Annonce
Danmark

Organisationer: Landmænd er nervøse for venstrefløjens klimaløfter

Hvis dansk landbrug begrænses eller tynges af afgifter, kan det flytte produktionen til udlandet, advarer landmænd. Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018
Både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug oplever nervøse medlemmer, der frygter, at de røde yderpartier får magt til at gøre Danmark til frontløber på klimaområdet på landbrugets bekostning.

landbrug: Valgresultatet efter folketingsvalget onsdag blev ikke taget lige godt imod alle steder. Særligt i nogle landmænds stuer vækker den nye virkelighed bekymring. Landbrugsorganisationerne Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug oplever, at en del af deres medlemmer er meget nervøse for forhandlingerne til regeringsdannelsen.

- Det bekymrer medlemmerne, fordi vi sommetider har set, at der i regeringsforhandlinger bliver givet mærkelige indrømmelser til en lille politisk gruppe. Mette Frederiksen har sagt nogle ganske fornuftige ting om miljøreguleret landbrug. Men det er klart, at hvis politikerne ikke formår at holde fast og lade fagligheden råde, er det en situation, man kan have grund til at frygte, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Flemming Fuglede Jørgensen, der er bestyrelsesformand for Bæredygtigt Landbrug, har den seneste uges tid samlet omkring 1000 af foreningens medlemmer til medlemsmøder. Her har mange landmænd udtrykt bekymring for den nye situation efter valget.

- Vores medlemmer er meget bekymrede. De har ikke råd til restriktioner. Landbruget har en gæld på 350 milliarder kroner, og hvis landmændene skal kunne klare sig på et internationalt marked, er de nødt til at kunne drive deres landbrug på en fornuftig måde. De bliver bekymrede, når partierne bevæger sig totalt væk fra, hvad der er fagligt korrekt, siger bestyrelsesformanden.

Annonce
- Som landbrug er vi jo med på den grønne omstilling, men der, hvor vi er nervøse, er, hvis der kommer et folketing, som forlanger, at Danmark skal gå enegang langt foran andre lande. Så bliver vi jo virkelig udfordret på konkurrenceevnen.

Frede Lundgaard Madsen, formand for Landboforeningen Midtjylland

- Vi skal ikke gå enegang

Hos de mindre landboforeninger rundt om i landet genkender man bekymringerne. Her er det særligt meldingerne om, at Danmark skal være frontløber på klimaområdet, som diskuteres.

- Umiddelbart er jeg noget nervøs for, at miljøpolitikken kammer helt over, hvis Socialdemokratiet skal ud at have fat i Enhedslisten. Som landbrug er vi jo med på den grønne omstilling, men der, hvor vi er nervøse, er, hvis der kommer et folketing, som forlanger, at Danmark skal gå enegang langt foran andre lande. Så bliver vi jo virkelig udfordret på konkurrenceevnen, siger Frede Lundgaard Madsen, formand for Landboforeningen Midtjylland.

Nis Hjort, formand for Vejle-Fredericia Landboforening, mener af samme årsag, at det er problematisk, hvis Socialdemokratiet bøjer for meget af på klimaområdet i forhandlingerne med de andre røde partier.

- Det er et kompliceret område. Hvis der skal præsteres noget rimelig hurtigt, kan man frygte, at det bliver afgifter eller produktionsbegrænsninger i stedet for andre langsigtede tilpasninger som for eksempel forskning. Det giver heller ingen mening at i pynte på klimaregnskabet i lille Danmark ved at begrænse produktionen af animalske produkter eller dyrkningen af landet, hvis den produktion så flytter til et andet land, hvor der udledes endnu mere CO2 for at lave samme produktion. Vi er nødt til at se på det her i et større perspektiv, siger han.

Landbrug kommer til at holde for

Torben Poulsen er formand for Centrovice, den fynske landboforening. Han er mindre bekymret end sine kolleger, men har også talt med medlemmer, der mener, at det kan blive partierne med den hårdeste retorik, der kommer til at få indflydelse på miljø- og fødevarepolitikken fremover. Selv tror han ikke, det kommer til at gå sådan.

- Om landmændenes frygt er ubegrundet eller ej, er svært at sige. Men jeg kan sagtens forstå dem. Jeg har den også selv fra tid til anden. Men når jeg går ind og analyserer på de oplevelser, jeg har haft genne mit virke og de kontakter, jeg har i de politiske partier, føler jeg, der er en risiko, men også nogle muligheder. En ting er at Socialdemokratiet er gået til valg på et kursskifte, men partiet har også sagt, at det vil væk fra blokpolitikken. Partierne inde på midten er vokset, fløjene er gået tilbage. Det opfatter jeg som et signal om, at nu skal der et samarbejde op at køre, siger han.

Ifølge politisk redaktør på avisen Danmark Thomas Funding peger alt dog på, at Socialdemokratiet vil forsøge at bruge klimaområdet som gangbar valuta i forhandlingerne med partierne i rød blok.

- Det er uomgængeligt, at det her valg kommer til påvirke landbruget i stor stil. Udover at alle partier i rød blok har lovet, at de vil gøre mere for klimaet, håber Socialdemokratiet, at man ved at give indrømmelser på klimaområdet kan få Radikale, Enhedslisten og SF til at bakke op om Mette Frederiksen som statsminister.

- Det, de kommer til gøre på klimaområdet, bliver stort, og det kan de ikke gøre, uden at det kommer til at påvirke landbruget i stor stil. Mette Frederiksen har også selv varmet op til det i flere sammenhænge ved at sige, at landbruget også kommer til at skulle holde for her, vurderer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Annonce