Annonce
Odense

Fynsk sag i Højesteret: 41-årig tjente over en halv million kroner på piratstreaming

Arkivfoto: Claus Bech
Højesteret skærper straffen til 41-årig mand, der opfordrede til og instruerede i brug af "Popcorn Time". Sagen blev i første omgang behandlet af Retten i Odense.

En 41-årig mand skal udføre 120 timers samfundstjeneste, fordi han via en hjemmeside har instrueret folk i at bruge streamingtjenesten "Popcorn Time" til ulovlig streaming af film.

Derudover får han konfiskeret 506.000 kroner.

Det er fem dommere i Højesteret tirsdag nået frem til, efter at sagen har været behandlet i tre retsinstanser. Højesteretsdommerne skærper dermed en straf fra Østre Landsret fra april.

Den 41-årige havde anket dommen til Højesteret, med påstand om at få dommen i sagen ophævet. Han mente nemlig ikke, at anklageskriftet i sagen var tilstrækkelig præcist.

Anklagen gik på medvirken til grov krænkelse af ophavsretten. Ophavsretten krænkede han via en hjemmeside, www.popcorntime.dk, som dels opfordrede til at bruge streamingtjenesten "Popcorn Time" og dels instruerede i brugen af tjenesten.

Tjenesten minder om andre streamingtjenester, for eksempel Netflix og HBO. Dog er der den væsentlige forskel, at "Popcorn Time" er gratis og uden tilladelse baseret på ophavsretligt beskyttet indhold.

Den 41-årige mente, at der i anklageskriftet burde have været anført helt konkrete krænkelser af ophavsretten, for at han skulle kunne dømmes for medvirken.

De mere generelle formuleringer i anklageskriftet mente manden, var i strid med retsplejelovens krav til udformningen af et anklageskrift.

Annonce

Men i dommen skriver Højesteret, at det er tilstrækkeligt, at krænkelserne er beskrevet mere overordnet.

De fem dommere er også enige om, at den 41-årige med sine instrukser bidrog til, at der skete krænkelser af ophavsretten, og at han var klar over, at der var tale om ulovligheder.

Da sagen i sin tid blev behandlet ved Retten i Odense, nåede retten frem til en dom på seks måneders fængsel, som i udgangspunktet ikke skulle afsones. Hvis altså manden indvilgede i at udføre 120 timers samfundstjeneste.

Den dom blev anket til landsretten, som var enig i, at en betinget dom var passende. Men landsretten mente ikke, at samfundstjeneste var nødvendig. Blot skulle den 41-årige holde sig fra at begå lignende, og så ville han slippe for afsoning.

Men i Højesteret siger dommerne, at der skal være vilkår om samfundstjeneste. Blandt andet er det en skærpende omstændighed, at han har tjent over en halv million kroner på sine handlinger. De penge er med dommen blevet konfiskeret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce