Annonce
Indland

Otte pansrede køretøjer skal beskytte danske soldater i Irak

Nf/Ritzau Scanpix
Otte pansrede køretøjer sendes til luftbase i Irak, der blev angrebet af iranske missiler i januar.

Forsvaret sender otte pansrede køretøjer af typen Piranha III til Irak for at øge de danske enheders sikkerhed på Al-Asad-basen.

Annonce

Syv af køretøjerne er allerede på luftbasen, der blev angrebet af iranske missiler i januar.

Det skriver Forsvaret i en pressemeddelelse.

Danske styrker genoptager 1. marts træningen af irakiske soldater, der oplæres i at bekæmpe den militante bevægelse Islamisk Stat og i at stå for sikkerheden i landet.

Træningen af næste hold irakiske sikkerhedsstyrker skulle være begyndt 4. januar.

Men på grund af den generelle sikkerhedssituation i Irak blev det sat på pause samme dag efter ordre fra koalitionen.

Danmark har siden 2014 deltaget i den internationale koalition, der bekæmper den Islamisk Stat i Irak og Syrien.

Indsatsen blev dog indstillet på grund af et iransk missilangreb 8. januar, der blandt andet ramte basen.

Angrebet var en reaktion på USA's drab på den iranske topgeneral Qassem Soleimani.

Siden har de danske soldater været i venteposition, men snart er situationen tilstrækkeligt normaliseret til at genoptage træningen.

Træningsbidraget har per 16. februar gennemført og afsluttet træningen af i alt 19.583 irakiske soldater og politifolk.

Der er gennemført i alt 84.348 uddannelser fra Hold 1 til Hold 11.

/ritzau/

Link til nyhed på Forsvarets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce