Annonce
Indland

Opråb fra militærchefer: Grænsekontrol presser Forsvaret

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
To chefer i militæret mener, at der går tid fra vigtige øvelser, når soldater bruges til at vogte grænsen.

Grænsekontrol og opgaver med at bevogte rundt i Danmark går ud over danske soldaters træning.

Desuden tager det tid fra vigtige militære øvelser, der skal ruste hærens tropper til internationale missioner.

Sådan lyder advarslen fra hærchef Michael Lollesgaard og brigadegeneral Henrik Lyhne. Det skriver Jyllands-Posten.

Begge militærchefer mener, at det har konsekvenser, at specialuddannede soldater skal aflaste politiet.

I øjeblikket er 248 soldater indsat til grænsekontrol og bevogtning.

Det betyder ifølge Henrik Lyhne, at det er svært at finde soldater nok til øvelser, der er nødvendige for at opbygge den danske brigade, som Danmark har lovet.

- Jeg har reelt kun halvdelen af soldaterne til rådighed til daglig. Vi skal huske, at soldaterne også har andre opgaver i for eksempel Afghanistan, Irak og Kosovo. Ved den største øvelse, som vi holdt for nylig, kunne vi samle 2000, siger Lyhne, der står i spidsen for en brigade på 3000 mand.

Han tilføjer, at soldaterne kun bruger måske fem procent af deres færdigheder, når de står ved grænsen.

Hærchef Michael Lollesgaard er enig. Han siger til Jyllands-Posten, at Forsvaret er tæt på smertegrænsen.

I Folketinget kræver Venstre, Dansk Folkeparti og De Radikale svar fra regeringen på kritikken.

Venstre og DF åbner for, at Hjemmeværnet kan overtage mere af grænsekontrollen fra soldaterne.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) afviser kritikken. Hun siger, at Forsvaret har til opgave at passe på Danmark. Det "indebærer grænsekontrol og bevogtning".

Forsvarschef Bjørn Bisserup erkender, at Forsvaret har travlt. Men han siger til Jyllands-Posten, at det er en opgave, som politikerne har besluttet, at der skal løses af Forsvaret.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce