Annonce
Indland

OUH dumper: Massive problemer med rengøringen

Rengøring på OUH er ikke god nok, viser en ny rapport. Det kniber især med rengøringen dér, hvor der ellers er de strengeste krav til renligheden.

Ny rapport afslører massive problemer med rengøringen på OUH. Sygehuset fejler på de stuer, hvor de allermest sårbare patienter behandles.

Rengøringen halter igen gevaldigt på Odense Universitetshospital med afdelinger flere steder på Fyn. I en ny rapport dumper en ekstern kontrolenhed rengøringen flere steder på sygehuset efter den halvårlige kontrol, der blev iværksat i 2013.

Her kunne avisen fortælle, at en stikprøvekontrol dokumenterede store problemer med rengøringen på OUH, og det fik regionens politikere til at sætte ind med eksterne kontroller hvert halve år, og den har altså nu afsløret, at niveauet nogle steder tilbage under niveauet i 2013.

Det er især den strengeste standard for rengøring på de stuer, hvor de allermest sårbare patienter behandles, der halter. Det er detaljer, der ikke umiddelbart lyder af meget, men for svækkede og udsatte patienter kan give livsfarlige infektioner.

Annonce

Blodstænk på lofter

Det er eksempelvis blodstænk på netlofter over operationslejer, slidt inventar med afskalninger, hvor skidtet kan gemme sig, samt mangelfuld rengøring af anæstesiudstyr, sengestel, børnemøbler og røntgenapparatur.

OUH-direktør Judith Mølgaard, der har ansvaret for rengøringen, erkender, at det slet ikke er godt nok.

- Vi har haft stort fokus på det her siden 2013 og haft nogle gode kontroller, men vi må konstatere med den her kontrol, at vi ikke har gjort det godt nok. Det er superærgerligt og meget kritisabelt, siger hun.

Inden for den laveste rengøringsstandard blev 27 lokaler på OUH afvist af kontrollen - seks flere end de 21 afviste lokaler, der var sat som godkendelsestal.

Endnu værre stod det altså til med målinger af de 10 mest kritiske punker inden for den højeste rengøringsstandard på områder med særlig hygiejnisk betydning, hvor godkendelsestallet var det samme. Her fik OUH afvist 46 lokaler, og der blev altså afvist over dobbelt så mange lokaler som tilladt.

Det beskrives i rapporten som et væsentligt fald i forhold til målingen for første halvår i 2015. Godkendelsesprocenten er inden for den laveste standard faldet med to et halvt procentpoint, mens den inden for den højeste standard er faldet med 8,25 procentpoint.

Ifølge Judith Mølgaard tager man situationen meget alvorligt og har straks fået rettet op på de værste fund og gennemførte en ny kontrol. Desuden gennemføres der en ny kontrol af hele sygehuset allerede i januar.

- Vi ønsker, at vores sygehuse er meget rene, og at patienterne ikke tager skade af at opholde sig her. Derfor er vi straks gået i dialog med personalet på sygehusene for at skærpe dets opmærksomhed på det og se på, om der er brug for ekstra uddannelse, fortæller hun.

Der er angiveligt ikke konstateret flere infektioner på sygehuset i forbindelse med den mangelfulde rengøring.

- Det er jo fint at vide, men vi havde altså regnet med, at det så meget, meget bedre ud, siger Judith Mølgaard.

Hun beklager, at det er på den strengeste rengøringsstandard, at svigtet er størst, men påpeger, at det også er her, der er størst risiko for at begå fejl.

- Jeg bortforklarer ikke, men der er jo ikke tale om store blodpletter eller massive mængder af skidt. Ofte kan det være et indtørret stænk af noget, men det må bare ikke være der. Det er meget alvorligt, selv om det ikke lyder så voldsomt.

Det er især den strengeste standard for rengøring på de stuer, hvor de allermest sårbare patienter behandles, der halter.

Alle skal hjælpe til

På OUH foretages rengøringen af serviceassistenter, der også har andre opgaver som eksempelvis portør, og der har tidligere været tvivl om, hvorvidt den gruppe, der oprindeligt kun havde portøropgaver, har leveret en tilstrækkelig indsats inden for rengøringen.

Det har ifølge Judith Mølgaard været oppe at vende, men sammenligner med andre sygehuse tyder på, at det ikke er problemet.

I rapporten nævnes også problemer med flere områder, som ikke gøres rent af serviceassistenter, men andre faggrupper som for eksempel sygeplejersker.

Hun håber, men vil ikke love, at der er rettet op på den mangelfulde rengøring, når sygehuset igen kontrolleres i januar. Der sættes nu fokus på at få alle faggrupper til at hjælpe med at holde sygehuset rent.

Netop nu er et sparekatalog på 120 millioner kroner ved at blive udfærdiget for sygehuset. Judith Mølgaard forklarer, at der ikke umiddelbart er planer om at spare på rengøringen, men "vi er generelt presset på økonomien og skal lave mere for de samme penge. Det gælder også for rengøringen," siger hun.

Regionens sundhedsudvalg blev for nylig orienteret om rapporten. Det var tirsdag aften ikke muligt at træffe udvalgsformand Poul-Erik Svendsen (S) for en kommentar.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Gps viste vej til stjålen minilæsser

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce