Annonce
Odense

Ordblinde børn i træningslejr: - Vi vil se en hel vild læringskurve

Børnene bliver undervist i hold af 16 elever, som i den første uge bliver undervist af folkene bag virksomheden Ordblindetræning. Skolernes læsevejledere deltager også i forløbet, så de selv lærer de nyeste teknikker og digitale hjælpemidler. Foto: Jonas Ancher Nyeng
150 elever fra 4. til 7. klasse i Odense Kommune kommer i år igennem et intensivt kursus, hvor de får nye redskaber til at håndtere deres ordblindhed. Det sker i et samarbejde med den socioøkonomiske virksomhed Ordblindetræning, der har vundet flere priser for deres arbejde.

Klasselokalet på Ungdomscenter Østre Plads i Odense ligner umiddelbart de fleste andre, men hvis man går lidt tættere på og kigger på elevernes computere, vil man hurtigt opdage nogle nye programmer.

De 16 elever i lokalet er alle ordblinde og er for anden uge i træk mødt op til et intensivt undervisningsforløb, der skal gøre dem bedre til at læse og skrive, men som måske endnu vigtigere skal lære dem at bruge en række nye, digitale værktøjer, der gør det nemmere at komme igennem hverdagen på deres respektive skoler på trods af deres ordblindhed.

Med den såkaldte tappeteknik lærer de sprogets lyde. Og med brug af forskellige computerprogrammer og apps til telefonen kan eleverne få læst en tekst op eller få hjælp til, hvordan et ord skal staves. De kan ligefrem tale til et program, der så selv skriver talen ud som tekst.

Bag indsatsen står Odense Kommune, der har sat tre millioner kroner af til forløbet og en række andre tiltag for ordblinde.

For 150 ordblinde elever foregår det på den måde, at de i en uge blive trænet af folkene bag den socioøkonomiske virksomhed Ordblindetræning. Eleverne har samtidigt en læsevejleder fra deres egen skole med sig, som i de fleste tilfælde fortsætter undervisningen i den følgende uge, før turen går tilbage til deres normale klasser.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi vil kunne se en hel vild læringskurve, når de kommer tilbage på skolerne efter det her 14 dages-forløb. Vi skal så være gode til at vedligeholde det efterfølgende, siger Marianne Justesen, der er skoleleder på Seden Skole og desuden skolelederrepræsentant for alle skoleledere i det nordlige Odense.

Ifølge Thomas Mose fra Ordblindetræning taler målingerne af elevernes udbytte deres eget tydelige sprog. Eleverne bliver dog ikke kun bedre til at læse og skrive, fortæller han.

- Én ting er, at vi kan se, at det virker, når vi måler på det. Men eleverne får også et kæmpe løft af deres selvtillid, når de pludseligt finder ud af, at de rykker sig på læsningen og får styr på de it-værktøjer, som kan hjælpe dem, siger Thomas Mose.

Annonce

Ordblindhed - kort fortalt

Ordblindhed er defineret som en udviklingsforstyrrelse, der medfører en nedsat evne til at forarbejde talt og skriftligt sprog.

Ordblindhed er i visse tilfælde arveligt, så der findes ofte et andet familiemedlem, som også er ordblinde.

Ordblindhed har ikke noget med intelligens at gøre.

Man vurderer, at omkring otte procent af befolkningen er ordblinde.

Ikke længere tabubelagt

Thomas Mose er uddannet folkeskolelærer og har igennem de seneste syv år arbejdet målrettet med ordblindhed. Han peger på, at der bare i den periode er sket et markant skifte i forhold til selve indsatsen, men også i forhold til, hvordan ordblinde ser sig selv.

Det kan han også se, når han møder børnene til de intensive kurser.

- Børnene er selvfølgelig lidt nervøse, når de møder op til de første timer. Men generelt set er de meget positive, når vi møder dem og er klar til at lære. Jeg oplever ikke længere, at det er så tabubelagt at være ordblind. Man er blevet langt bedre til at sætte ord på det, siger Thomas Mose.

Ambitiøs strategi

Børn- og ungerådmand Susanne Crawley (R) peger på, at den øgede indsats over for ordblindhed står på ryggen af de erfaringer, man igennem de seneste 10 år har gjort sig med Plan T, som er et tilbud til elever i 7. og 8. klasse med læsevanskeligheder.

- Jeg kan rigtig godt lide, at vi tager udgangspunkt i noget af det, vi kender fra Plan T, hvor unge mennesker har kunnet møde andre, der har haft de samme udfordringer som dem. Nu prøver vi med nogle indsatser, der er rettet imod børnene, men også i forhold til deres forældre, siger Susanne Crawley med henvisning til de forældrekurser, som kommunen har valgt at arrangere i samarbejde med AOF.

Thomas Mose og virksomheden Ordblindetræning samarbejder med en række kommuner. Han mener generelt, at kommunerne er blevet bedre til at opdage og lave målrettede forløb til ordblinde børn. Der er dog stadig store forskelle fra kommune til kommune.

Odense Kommune hører dog til de mere ambitiøse, siger han:

- Det man gør i Odense, er en kæmpe opkvalificering i forhold til, hvad man gør mange andre steder. Det er der ingen tvivl om.

Eleverne bruger blandt andet såkaldt tappeteknik, hvor de bruger fingrene til lydene på de forskellige bogstaver i et ord. Foto: Jonas Ancher Nyeng
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Fyn For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce