Annonce
Danmark

Optimisme i provinsen: Boliginteressen i flere større provinsbyer stiger hos ejendomsbranchen

Befolkningenstallet stiger i de større byer i de kommende år, og derfor bliver der behov for flere tiltag for at imødekomme efterspørgslen, ifølge Ejendom Danmark. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ejendomsbranchen har fået større forventninger til afkast i provinsen, mens forventningerne til de fire største byer i Danmark er dalende. Det viser ny undersøgelse, som Ejendom Danmark har foretaget. Underdirektør i Ejendom Danmark Morten Marott Larsen forklarer, hvorfor provinsen begynder at følge med de største byer.

Morten Marott Larsen, hvilke årsager gør, at der er højere forventninger i provinsen i dag til ejendomsmarkedet, mens det samtidig falder for de fire største byer?

- Det, der for investorernes side har været de sikre områder siden finanskrisen, er i de største byer, og det hænger sammen med, at det er der, hvor man har set, at der er mulighed for vækst, og hvor befolkningsprognoserne trækker henad.

- Nu er priserne ved at være der, hvor der er et mætningspunkt igennem køb og investeringer, og hvor man siger, at skal man have noget ud af sin ejendomsinvestering, så er det måske ikke at være der, hvor alle sammen er. Så der begynder at være et afkast i andre byer, som begynder at være interessant, og der er flere, der nu tror på, at det vil man også se i ejendomsværdierne i løbet af den næste tid.

Annonce

Større forventninger til ejendomme i provinsen

I en ny undersøgelse af erhvervsorganisationen Ejendom Danmark har 44 markedsaktører bestående af blandt andet forskellige større ejendomsejere, banker, ejendomsmæglere og pensionskasser givet deres vurdering af, hvor stort et afkast de forventer i 2019 på ejendomme.

Markedsaktørerne forventer et totalt afkast på 5,4 procent, mens forventningen er 0,2 procentpoint lavere for 2020. I 2017 var det totale afkast 7,1 procent, mens det toppede i 2005 med 17 procent.

I de seneste fem år er forventningerne til de fire største byer, København, Århus, Odense og Aalborg, faldet, mens der er kommet større tiltro til især Trekantsområdet samt i mindre grad resten af landet. Overordnet set er det dog fortsat København og Århus, som trækker den største forventning for vækst, ifølge undersøgelsen.

Hvilke byer og områder i provinsen er det især, at ejendomsbranchen kan mærke en gevinst i disse år?

- Det er generelt ude i de større byer, hvor man kigger hen. Når man ser på ejendomsinvesteringer, er det eksempelvis, hvor er der nogle virksomheder, som gerne vil lokalisere sig til noget produktion, og hvor er der behov for udlejningsboliger. Det er ikke, hvor befolkningstallene falder.

- Især Trekantsområdet har fået en god forventning, og den har ikke været målt bedre før i tidligere undersøgelser.

Der er fortsat flere steder i provinsen, som ikke oplever samme efterspørgsel. Vil de områder blive hægtet af for fremtidige investeringer?

- Det øvrige Danmark er også interessant for investorerne, og de er ved at kigge længere ud. Det, der traditionelt har holdt investeringer oppe rundt omkring, er familieejede ejendomsvirksomheder, og de sidder sammen med andre og holder øje med mulighed for gode ejendomsprojekter.

Danmark kommer ikke til at opleve en boligboble, da ejendomsmarkedet er mere roligt i dag end før finanskrisen, forklarer Morten Marott Larsen, underdirektør hos Ejendom Danmark. Pr-foto

Hvorfor er det netop så vigtigt, at der er en stigende interesse for provinsen, og at den haler ind på forventningerne for de fire største byer i Danmark?

- Overordnet set er jeg glad for, at det går godt i Danmark, og vi har tidligere set, at væksten især har været centreret omkring de fire største byer. Så det er glædeligt for landets sammenhængskraft, at der også er investorer andre steder, som kan skabe lokale arbejdspladser, og som kan støtte den regionale udvikling.

I jeres undersøgelse kan vi også se, at der er en forventning om, at afkastet i år falder sammenlignet med 2018. Hvorfor?

- Der er to ting, som vi skal hæfte os ved. Den ene ting er, at ejendomsbranchen er nervøse for, om den overordnede positive nationale økonomi, som vi har haft, kan blive ved med at fortsætte. I flere lande, som Danmark handler med, går det lidt ned ad bakke nu, og verdensøkonomien er også på vej nedad. Det kan påvirke. Så den stigende indtjening, der har været i de senere år, er man i tvivl om, hvorvidt den vil holde.

- Den anden del er specifikke ejendomssegmenter, hvor der helt tydeligt er noget usikkerhed på butikker. Det går generelt godt for butikkerne lige nu, men man er mere betænkelig ved internethandelens påvirkning på den fysiske butik for fremtiden. Vi ser med nogle af nabolandene, at der er ændrede indkøbsmønstre, og det er man nervøs for også vil ske herhjemme.

For lidt over ti år siden opstod der finanskrise med efterfølgende faldende ejendomspriser. Er markedet ved at genvinde niveauet fra midten af 2000’erne før krisen?

- Det gik temmelig hurtigt i årene frem mod finanskrisen, men lige nu er der ikke nogen tegn på, at udviklingen er stukket af med hensyn til ejendomme. Det går betydeligt mere stille og roligt i dag.

- Så hvis vi får en krise pludselig, så er det ikke en boble, der brister. Der har været god efterspørgsel på ejendomme, og selvfølgelig kan man komme ud for prisfald, men det er vores vurdering, at det ikke kommer til at blive lige så slemt som sidst. Prisstigningerne har været mindre den her gang.

Hvis vi skal se på de kommende års ejendomsmarked, hvor ser du de største udfordringer?

- Foruden det nævnte med butikkerne, så er det også inden for udlejningsboliger. Vi ser rundt om i landet, at befolkningen stiger, og det skaber et større behov for boliger. Der vil være en efterspørgsel fremadrettet, så det er vigtigt, at der er nogle tiltag - også politisk - til, at der bliver bygget, for vi får brug for det.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce