Annonce
Kultur

- Opera kan lære rigtig meget af musicals

- Jeg er stor modstander af, at der er så lidt opera på dansk. Det kan godt være, at komponisterne har skrevet på deres sprog, og det er en international branche, men vi bliver simpelthen nødt til at have noget på dansk, hvis vi skal kunne fange et nyt publikum, siger Joachim Knop. Foto: Carsten Lauridsen

Hvis operascenerne vil have fulde huse, bør de gå musicalerne mere i bedene, for det kan de lære meget af, mener operasanger Joachim Knop. Han er aktuel i musicalen ”Lyset over Skagen”, der hen over sensommeren tager på danmarksturné

De tre hovedrolleindehavere står samlet om det blanke flygel. De skriver noter i margenen på deres tykke manuskripter, hver gang en af dem giver udtryk for, om noget skal synges eller blot siges, og når en af dem bryder ud i sang, skynder pianisten sig at akkompagnere dem musikalsk.

- Er det ikke sjovere, hvis jeg synger ”dissonans” i min strofe op til omkvædet, nu min rolle er komponist? spørger skuespiller Joachim Knop, der med sin dybe stemme prøvende synger sin strofe, mens klaveret følger ham, og de andre stemmer i ved omkvædet:

- Det er ikke alt, der skinner, der er diamant.

Det er første læsning af en scene i det historiske trekantsdrama om det berømte Skagensmaler-ægtepar Marie og P.S. Krøyer, der er omdrejningspunktet i genopsætningen af musicalen ”Lyset over Skagen”. Den blev første gang opført i 2007, hvor den fik flotte anmelderroser, og hvor flere end 60.000 danskere indløste billet. Og nu gentages den syngende succes.

I de bærende roller som Krøyer-parret finder man skuespillerne Silke Biranell og Tomas Ambt Kofod, mens operasanger Joachim Knop har fået rollen som den svenske komponist og casanova Hugo Alfvén, som både historisk og i musicalen smider grus i det ægteskabelige maskineri.

I scenen, de øver, skal de tre drikke te sammen for første gang, og det er en temmelig akavet fornøjelse.

- Selvom scenen er ret kort, så fortæller den så meget om det drama, der udspiller sig mellem karaktererne. Det ligger i de helt små detaljer, og det er derfor, de skal sidde lige i skabet. Selvom historien er kendt i forvejen, holder den stadig, fordi den er så dramatisk, og når man så sætter musik på, kan man endda fortælle den på en helt ny måde. Jeg synes, at enhver historie har godt af at blive fortalt med musik, siger Joachim Knop.

Mange facetter

Joachim Knop kalder sig for en syngende skuespiller, og han begyndte da også med at slå sine folder inden for skuespillet, og planen var, at han ville uddanne sig i den retning. Han fik dog at vide, at han var alt for ung til at søge ind på Teaterskolen, selvom han allerede som bare 18-årig havde medvirket i flere store danske film som ”Drengene fra Sankt Petri” og ”Det forsømte forår”, så derfor så han sig om efter en anden karrierevej.

- Jeg ville gerne bare underholde, optræde og røre mennesker, og det kan man jo også med sang. Jeg havde sunget drengekor som barn, og en dag var der en klog person, som sagde, at hvis jeg godt kunne lide at blande skuespil med sang, skulle jeg da blive operasanger, fortæller han.

Sideløbende med at Joachim Knop uddannede sig til operasanger, fik han sit folkelige gennembrud som skuespiller med komediefilmen ”Kærlighed ved første hik”, der siden skulle få hele fire efterfølgere og blive til en musical. Og siden han blev færdiguddannet som operasanger i 2000, har han lige så gerne spillet med i musicals som sunget opera. Og selvom genrerne selvfølgelig minder om hinanden, er der også markante forskelle, fortæller Joachim Knop:

- I musicalen bruger man mere sin naturlige stemme, og derfor kan man være mere inderlig, synge, hviske og være endnu mere ægte og troværdig i sit skuespil, hvorimod operaen er uden mikrofon, så der skal man kunne overdøve symfoniorkestret med sin egen stemme. Det gode ved begge genrer er, at publikum til sidst glemmer, at vi synger til hinanden på scenen, for det bliver bare en måde at fortælle historien på.

Renæssance

Musicalen oplevede sin storhedstid for mere end 70 år siden, men genren oplever netop nu en renæssance.

Hollywood spytter musicals ud, og ikke nok med at folk valfarter ind for at se dem, som 2018-hittet ”Mamma Mia! Here We Go Again”, der alene i Danmark solgte 350.000 biografbilletter, produktionerne får også nogle af de mest prestigefulde priser. For eksempel var filmen ”La La Land” i 2017 nomineret til 14 Oscars og løb med hele seks statuetter.

- Populariteten hænger sammen med, at dramaet er lettere at fordøje og forstå, når komponisten hjælper tilskueren lidt på vej gennem musikken. Hvis man har svært ved at sige noget med ord, kan man med musik nogle gange fortælle det bedre. Det er ikke fordi, folk nødvendigvis keder sig uden sang, men der kommer lige en ekstra dimension på, når der kommer musik og dans til, mener Joachim Knop.

Også herhjemme vrimler det med musicalsucceser på landets scener.

Sidste år solgte musicalen ”Seebach” om Rasmus og Tommy Seebach mere end 200.000 billetter, ”Midt om natten” fik samme år 150.000 til at tage i teatret, og i 2015 indløste 180.000 billet til ”Shu-bi-dua - The Musical”, og foruden ”Lyset over Skagen” er ”Sanne - The Musical” også en kommende dansk musical-satsning.

- Jeg kan ikke forestille mig en historie, der ikke kan fortælles med musik. Når jeg selv lytter til musik, kan jeg blive glad eller trist, tænke tilbage og frem, musikken rører noget inden i os, uanset om vi vil det eller ej. Om historien så fortælles bedre, skal jeg ikke være dommer over, men musikken gør noget ved vores forståelse for den, siger han.

Skal lære at være folkelig

Med et ben i hver lejr kan Joachim Knop se det gode og mindre gode ved både opera og musical.

Hvor opera tit beskyldes for at være for højtravende, bliver musicals ofte anklaget for at være for tyndbenede, men i stedet for at pege fingre bør genrerne bruge hinandens erfaringer. For eksempel bejler de danske operaer meget til det samme operavante publikum, hvorimod musical-opsætningerne trækker en langt mere broget flok i teatret, og det kan operaen lære meget af, mener Joachim Knop.

- Jeg har sunget masser af moderne opera, og det tager snildt otte uger at øve og prøve, og alligevel er det først efter et par forestillinger, at jeg begynder at forstå historien bag. Og der har jeg tit tænkt på, hvordan publikum dog skal kunne forstå det i første hug.

Forhåbentligt lytter de interesseret til musikken og får noget ud af det alligevel, men handlingsmæssigt er musicalen lettere fortalt, også på grund af sproget, siger han.

Styrken ligger blandt andet i, at musicalerne bliver opført på dansk, mens operaerne bliver sunget på originalsproget, der som regel er tysk, fransk eller italiensk. Men hvis man gerne vil være mere folkelig og tiltrække et andet publikum, er det kun en fordel, at de også forstår, hvad der foregår på scenen, siger Joachim Knop.

- Jeg er stor modstander af, at der er så lidt opera på dansk. Det kan godt være, at komponisterne har skrevet på deres sprog, og det er en international branche, men vi bliver simpelthen nødt til at have noget på dansk, hvis vi skal kunne fange et nyt publikum. I forvejen er det svær musik, og opera varer tit mange timer, så hvis vi ikke skal skræmme alle væk, er vi nødt til også at synge på dansk, siger han.

Derfor opfordrer han også landets operahuse til at turde være mere folkelige og vove at sætte flere dansksprogede operaer op. For kulturen skal være for alle og ikke kun dem med en årsindkomst i den høje ende af skalaen, mener han.

- Jeg slår et slag for at gøre operaen mere folkelig hver dag. Det er ikke særligt sjovt at stå og synge en moderne opera for 12 mennesker i salen, så vi skal af med det snobbede image, som operaen har, og blive mere folkelige. Jeg plejer at sige, at Mozart skrev popsange, som folk gik og sang i gaden dengang. Dengang var opera folkeligt, og det skal vi tilbage til. Og det kan vi gøre ved at skæve til, hvad der virker i musicalens verden.

---

Fakta: Blå bog

Joachim Knop er født 1. december 1971. Han er uddannet ved Opera Akademiet ved Det Kongelige Teater i 2000, men havde på det tidspunkt allerede haft roller som skuespiller i en stribe danske film, blandt andre ”Drengene fra Sankt Petri” (1991), ”Det forsømte forår” (1993), ”Min fynske barndom” (1994) og ”Kun en pige” (1995).

Mange kender ham fra ”Kærlighed ved første hik”-filmene, der tæller hele fem i rækken. Derudover har han medvirket i flere familiefilm som ”Sunes familie” og ”Min søsters børn”.

Som operasanger synger han baryton, og han har medvirket i operaer ved Malmø Opera, Den Jyske Opera, Den Fynske Opera og Den Ny Opera i Esbjerg.

Inden for musicals har han også slået sit navn fast med forestillinger som ”Askepop”, ”Elsk mig i nat” og ”Kærlighed ved første hik - The Musical”.

Han er aktuel i musicalen ”Lyset over Skagen”, der får premiere den 1. august.

---

Fakta: Joachim Knops 3 yndlingsmusicals

-

1. ”My Fair Lady”:

- Det er så god en historie og så god musik. Kasper Holten lavede en folkelig version af den på Gamle Scene for nogle år siden, hvor der var en dejlig blanding af sangere, operasangere, skuespillere og dansere. Det er ren ”Hollywood goes musical”.

-

2. ”Sound of Music”:

- Igen er det indbegrebet af en Hollywood-musical med god musik og drama. Det er også grunden til, at de er blevet filmatiserede og endda er blevet nogen af de udødelige film. Det kan godt være, at det er en gammel musical, men alt var bare bedre i gamle dage.

-

3. ”Westside Story”:

- ”Westside Story” er i grænselandet mellem opera og musicals. Den er jo skrevet som begge dele, og det vrimler med evergreens. Det er en fantastisk historie med musik, der bare passer til det drama, der udspiller sig. Den har det hele, og man kan simpelthen ikke sidde stille i stolen, når man ser den, eller tie stille for den sags skyld, for jeg kan da ikke lade være med at nynne med.

Annonce
- Jeg ville gerne bare underholde, optræde og røre mennesker, og det kan man jo også med sang, fortæller Joachim Knop om sin vej ind i operaens verden. Foto: Carsten Lauridsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Faaborg-vægter kritiserer vinderforslag: - Skal der liv i Faaborg, skal vi have en bedre vej til Odense

Annonce