Annonce
112

Otte anmeldelser om indbrud og tyveri på tre dage: Her har tyve slået til i weekenden

Otte anmeldelser om indbrud og tyverier på Nordvestfyn er landet hos Fyns Politi i løbet af weekenden. Arkivfoto: Michael Bager
Weekendens døgnrapport fra Fyns Politi fortæller om indbrud i både Middelfart, Nørre Aaby og Ejby.

Nordvestfyn: Intet mindre end otte anmeldelser om indbrud og tyverier er havnet på Fyns Politis bord i løbet af denne weekend. Hårdest er det gået ud over ø-kvarteret i Middelfart. Her har ubudne gæster været forbi Storebæltsvænget, Endelavevej, Omøvænget og Ærøvænget.

På Storebæltsvænget er et køkkenvindue blevet opbrudt fredag mellem klokken 12.15 og 19.35. Fra huset er der blandt andet stjålet en iPad, en iPhone 8s og ure.

På Endelavevej er indbruddet også sket fredag - her mellem 15.30 og 21.50. Tyven er kommet ind ved at bryde et vindue i soveværelset op.

Ved at knuse en rude i et børneværelse har tyve skaffet sig adgang til en bolig på Omøvænget fredag aften mellem klokken 17.45 og 00.20. Der var spor efter indbrudstyven i hele huset, og med sig fra boligen fik vedkommende blandt andet smykker.

På Ærøvænget er en indbrudstyv lørdag morgen eller formiddag gået hårdhændet til værks. Først har vedkommende forsøgt at knuse en rude i et værelse, men da der kun kom et mindre hul, var vinduet ikke til at åbne. Vedkommende kastede sig derfor over soveværelsesvinduet, hvorfra han eller hun fik adgang til boligen. Der er endnu ikke overblik over, hvad tyven fik med sig.

Det er ikke kun i Middelfart, at indbrudstyve har været på besøg i weekenden. I Strib på Ved Norden Bro har en tyv brudt en terrassedør op - dog uden at fortsætte videre ind i boligen.

På Skolevej i Nørre Aaby er en dør ind til en lejlighed forsøgt opbrugt, mens der på Nørregade i Ejby har været indbrud i en virksomhed. Her er tyven kommet ind ved at klippe en hængelås over. Med sig fra virksomheden tog tyven en bajonetsav og en rundsav af mærket Dewalt.

Tilbage i Middelfart er en sort Peugot 508 fra 2011 blevet stjålet fra Irisvej i tidsrummet mellem lørdag og søndag morgen. Bilen har registreringsnummer AS 80 891.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce