Annonce
Faaborg-Midtfyn

Opråb til Christiansborg: KL vil have bedre rammer for kommunernes klimakamp

Forhøjet vandstand er én af de ting, som kommunerne må døje mere med på grund af klimaforandringer. Det er lokalt, at løsningerne bliver lavet. Arkivfoto: Maria Retoft
KL har lavet to klimaudspil, hvor man peger på en række konkrete benspænd, der bremser den lokale klimaindsats. Kommunerne er centrale i den grønne omstilling, lyder det fra KL, der opfordrer regeringen til at give kommunerne mere frihed, mere ansvar og flere penge.

Faaborg-Midtfyn: Mange kommuner har allerede taget den grønne førertrøje på, når det kommer til klimakampen. Der er således eksempler fra hele landet, hvor kommuner har nedbragt CO2-udledningen og styrket klimatilpasningen på eget initiativ. Men den nationale lovgivning er med til at bremse udviklingen, og det skal der gøres op med. Det mener Kommunernes Landsforening, KL.

- Kommunerne kan spille en meget mere central rolle i den grønne omstilling, end de gør i dag. Det er kommunerne, der er tættest på borgerne og det lokale erhvervsliv. Det er kommunerne, der ejer forsyningsselskaberne. Og kommunerne er landets største bygningsejer og arbejdsgiver. Så der et stort uforløst potentiale, siger Sara Røpke, kontorchef for Teknik og Miljø i KL.

- Derfor har vi lagt to udspil frem, hvor vi peger på en række administrative benspænd, som vi mener, bør fjernes, så kommunerne kan tage det klimalederskab, som man har kompetencerne til, siger hun.

Annonce

KL's klimaudspil

Kommunernes Landsforening præsenterede i januar to klimaudspil: Et om klimatilpasning og et om CO2-reduktion. Her kom KL med en række konkrete anbefalinger til landspolitikerne:

CO2-REDUKTION

1. Strategisk energiplanlægning bør udbredes til alle kommuner.

2. Kommunerne bør have bedre virkemidler, når det kommer til udbygningen af vedvarende energi.

3. Alle kommuner bør måle CO2-udledning på samme måde.

KLIMATILPASNING

1. Håndtering af vand bør samles under ét regelgrundlag, uanset hvor vandet kommer fra.

2. Der bør være en vifte af finansieringsmuligheder, der både retter sig mod de mindre lokale projekter og de store projekter af national interesse.

3. Der bør være klar kommunikation om ret og pligt for borgere og myndigheder samt en effektiv klagebehandling.

Kilde: KL

Må ikke drive solcelleanlæg

KL's to udspil handler om henholdsvis klimatilpasning og CO2-reduktion. I begge tilfælde er hovedbudskabet, at regeringen får lavet nogle bedre rammer for den kommunale klimaindsats, som på nuværende tidspunkt er temmelig uklart defineret. Det er således ikke klart, hvem der har ansvar for hvad, når det kommer til den grønne omstilling, og regeringen kunne med fordel give kommunerne større beføjelser, mener KL.

- Mange kommuner oplever, at der ikke er mulighed for at tage det ansvar, som man egentlig gerne vil. Et konkret eksempel er, at kommuner ikke må drive solcelleanlæg på deres egne bygninger, sådan som staten og regionerne må. Det er regler som det, der gør det sværere for kommuner at bidrage til den grønne omstilling, siger Sara Røpke.

Såfremt regeringen bestemmer sig for, at kommunerne skal have større ansvar for den grønne omstilling, så kommer det uundgåeligt til at koste noget. Derfor opfordrer KL til, at der følger penge med de opgaver, som regeringen giver til kommunerne.

- Hvis man for eksempel laver en handleplan på baggrund af den nye klimalov, der siger, at kommunerne får et medansvar i forhold til at omlægge energisektoren til grøn energi, så bliver det en meget omkostningstung opgave. Det er en opgave, som vi mener, at kommunerne kan løfte, men det kræver, at man har ressourcerne, siger Sara Røpke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce