Annonce
Erhverv

Ordbogen køber Politikens ordbøger: Lille fynbo spiser den store gamle

Den fynske it-virksomhed Ordbogen A/S har i mange år været den lille ny på markedet af store gamle ordbogskæmper som Gyldendals "røde" og Politikens ordbøger.

Den lille ny har købt den store gamle.

Så kort kan det siges, når den lille - men hastigt voksende - fynske it-virksomhed Ordbogen A/S har købt hele databasen og lageret af fysiske ordbøger, rejseparlører og opslagsværk hos Politikens Forlag, som sammen med Gyldendals røde ordbøger udgør rygraden i den gamle garde af fysiske ordbøger.

- Vi har i nogle år brugt mange af deres produkter og betalt royalties til dem, men det er lettere, at vi overtager det hele, så det har vi gjort nu, siger adm. direktør i Ordbogen A/S, Peter Revsbech.

Den fynske it-virksomhed har siden 2003 udviklet sig til Danmarks største onlinetjeneste med 60 opslagsbøger og to milliarder søgninger.

Annonce

Ordbogen A/S

Ordbogen.com blev lanceret tilbage i 2003 og er siden vokset til landets største online-tjeneste med ordbøger. It-virksomheden fra Odense har i dag 60 online-ordbøger og opslagsværker og har med dagens køb udvidet sin database betragteligt - og nu også med diverse rejseparlører.

Ordbogen har i øjeblikket 75 ansatte og lidt mere seks ledige stillinger på Billedskærervej, hvor virksomheden flyttede ind for nogle år siden.

Ordbogen.com har bl.a. bag en lang række online-ordbøger og andre værktøjer, bl.a. til brug i undervisning og skolebrug.Sidste år lancerede firmaet værktøjet Write Assistant, som skal lette arbejdsgangen og skriveoplevelsen for såvel de uøvede som øvede, når de skal formulere sig skriftlig på et andet sprog end deres eget.Programmet følger med, retter stavefejl og kommer med nye forslag, mens man skriver sin tekst. Den kan oversætte eller "hjælpe" til med ordforslag, imens man eksempelvis skriver sin på engelsk. Write Assistant er i første omgang lavet i en betaversion, som skal testes af en halv mio. folkeskoleelever efter sommerferien, og næste år forventer firmaet at frigive en version til køb i Danmark. I første udgave ventes den at dække 22 sprog, men med tiden skal langt flere på.

- Vi skal ikke trykke bøger

Med købet overtager Ordbogen A/S hele databasen af ordbøger og opslagsværk i nudansk, retskrivning, dansk-engelsk og rejseparlører, som fremover bliver placeret på serverne hos den fynske virksomhed.

- Vi har i forvejen det meste, men vi mangler af få flyttet den sidste del, siger Peter Revsbech, som understreger, at Ordbogen.com ikke skal til at trykke og udgive fysiske bøger fremover.

- Nej, det skal vi ikke. Vi overtager godt nok et kæmpe lager af fysiske ordbøger også med købet, og dem skal vi selvfølgelig have solgt, siger han.

Den fynske virksomhed er blandt de hastigt voksende virksomheder i den fynske it-klynge og med købet bekræfter virksomheden den udvikling, som har været undervejs på markedet, siden Ordbogen.com blev lanceret i 2003.

- Da vi startede var Politiken og Gyldendal de helt store gamle, og vi var de små og nye. Så det er meget specielt, at vi nu overtager den ene af dem, siger han.

Største køb i firmaets historie

Parterne har aftalt, at de ikke fortæller, hvad den lille giver for at købe den store, men som Peter Revsbech siger, har det ikke været nødvendigt for den fynske virksomhed at optage store nye lån for at overtage ordbogsdelen hos Politiken. Han vil dog ikke gå i detaljer om købssummen, men understreger, at det er en stor overtagelse for Ordbogen A/S.

- Det er billigere end at købe Facebook, og jeg kan sige, at det er det største enkelte kontekstmæssige køb, vi har gjort i en række af overtagelser, fortsætter Peter Revsbech.

Sælger glæder sig

På Politikens Forlag glæder direktøren sig over, at kommende generationer også vil vokse op med ordbøgerne - i en digital udgave:

- Politikens ordbøger har i mange år været en institution i Danmark både til private og skoler. De seneste år har det overvejende været i digital form via samarbejdet med Ordbogen A/S, et samarbejde, vi har været glade for, og vi ser derfor Ordbogen A/S som en naturlig arvtager i forhold til videreførelsen og udviklingen af indholdet i Politikens ordbøger, siger Lene Juul, direktør på Politikens Forlag.

Sideløbende med at deres data skal indgå i ny software, vil selve ordbøgerne fra Politiken fortsat være at finde på www.ordbogen.com i onlineudgaven, som løbende opdateres og revideres. Flere af Politikens skoleordbøger og Nudansk Ordbog indgår desuden i de abonnementspakker, som anvendes på mange skoler, gymnasier og videregående uddannelsesinstitutioner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce