Annonce
Livsstil

Opskrift: Klassiske krebinetter (eller karbonader)

Krebinetter eller karbonader? Det er det samme.

Karbonade og krebinet. Krebinet eller karbonade?

Forskellen er den samme. Krebinetter og karbonader er nemlig det samme, dog med egnsbestemte variationer. Det er nemlig kun landsdelene, som skiller de to navne. I vest siger vi (mest) karbonader og i øst (mest) krebinetter.

Jeg er vokset op på Sjælland, men har altid fået serveret krebinetter, så det er den betegnelse vi bruger her.

Begge retter er nemlig traditionelt lavet af hakket svinekød. Nogle anvender dog hakket svinekød og kalvekød - sådan cirka halvt af hver.

Der skal bruges mellem 125 og 200 gram kød pr. krebinet, som formes rund som en hakkebøf. Nogle steder laves krebinetten som en oval.

Kødet røres til en fars med krydderier, æg og rasp - eventuelt blødt ud i lidt fløde. Det formes, vendes i let-pisket æg og paneres eventuelt med lidt mel og til sidst rasp.

Krebinetten krydres med salt og peber og steges cirka fem minutter på hver side på en pande i rigeligt fedtstof - helst i smør, men tilsæt gerne lidt olie, for eksempel rapsolie.

Annonce

Det skal du bruge til fire portioner:

500-800 gram hakket svinekød (eller hakket kalv og flæsk)
1 æg
Evt. lidt fløde
Ca. 200 gram rasp
Evt. mel
Salt
Peber

Tilbehør

Servér gerne med kogte ærter, gulerødder og kartofler drysset med persille.

En opbagt hvid sovs er klassisk til denne ret, men hvis du steger kødet i rent smør, så kan du med fordel smelte lidt ekstra i stegesmørret og servere det.

Du kan også sagtens servere en persille-sovs til.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce