Annonce
forside

Optagelser til dokumentarserie rundes af i Marstal

Lars Mikkelsen (th) er netop ankommet til værkstedet i værftets hovedbygning efter optagelse i tørdokken. De to herrer til venstre er statister. Foto: Kenneth Skipper

I denne uge er det sidste afsnit af DR's populære dokumentarserie "Historien om Danmark" blevet optaget i Marstal. Lars Mikkelsen er den fortællende vært. For ham har det være en fantastisk rejse, der nu rundes af på Ærø.

Marstal: Lyden af en snurrende drone har fortaget sig, og kun mågerne høres, da skuespiller Lars Mikkelsen træder ud af tørdokken på Marstal Værft tirsdag middag.

Optagelserne til præsentationen af seriens tiende og sidste afsnit af "Historien om Danmark" er netop afsluttet.

Lars Mikkelsen, der har brugt et par dage på at lære sine replikker, har netop speaket, og nu går han afslappet fra dokken og videre over den grønne bro ved beddingen med kurs mod værkstedshallen i værftets hovedbygning.

Her venter en anden location på Marstal værft på at lægge betongulv og rammer til næste optagelse, der udgør et tidshop tilbage til 1973, hvor oliekrisen førte til massiv arbejdsløshed i Danmark.

I værkstedet - eller kulissen - venter skuespillerens personlige assistent, Michelle Laursen i selskab med med en håndfuld fortravlede fotografer, rekvisitører og produktionskoordinatorer.

Tre statister følger forberedelserne lidt på afstand, da Lars Mikkelsen dukker op. Han hilser venligt på alle og falder i snak med de udklædte statister.

I to år han han været en del af produktionen af Danmarksserien, og det er med hans egne ord en fantastisk rejse, der nu lakker mod enden med optagelserne i Marstal.

- Jeg har været med bagom alle mulige steder og mødt mange mennesker med stor viden. Det har været en fantastisk rejse, og hvem vil ikke gerne være med til at fortælle vores fælles historie, siger han og fremhæver det at få lov til at bladre i den første Grundlov som en af de store "ting".

Annonce

Skal ikke forestille Marstal Værft

Det tiende og sidste afsnit af "Historien om Danmark" spænder fra 1943 til 1989.Optagelserne har fundet sted på Marstal Værft og i byens tidligere motorfabrik.

Afsnittet kommer til at handle om arbejdernes vilkår herunder arbejdsnedlæggelser.

Marstal Værft skal i afsnittet forestille at være B&W i København.

Sidste optagedag på Ærø er torsdag den 22. juni.

Amine Kassim var statist og blev behørigt udklædt som værftsarbejder anno 1973. Overskægget er kunstigt og skulle lige rettes lidt til før optagelse. I baggrunden ses andre statister, der venter på at blive kaldt til optagelse. Foto: Kenneth Skipper

- Den kommer jeg til at fucke op

I hallen er holdet næsten parat til at skyde endnu en scene. En sminkør skal lige rette det kunstige overskæg, en af statisterne, Amine Kassim, har fået klistret under næsen.

Imens smalltalker Lars Mikkelsen med to andre statister, der for den enes vedkommende er rejst fra Odense for at være med på holdet.

Men der går ikke mange minutter, før Lars Mikkelsen og hans assistent trækker sig tilbage i selskab med sin personlige assistent for at gennemgå optagelsen med tilhørende replikker.

- Reparationsværftet på Refshaleøen. Den kommer jeg til at fucke op, lyder det med et grin fra Lars Mikkelsen efter gennemgangen, hvilket får instruktør og manuskriptforfatter, Anne Røgilds til at foreslå en anden replik,

Lars Mikkelsen har været med på projektet i to år. Det redaktionelle har han ikke noget med at gøre, men en af hans opgaver er at rette og finpudse sproget, så kommunkiationen virker.

I det her tilfælde er det dog ikke nødvendigt.

- Lad os prøve, siger han til manuskriptforfatter Anne, da det er ved at være tid til optagelse i et baglokale.

Alle på produktionsholdet har haft tre travle dage i Marstal. Foto: Kenneth Skipper

Flere optagelser på værftsområdet

Nu er det også statisternes tur. Amine Kassim og de to andre statister til denne optagelse bliver gelejdet ind til det ventende kamera, og holdet trækker sig tilbage i en tilstand af koncentration.

Nu er stilhed påkrævet i hallen, så jeg går ud til rekvisitør Emil, der for et kvarters tid siden smurte madpakker til et hold værftsarbejdere, og som lige nu kan nå at ryge en cigaret, før næste opgave venter.

I en anden hal, den store, blå produktionshal, på den anden side af beddingen udenfor, forbereder resten af holdet inklusive cirka 15 statister sig til en lang optagedag, hvor også de vil komme til at udgøre tavse mennesker iklædt tøj fra fyrrerne op til slutningen af firserne, mens sidste kapitel i "Historien om Danmark" optages og rundes af i Marstal.

Droneoptagelser nærstuderes i tørdokken. Herefter gik turen til et værksted, hvor statister stod klar til at agere værftsarbejdere anno i begyndelsen af halvfjerdserne. Foto: Kenneth Skipper
Lars Mikkelsen under optagelse af speak i tørdokken. Foto: Kenneth Skipper
Det er et alsidigt job at være rekvisitør. Her smøres der madpakker anno cirka 1956 til et hold værftsarbejdere. Foto: Kenneth Skipper
Leif Kirkegaard havde taget turen fra Ommel for at deltage som statist på den første optagedag. Foto: Kenneth Skipper
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Magnus & Aksel sang tårerne frem i X Factor: - Når I står der og sprudler, så tænker man WAUW!

Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense

Fra sceneskræk til sanger: Odenseanske Aksel er med i X Factor

Annonce