x
Annonce
Fyn

Opfordring fra biskopper: Landets kirkeklokker skal ringe på samme tid hver dag under corona-epidemien

Her midt i den svære corona-tid skal alle kirkeklokker ringe solen ned klokken 17. Arkivfoto: Jens Thaysen
Hver dag vil kirkeklokkerne lyde over hele landet klokken 17. Biskop opfordrer til bøn og eftertanke for de, der på den ene eller anden måde er ramt af coronaen.

DANMARK: Helt fra gammel tid har kirkeklokken lydt over sognene, og her midt i den svære corona-tid skal alle kirkeklokker ringe solen ned klokken 17.

Det fremgår af en opfordring, som landets biskopper netop har sendt til menighedsrådene. Hver eneste dag klokken 17 skal alle landets kirkeklokker lyde, så folk i fællesskab skal tænke på og bede for de syge og de, der passer de syge.

Flere præster har opfordret til, at kirken skal gøre brug af det, for fælles klokkeringning bliver brugt i udlandet i svære tider. Og lige nu kan folk ikke mødes til gudstjeneste om søndagen, hvilket blot gør behovet endnu større for at vise kirkens tilstedeværelse på andre måder.

- Det er så trist, at vi ikke kan mødes inde i kirkerne i denne tid. Derfor er det vigtigt at markere, at kirken stadig er her, og at man kan tænke på det budskab, den bygger på, siger Elof Westergaard, biskop i Ribe Stift.

Kirkeklokken har altid haft en samlende funktion. Den har ringet til solopgang og solnedgang, kaldet folk til gudstjeneste, og når der har været krig, har den også kaldt. Både i sorg og glæde har den lydt, og netop det fællesskab er vigtigt lige nu, mener Elof Westergaard.

- Når man er bekymret for alle dem, man har kær, så er det godt at kunne løfte blikket i fællesskab, og der ligger også en bøn eller en tanke til de, der bliver ramt af sygdommen, lyder det fra biskoppen.

På samme måde er kirkeklokken også et holdepunkt, mens det hele er meget usikkert.

- Det fortæller os, at uanset hvad der raser, er der også noget, der står fast, forklarer Elof Westergaard.

National klokkeringning i Folkekirken bliver kun brugt meget sjældent. Ved både Kong Frederik og Dronning Ingrids død blev der kimet over hele landet, ligesom der blev kimet ved 50-året og 60-året for for befrielsen i 1945. Også ved reformationsjubilæet blev der opfordret til national klokkeringning.

Den fælles klokkeringning ophører, når den normale hverdag er tilbage i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce