Annonce
Fyn

Ophængning af valgplakater: Frivillige fra DF truet på livet

Fyns Politi bekræfter, at fire frivillige fra Dansk Folkeparti lørdag over middag blev truet på livet, mens de var i færd med at hænge valgplakater op i Odense. Foto: Palle Herløv
Fire personer, som lørdag over middag var i færd med at hænge valgplakater op i Odense, blev truet i kendt boligområde. Fyns Politi efterforsker sagen.

Opdateret klokken 21.04 med flere oplysninger.

Fire frivillige, som lørdag over middag var i færd med at hænge valgplakater op for Dansk Folkeparti, blev truet på livet af en ukendt gerningsmænd.

Det bekræfter vagtchef Kenneth Taanquist, Fyns Politi, over for fyens.dk.

- Vi efterforsker sagen og har optaget den som trusler på livet, siger vagtchefen.

De fire var ved 14-tiden i gang med at hænge valgplakater op for DF-kandidater til Europaparlamentet på Nyborgvej ud for Korsløkkeparken, et boligområde i Odense kendt som "kilometerhusene". Det var her, at de flere gange blev opsøgt af flere personer, og specielt én af dem truede dem på livet.

De to første kom hen til dem og sagde, at de ikke skulle hænge valgplakater op i området, fordi det ikke var Dansk Folkeparti-område. Den tredje var en yngre mand, som var maskeret og med en køllelignende genstand på 30-35 centimeter i hånden. Han truede med at smadre de frivillige, hvis de fortsatte med at hænge valgplakater op, og han kunne hurtigt tilkalde nogle af sine venner, fortalte han dem. Det er præcis den udtalelse, politiet anser for at være trusler på livet.

Fyns Politi er ved at undersøge, om der er videoovervågning i området og der er billeder af den eller de mulige gerningsmænd. Desuden undersøges der ifølge vagtchefen også andre spor, som kan afsløre, hvem gerningsmændene er.

Lørdag middag kunne partierne begynde at hænge valgplakater op til valget til Europaparlamentet, som finder sted søndag den 26. maj 2019.

Lørdag morgen vågnede rådmand Susanne Crawley (R) ved, at der blev kastet store sten ind gennem et vindue til hendes private hjem i Odense. Ifølge vagtchefen er efterforskningen i den sag fortsat i gang, og der er endnu ikke foretaget nogen anholdelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce