Annonce
Udland

Opgør om DRCongo førte til brand på banegård i Paris

Gonzalo Fuentes/Reuters
Under demonstration satte aktivister ild til scootere og affaldsbøtter på Gare de Lyon for at stoppe koncert.

Dele af banegården Gare de Lyon i Paris blev fredag aften evakueret efter en større brand. Den blev påsat af modstandere af en omstridt sanger fra Den Demokratiske Republik Congo (DRCongo).

Annonce

Under en demonstration satte aktivister ild til scootere, cykler, affaldsbøtter og kasser på banegården for at hindre folk i at nå hen til en nærliggende koncerthal. Her gav sangeren Fally Ipupa koncert.

Mange af demonstranterne var congolesere i eksil. De anklager sangeren for at støtte DRCongos tidligere præsident Joseph Kabila og dennes efterfølger, Felix Tshisekedi.

Brandene blev hurtigt slukket.

Politiet kalder volden for uacceptabel, og 23 personer er anholdt.

Optøjerne begyndte med et verbalt skænderi mellem Ipupa-fans og congolesiske oppositionstilhængere.

- Med deres musik får den congolesiske regering hele folket på sin side, mens de slagter og voldtager kvinder og børn, sagde en af oppositionstilhængerne, Willy Dendebe, til AFP.

- Vi har været her i Frankrig i 30 år på grund af dem, tilføjede han.

Metrostationen på Gare de Lyon blev evakueret under branden. Togtrafikken blev ramt af store forstyrrelser.

I 2017 blev en stor planlagt koncert med Ipupa aflyst på grund af frygt for voldsomme optøjer.

Tshisekedi blev indsat som præsident i DRCongo for godt et år siden efter Kabila. Han styrede landet med jernhånd gennem 18 år.

Løfter fra Tshisekedi om reformer og bekæmpelse af korruption er ikke sket i det omfang, som mange håbede, og Kabila og hans allierede spøger stadig i baggrunden.

Krænkelser af menneskerettigheder er fortsat en trussel i DRCongo, siger Amnesty International trods store forandringer i landet.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce