Annonce
Kerteminde

Oplevelsespark ved Sybergland: Det står der i den hemmelige kontrakt

Det var Hans Luunbjerg, der som borgmester i 2017, underskrev kontrakten med Hans Andersen for Kerteminde Kommune. På billedet ses Hans Luunbjerg (t.v.) og Hans Andersen ved en tidligere lejlighed. Foto: Mogensen Svalebøg

Kerteminde Kommune får en vej ud til naturområdet Sybergland på betingelse af, at Hans Andersen får en lokalplan for sin oplevelsespark - sådan står der i en hemmelig kontrakt indgået mellem kommunen og Hans Andersen.

Kerteminde: Først var den hemmelig. Faktisk var den så hemmelig, at politikerne ikke engang ville bekræfte, at der var indgået en aftale mellem Kerteminde Kommune og idemanden bag en oplevelsespark ved Sybergland, Hans Andersen.

Nu er den ikke helt så hemmelig mere.

Fyens Stiftstidendes afsløring i januar af en hemmelige kontrakt fik blandt andet en lokal jurist til at undre sig over Kerteminde Kommunes behandling af sagen, og da hun søgte aktindsigt i sagen, fandt Kerteminde Kommune ud af, at den ikke kunne holde kontrakten hemmelig.

Så efter at have tænkt sig om en ekstra gang har administrationen valgt at give aktindsigt i en del af kontrakten.

Den fem sider lange kontrakt er indgået i november 2017, og selvom der flere steder er streget i den kopi af kontrakten, der er udleveret til Fyens Stiftstidende, fremgår det, at Kerteminde Kommune har skrevet under på at købe et stykke jord af Hans Andersen.

En forudsætning for, at kommunen kan købe jordstykket, er, at kommunen vedtager en lokalplan for Hans Andersens oplevelsespark ved Sybergland, og at Hans Andersen desuden etablerer "noget" på sin jord, før den bliver solgt til Kerteminde Kommune.

Hvad han præcist skal etablere på jorden er specificeret i flere linjer i kontrakten, men disse linjer har administrationen valgt at strege ud i den udleverede kopi.

En hjælpsom kilde på rådhuset fortæller, at jordstykket, kommunen har skrevet under på at købe, er det aflange stykke jord mellem Gedskovvej og Sybergland. Og det, som Hans Andersen først skal etablere, er en vej fra Gedskovvej til kommunens nye naturområde ved Sybergland.

Annonce

Det afgørende er en vej til Sybergland

Tilbage i januar ville formand for miljø- og teknikudvalget, Jesper Hempler, absolut intet sige om den hemmelige kontrakt. Efter at der er givet delvis aktindsigt i kontrakten, vil udvalgsformanden dog godt bekræfte, at det er en vej, Hans Andersen skal etablere for Kerteminde Kommune.

Og kontrakten med Hans Andersen er afhængig af, at han får en lokalplan til sin oplevelsespark.

- Er det en god handel, I har indgået? Hans Andersen får en lokalplan, og I får en vej?

- Jeg vil ikke sige, at vi på den måde har handlet. For mig har det været afgørende, at vi får skabt en god vej op til Sybergland, fordi det er et område, vi har en stor interesse i. Det er væsentligt for mig, at vi ikke går ind i sådan noget her med en arm vredet om på ryggen, så jeg skal sige ja til en lokalplan for at få den her vej igennem. Der er ikke nogen, der kan købe sig til en lokalplan, siger Jesper Hempler.

- Jeg er blevet fortalt, at Kerteminde Kommune sparer en halv million kroner ved at få Hans Andersen til at bygge vejen mod til genæld at få en lokalplan. Er det rigtigt?

- Det ved jeg faktisk ikke. Jeg har ikke været inde i de økonomiske beregninger, om det ene eller det andet kunne betale sig.

Ingen kan købe sig til en lokalplan

- Hvad tænker du om, at administrationen først siger, at kontrakten er hemmelig, og så finder de lige pludselig ud af, at den alligevel ikke er så hemmelig, efter at en jurist tager fat i dem? Det er jo dig, der bliver sendt ud i første række for at forsvare den her studehandel?

- Jeg kommer jo til at fremstå som en politiker, der bare vil holde ting hemmelige, og det er jeg faktisk ikke særligt interesseret i. Jeg vil gerne holde mig indenfor lovens rammer, men jeg er ikke selv advokat, og derfor kan jeg ikke altid selv bedømme, om jeg må sige noget eller ikke sige noget.

- I er i gang med at behandle Hans Andersens lokalplan for hans oplevelsespark. hvornår kan han forvente, at den er klar, så I kan få jeres vej?

- Nu har der været temmelig meget bøvl omkring lokalplanen for labyrintparken. Og at den ikke er færdig endnu illustrerer vel bare, at der ikke er nogen, der kan købe sig til at få ting igennem.

Problematisk at holde aftale hemmelig

At Hans Andersen ikke kan være sikker på at få sin lokalplan, selvom han har underskrevet en kontrakt med kommunen, bekræfter Dansk Folkepartis medlem af miljø- og teknikudvalget, Terje Pedersen.

- Der er jo ingen garanti for, at vi føjer ham. Så kan vi istedet vælge at ekspropriere jorden, men det tager lang tid, siger Terje Pedersen.

- Er det en god handel, I har indgået med Hans Andersen?

- Den er indgået for at spare tid og ressourcer, og det kan jeg godt se det smarte i. Så lang tid at Hans Andersen ikke får special-service med hans oplevelsespark, så kan jeg ikke se problematikken.

- Har det været klogt at holde den her kontrakt hemmelig?

- Nej, det synes jeg ikke. Det er problematisk at holde den hemmelig, for man kan lige så godt være ærlig. Hemmeligholdelse giver kun anledning til mistanke om urent trav. Men det er juristerne, der vurderer det, og dem har jeg svært ved at hamle op med, siger Terje Pedersen.

Hans Andersen ønsker ikke at udtale sig om sagen, før end kommunen har godkendt lokalplanen for hans oplevelsespark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce