Annonce
Nordfyn

Optrapning af konflikt: Borgere går til kamp mod vandværksbestyrelse

Ayoe Primdal er med i gruppen af utilfredse vandværkskunder, som nu er i gang med en underskriftsindsamling for at få en ekstraordinær generalforsamling tvunget igennem. Foto: Thomas Gregersen
En gruppe borgere fra Krogsbølleområdet vil have rent drikkevand hurtigst muligt, og de har ikke tillid til, at den nuværende bestyrelse kan løse opgaven.

Nordfyn: I de kommende uger vil en håndfuld borgere fra Krogsbølleområdet ringe på dørene hos så mange lokale vandværkskunder som muligt. Målet er at samle underskrifter til en ny ekstraordinær generalforsamling i det lokale vandværk med det ene formål at få rent vand hurtigst muligt. Det skal ske ved, at lade Vandcenter Syd overtage vandforsyningen.

- Den nye vandværksbestyrelse taler om økonomi og nogle teoretiske løsninger, men de kan jo hverken garantere, at deres løsning vil virke, eller at den i sidste ende vil blive billigere end at gå til Vandcenter Syd, mener Lene Henriksen fra Vellinge og Ayoe Primdal fra Krogsbølle.

Den tvivl deler de med en af landets førende eksperter i grundvand og pesticider, tidligere statsgeolog Walter Brüsch, der før har udtalt, at vandværkets plan for at skaffe rent vand kan tage op til 20 år at gennemføre, og at det slet ikke er sikkert, den vil have den ønskede effekt.

Lene Henriksen og Ayoe Primdal er en del af den gruppe borgere, som nu er i gang med at kontakte de minimum 260 af vandværkets kunder, der ifølge vedtægterne er nødvendige for at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.

- Vi står i en situation, hvor vi nu i flere år har haft for højt indhold af pesticider i vores drikkevand. Vi har nogle af landets højeste koncentrationer, og det vil vi ikke blive ved at leve med. Det gælder både i forhold til sundheden og i forhold til, at det er rigtig svært at sælge sit hus herude, når der ikke kommer rent vand ud af hanen, mener Lene Henriksen.

- Myndighederne udtaler, at der ikke er nogen "akut" fare ved at drikke vandet, men vi kan allerede nu se tilbage på flere års forskellige pesticider, og ifølge den dispensation, vandværket har fået lov at køre videre på, kan det mindst få lov at fortsætte to år mere. Ingen kan fortælle os, om der er en lagtidseffekt, eller hvad den er, supplerer Ayoe Primdal, der selv har investeret i et privat filteranlæg af hensyn til sin datter og barnebarn.

Annonce
Nordfyns Vandværk ligger mellem Krogsbølle og Agernæs og er ramt af flere forskellige pesticider, hvoraf to lige nu overskrider grænseværdien. Arkivfoto: Nils Svalebøg

Anmeldt til erhvervs- og selskabsstyrelsen

De utilfredse vandværksforbrugere har forelagt deres materiale for en advokat, som har sagt god for fremgangsmåden. Samtidig er bestyrelsen blevet anmeldt til erhvervs- og selskabsstyrelsen for ikke at opfylde kravene om det antal medlemmer, der er krævet i vandværkets egne vedtægter.

I de seneste vandanalyser overskrides grænseværdien for Desphenyl-choridazon 29 gange, og for Methyl-desphenyl-choridazon er værdien overskredet 4,5 gange. Samtidig findes der et lavere indhold af flere andre sprøjtegifte, der kan stamme fra tidligere tiders produktion af blandt andet roer og løg.

Grundvandsekspert Walter Brüsch mener, at vandet fra Nordfyns Vandværk burde undersøges for endnu flere stoffer.

- Da der er tale om et område, hvor der er anvendt metalaxyl-M, vil man måske også kunne finde PPU, som er et nedbrydningsprodukt fra rimsulfuron. Det burde man teste for hurtigst muligt, mener han.

Der vil være lokale underskriftsindsamlere i både Vellinge, Krogsbølle og Bårdesø, men man er også velkommen til at henvende sig til Ayoe Primdal eller Lene Henriksen, hvis man ønsker at skrive under.

- Vi lægger også lister ud i blandt andet brugsen i Bårdesø, men vores udfordring er, at vi skal have både navn og målernummer, så man kan dokumentere, at man er forbruger. Og det er jo de færreste, der kan den slags i hovedet, men så er man velkommen til at skrive sit telefonnummer, så vil vi ringe rundt og få målernumrene senere, siger Lene Henriksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112

Flotte fjordhuse i første parket

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce