Annonce
Fyn

Efter kaotiske tilstande på fynske sygehuse: - Nu går det fremad med uniformer og gulvvask

Efter en turbulent start for den nye vaskeordning er der nu lys forude for medarbejdere og patienter på Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. Arkivfoto Michael Bager
De første fem uger efter indførelsen af ny vaskeriordning på OUH og Svendborg Sygehus var der kaotiske tilstande på de to sygehuse, der meldte om manglende uniformer, linned til patienterne og mopper til gulvvask. Fire utilsigtede hændelser opstod i kølvandet på den nye ordning, men nu går det fremad, melder logistikchef på OUH Lars Krause.

Det var ikke uden problemer, at al hospitalsvask fra OUH og Svendborg Sygehus i december overgik til De Forenede Dampvaskerier (DFD).

De første fem uger meldte både personale og patienter om manglende rent linned, patienttøj, uniformer, mopper til rengøring af gulve og øvrige hospitalsartikler på de to sygehuse.

Opgaven med hospitalsvask fra OUH og Svendborg Sygehus blev som del af en millionbesparelse udliciteret til De Forenede Dampvaskerier og indført den 16. december sidste år. Opgaven blev tidligere varetaget af Syddanske Vaskerier, som nu er lukket.

Sygehusenes ledelse erkendte dog, at der var startvanskeligheder i samarbejdet med DFD. Men nu går det fremad, melder Lars Krause, der er logistikchef på OUH.

- De meldinger, jeg får, er, at det har stabiliseret sig, og at vi efterhånden har de beholdninger, vi skal bruge. Der er stadigvæk enkelte specialartikler på afdelinger, som vi skal sikre ryger tilbage til samme sted. Men generelt kan vi sige; den seneste uge til halvanden har vi oplevet en helt anden ro end dagene omkring jul og nytår, fortæller han.

Helt gnidningsfrit er det dog ikke endnu.

- Der er naturligvis og vil også fortsat være nogle justeringer i sådan en proces, det kan ikke undgås, fordi området er så stort og komplekst, siger han.

Annonce

Vaskerisagen

Regionsrådet for Region Syddanmark besluttede i november 2018, at al hospitalsvask fremover skulle udliciteres til De Forenede Dampvaskerier (DFD) og Berendsen Textil Service.

Region Syddanmark havde beregnet, at man ville spare 29 millioner kroner om året ved at skifte til de to private vaskeriselskaber.

DFD overtog 16. december sidste år opgaven med at vaske patienttøj fra sygehusene i Odense, Svendborg, Middelfart og Nyborg.

Opgaven var indtil da varetaget af Syddanske Vaskerier, som har afdelinger i Vejle, Odense og Svendborg. Alle hospitalsartikler sendes nu til Skovlunde på Sjælland.

Opgaven voldte dog DFD vanskeligheder de første fire-fem uger, hvor medarbejdere og patienter meldte om manglende rene uniformer, linned og mopper til rengøring.

I forbindelse med leveranceudfordringerne måtte De Forenede Dampvaskerier gøre brug af deres vaskeri i Odense, og OUH indkøbte blandt andet ekstra mopper til rengøringspersonalet.

Fra 1. januar 2020 lukkede Syddanske Vaskerier, og de 137 ansattes arbejdsplads rykkede til enten Aalborg eller Skovlunde på Sjælland.

Nye uniformer, t-shirts og mopper

Sygehuset fortsætter derfor sine daglige møder med De Forenede Dampvaskerier for at sikre, at ydelserne også stemmer overens med det, der er aftalt, siger han.

Som en del af løsningen på leveringsvanskelighederne fik Svendborg Sygehus i mandags nye blå uniformer. De skulle ellers først have været leveret til marts. De aflagte uniformer fra Svendborg røg derfor til OUH, hvor den samlede samlede beholdning af hvide uniformer blev øget, fortæller Lars Krause.

- Vi får også snart nye t-shirts til Svendborg, hvilket også vil øge den samlede beholdning af t-shirts i Odense, fortæller han.

Der er desuden indkøbt nye mopper til rengøringspersonalet.

Risiko for at skade patienterne

I kølvandet på den nye ordning opstod der fire utilsigtede hændelser på OUH som konsekvens af de manglende hospitalsartikler. En utilsigtet hændelse er en begivenhed i sundhedsvæsenet, som medfører skade eller risiko for skade for patienterne.

Fyens Stiftstidende har bedt om aktindsigt i de konkrete hændelser, men det har ikke været muligt at få oplyst detaljerne om sagerne. Ifølge en mail fra direktionssekretariatet på OUH fremgår det, at hændelserne drejer sig om henholdsvis manglende dyner, tæpper, patienttøj og glidestykker. Sidstnævnte bruges til at flytte patienter fra eksempelvis seng til stol.

Fyens Stiftstidende er tidligere blevet oplyst, at én eller flere af hændelserne opstod, fordi ambulanceredderne manglede tæpper.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Stjernedrys i ovalen i Bolbro

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce