Annonce
Indland

Opgørelse: Bios leverer færre og færre ambulancer

Omstridt ambulanceselskab leverer stadigt færre ambulancer, viser ny opgørelse.

Selv om antallet af fuldtidsansatte reddere angiveligt stiger i ambulanceselskabet Bios, så har firmaet i stigende grad problemer med at bemande det antal ambulancer, som det har forpligtet sig til.

Det viser en opgørelse fra Region Syddanmark for den såkaldte nedetid på Bios-beredskaber for ugerne 8-16, som Fyens.dk er i besiddelse af.

I uge otte (midten af februar) leverede Bios i gennemsnit 0,6 ambulance mindre, end selskabet er kontraktligt forpligtet til. I uge 12 (midten af marts) var tallet steget til 3,3, og i uge 16 (midten af april) var tallet steget yderligere til 4,7 ambulancer. Omregnet til procent viser opgørelsen, at Bios blot leverer 92,7 procent af de ambulancer, som kontrakten med Region Syddanmark forpligter dem til.

I begyndelsen af april fortalte Bios' administrerende direktør, at selskabet nu havde ansat 497 fuldtidsansatte reddere, og at rekrutteringen gik langsomt, men fremad. Til sammenligning havde Bios omkring 400 fuldtidsansatte i omkring årsskiftet.

Annonce

Ingen logisk forklaring

At selskabet trods flere ansatte alligevel leverer stadigt færre ambulancer undrer Thyge Nielsen (V), formand for regionens præhospitale udvalg.

- Jeg kan ikke forklare det. For der er ikke en logisk forklaring på det, for mig at se, siger Thyge Nielsen.

Udvalgsformanden mener dog, at de seneste mange måneders problemer med lønudbetalingerne til redderne har været demotiverende for reddernes lyst til at påtage sig ekstravagter.

- Men du må bede Bios om en forklaring, for de skylder en, siger Thyge Nielsen.

Fyens.dk har forsøgt at få en forklaring fra Morten Hansen, adm. direktør i Bios, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

I april kunne Fyens Stiftstidende citere fra en email-korrespondance mellem Morten Hansen og fællestillidsmand for redderne i Bios, Christian Stigaard, som afslørede, at der gennem fem måneder har været uregelmæssigheder med lønudbetalingerne.

Ifølge Fyens.dk's oplysninger er seneste lønudbetaling kørt stort set uden problemer.

Hør interviewet med Thyge Nielsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce