Annonce
Fyn

OUH finder selv vikarer: Har allerede sparet en million

Det har givet en økonomisk gevinst i millionklassen, at OUH nu bruger sin egen vagtordning til at finde vikarer i stedet for at bruge eksterne bureauer. Arkivfoto: Michael Bager
OUH har sparet mange penge, efter en intern vagtordning sikrer vikarer til de forskellige afdelinger.

Fyn: I 2019 brugte OUH i Odense og Svendborg syv procent flere vikartimer end i 2018.

Alligevel sparede OUH omkring en million kroner på vikarkontoen.

Det skyldes den vagtordning, som siden december 2018 har skaffet vikarer til forskellige afdelinger på OUH, fortæller Lars Kristensen, chefkonsulent i logistikafdelingen på OUH.

Og forklaringen til besparelsen er ganske simpel, tilføjer han.

- Vi har tidligere haft eksterne bureauer til at finde vikarer til os, men nu har vi dem "inhouse" til en billigere pris.

Det betyder, at hvor den enkelte afdeling før tog kontakt til et eksternt bureau - eller flere hvis det første meldte pas på forespørgslen - ringer afdelingen nu til vagtordningen, der så finder en egnet vikar.

Det sparer tid og penge på afdelingerne. Lars Kristensen har dog ikke overblik over, hvor mange penge afdelingerne sparer, fordi den økonomi ligger på den enkelte afdeling.

Annonce

Ud med de eksterne

I dag omfatter vagtordningen, sygeplejerske-, og medicinstuderende, sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere. Men flere faggrupper er på vej ind i ordningen.

Målet er nemlig helt at kunne stoppe med at bruge eksterne vikarbureauer. Så hurtigt som muligt.

- Men realistisk håber vi, at vi i løbet af i år kan begynde at slippe de eksterne, siger Lars Kristensen, der regner med, at der kan spares endnu flere penge.

- Det er klart, at når vi har et fundament med vagtordningen, vil det være billigere at udvide det, fordi vi nu har en platform at bygge på. Vi skal ikke opfinde det på ny. Vi har systemerne til det, og vi har medarbejderne til det. Så alt andet lige bør det være billigere. Der er en økonomisk gevinst, men det er svært at forudsige, hvor stor den bliver, siger Lars Kristensen og understreger, at man med vagtordningen også sikrer bedre vikarer.

- Vi har mulighed for at yde en bedre kvalitet, for vi kan se, hvilke vikarer har været samme sted før, så de skal ikke til at starte med at oplære dem på ny.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce