kører patienten hjem igen, hvor vedkommende bliver bedt om at holde sig derhjemme uden kontakt med andre mennesker. Herefter bliver lokalet gjort grundigt rent, så det er klar til den næste patient.

Prøven bliver sendt videre til Statens Serum Institut, og svaret kommer inden for 16-18 timer. Foreløbig er 12 personer blevet testet, mens otte af dem har vist sig at være negative. De sidste fire afventer man svar på.

- Sådan vil det være i langt de fleste tilfælde. Sandsynligheden for, at man har fået lige dén virus af alle de vira, der florerer lige nu, er meget lille, forklarer Niels Fisker.

Annonce
Har man befundet sig i de coronaramte områder og efterfølgende fået feber og luftvejsproblemer, kan man blive testet på OUH. Her får man stukket et rør op i næseboret, der suger sekret fra næsen, hvorefter prøven bliver sendt til Statens Serum Institut. Foreløbig er ingen fynboer testet positive for coronavirussen. Foto: Frederik Steen Nordhagen

Svær at styre

Derfor er der heller ikke mange, der bliver sendt videre fra deres praktiserende læge til undersøgelse på OUH.

- Vi tester kun de personer, der har opholdt sig i corona-ramte områder, for eksempel Norditalien, og som efterfølgende har fået feber og andre influenza-symptomer som luftvejsinfektioner. Vi har derfor kun testet ganske få, siger han.

Ifølge Niels Fisker har hospitalet mulighed for at kalde ekstra personale ind, men det har foreløbig ikke været nødvendigt. I stedet oplever man at skulle bruge ekstra tid på telefonopkald fra bekymrede forældre.

- Der er rigtig mange, der ringer ind og siger: "Mit barn fejler dit og dat. Hvad skal vi gøre?" Eller: "Bør vi være bekymrede over at skulle på skiferie i næste uge?". Det er faktisk det, vi bruger flest ressourcer på. Og her er det vigtigt at sige, at denne coronavirus smitter ligesom alle andre luftvejssygdomme, så hvis man tager sine forbehold, er der ingen grund til særlig bekymring, lyder det fra Niels Fisker.

Faktisk vil langt de fleste, skulle man være uheldig at blive smittet med Covid-19, opleve et meget mildt sygdomsforløb. Det er dog samtidig det, der gør denne virus svær at styre.

- Den kan have en meget lang inkubationstid, og nogen kan sågar være smittet uden overhovedet at føle sig syge. Derfor kan det være svært at lokalisere de ramte og begrænse deres færden. Der findes langt værre sygdomme - som for eksempel ebola - til gengæld bliver man meget syg, så man opdager det hurtigt. Det gør, at den ikke breder sig på samme måde, forklarer Niels Fisker.

Der er indtil videre konstateret to smittet med coronavirus i Danmark.

Den første er en journalist fra TV2, der netop var vendt hjem fra skiferie i Norditalien. TV-stationen har i den forbindelse sendt 16 medarbejdere i karantæne.

Fredag eftermiddag blev det offentliggjort at endnu en person er blevet smittet med virussen. Vedkommende er hjemvendt fra en skiferie 15. februar fra Norditalien. Tre dage efter hjemkomsten viste personen sygdomstegn som hoste. Personen henvendte sig til lægen 27. februar, og undersøgelserne på Rigshospitalet viste, at der er tale om coronavirus.

På verdensplan er knap 3.000 mennesker blevet dræbt af coronavirussen, mens flere end 83.000 er smittet.

Det er på denne stue på OUH, at man kan isolere en patient, der er under mistanke for coronavirus. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce