Annonce
Indland

Oprydning efter giftforurening bliver dyrt for Region Syd

Lene Esthave/Ritzau Scanpix
Hvis der skal ryddes op efter jordforureninger, må staten ryste op med flere penge, siger miljøudvalgsformand.

Det kan blive en bekostelig affære at få ryddet op efter forureningen ved Himmark Strand på Nordals.

Det siger formanden for miljøudvalget i Region Syddanmark, Jørn Lehmann Petersen (S).

- Jeg synes nok, at de 10-20 millioner kroner, vi har til fysisk oprydning om året, de har fået ben at gå på hos os.

- Så hvis man mener, der skal gøres en indsats mod jordforurening, så skal der helt anderledes midler på bordet.

- Ellers ender vi med at sende regningen videre til næste generation, og det bliver det bestemt ikke billigere af, siger han.

Danfoss deponerede i perioden fra 1950 til 1967 affald fra virksomhedens produktion.

Det har ført til fund af klorholdige dioxiner og senest det kræftfremkaldende stof vinylklorid ud for Himmark Strand.

Styrelsen for Patientsikkerhed har anbefalet, at der indføres et badeforbud på en 600 meter lang strækning.

Region Syddanmark arbejder på at kortlægge den nøjagtige placering af kilden til forureningen.

Når man har den viden, kan det ifølge miljøudvalgsformanden komme på tale at forsøge at fjerne forureningskilden.

Selv om det er Danfoss, der har deponeret affaldet, kan man ifølge miljøudvalgsformanden ikke bare vælte regningen over på virksomheden.

- På daværende tidspunkt var der ikke lovgivning, der forbød den slags. Tværtimod skete det med myndighedernes tilladelse.

- Så vi kan jo ikke komme løbende bagefter, siger udvalgsformanden.

Han har dog en forventning om, at Danfoss vil bidrage til finansieringen.

- Vi har en god dialog med Danfoss, og de har stillet os i udsigt, at de godt vil bidrage i et ikke nærmere bestemt omfang, når vi har fastlagt, hvor kilden til forureningen er, siger han.

Det ændrer ifølge udvalgsformanden ikke på, at staten bør ryste op med flere penge til regionerne til at håndtere de såkaldte generationsforureninger.

Region Syddanmark har to store oprydningsopgaver efter det tidligere Grindstedværket - ved Grindsted by og Kærgård Klitplantage nord for Esbjerg.

Regionerne har tidligere skønnet, at de samlede udgifter til de ni generationsforureninger beløber sig til mellem to og fire milliarder kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce