Annonce
Indland

Ophidset Olsen Dyhr skoser udeblivende Østergaard

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
SF's formand Pia Olsen Dyhr er meget uforstående for, at Radikale Venstre ikke kommer til klimaforhandling.

Det var en synligt irriteret og vred partiformand for SF, Pia Olsen Dyhr, der ankom til onsdag aftens forhandlinger om klima hos Mette Frederiksen, der arbejder for at danne regering.

Hun var netop blevet informeret om, at Radikale Venstre ikke har tænkt sig at ankomme til forhandlingen med Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet, der skulle handle om at få en aftale om klimaet på plads.

Radikale Venstre vil ikke lukke en aftale på klimaet inden økonomien er på plads.

- Jeg er dybt forundret over, at Radikale Venstre ikke ankommer. Det er jo sådan, man får indflydelsen. Så jeg er meget overrasket over, at Radikale Venstre bliver væk.

- Et af de emner, som vi allesammen og befolkningen har været mest optaget af, er at få en grøn regering. Unge har demonstreret og vi har demonstreret med dem.

- Nu er vi endelig ved at være på plads, og så undrer det mig, at Radikale Venstre ikke kan møde op til noget, jeg også troede, de mente var vigtigt, siger Pia Olsen Dyhr.

Socialdemokratiets støttepartier Radikale Venstre, SF og Enhedslisten er uenige om mange ting. Men under valgkampen har de stået sammen i det, de har kaldt en klimapagt, om at kræve en grøn omstilling.

- Ingen har skjult, at vi er uenige på nogle punkter. Men klimaet er et af de steder, hvor vi under forhandlingerne virkeligt har bevæget os fremad.

- Det, vi har opnået, er progressivt og Socialdemokratiet har flyttet sig i en grad, jeg ikke har troet var muligt. Så at Radikale Venstre går nu, det undrer mig.

- Vi taler om nogle ambitioner, som vi allesammen har stået på mål for. Lige nu føler jeg, at en af de tre musketerer svigter en smule, siger Pia Olsen Dyhr.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Sydfyn

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Annonce