Annonce
Odense

Fynsk sag i Højesteret: 41-årig tjente over en halv million kroner på piratstreaming

Arkivfoto: Claus Bech
Højesteret skærper straffen til 41-årig mand, der opfordrede til og instruerede i brug af "Popcorn Time". Sagen blev i første omgang behandlet af Retten i Odense.

En 41-årig mand skal udføre 120 timers samfundstjeneste, fordi han via en hjemmeside har instrueret folk i at bruge streamingtjenesten "Popcorn Time" til ulovlig streaming af film.

Derudover får han konfiskeret 506.000 kroner.

Det er fem dommere i Højesteret tirsdag nået frem til, efter at sagen har været behandlet i tre retsinstanser. Højesteretsdommerne skærper dermed en straf fra Østre Landsret fra april.

Den 41-årige havde anket dommen til Højesteret, med påstand om at få dommen i sagen ophævet. Han mente nemlig ikke, at anklageskriftet i sagen var tilstrækkelig præcist.

Anklagen gik på medvirken til grov krænkelse af ophavsretten. Ophavsretten krænkede han via en hjemmeside, www.popcorntime.dk, som dels opfordrede til at bruge streamingtjenesten "Popcorn Time" og dels instruerede i brugen af tjenesten.

Tjenesten minder om andre streamingtjenester, for eksempel Netflix og HBO. Dog er der den væsentlige forskel, at "Popcorn Time" er gratis og uden tilladelse baseret på ophavsretligt beskyttet indhold.

Den 41-årige mente, at der i anklageskriftet burde have været anført helt konkrete krænkelser af ophavsretten, for at han skulle kunne dømmes for medvirken.

De mere generelle formuleringer i anklageskriftet mente manden, var i strid med retsplejelovens krav til udformningen af et anklageskrift.

Annonce

Men i dommen skriver Højesteret, at det er tilstrækkeligt, at krænkelserne er beskrevet mere overordnet.

De fem dommere er også enige om, at den 41-årige med sine instrukser bidrog til, at der skete krænkelser af ophavsretten, og at han var klar over, at der var tale om ulovligheder.

Da sagen i sin tid blev behandlet ved Retten i Odense, nåede retten frem til en dom på seks måneders fængsel, som i udgangspunktet ikke skulle afsones. Hvis altså manden indvilgede i at udføre 120 timers samfundstjeneste.

Den dom blev anket til landsretten, som var enig i, at en betinget dom var passende. Men landsretten mente ikke, at samfundstjeneste var nødvendig. Blot skulle den 41-årige holde sig fra at begå lignende, og så ville han slippe for afsoning.

Men i Højesteret siger dommerne, at der skal være vilkår om samfundstjeneste. Blandt andet er det en skærpende omstændighed, at han har tjent over en halv million kroner på sine handlinger. De penge er med dommen blevet konfiskeret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce