Annonce
Indland

Op mod 10.000 kroner dyrere: Priser på fynsk fjernvarme skyder i vejret

Ringe Fjernvarmeselskab er et af de 15 fynske kraftvarmeværker, der til næste år må undvære det statslige grundbeløb. Foto: Maja Julskjær

Ved udgangen af 2018 forsvinder det statslige tilskud til de fleste decentrale kraftvarmeværker. Det betyder højere varmeregninger for fynske forbrugere. Brancheforening efterlyser politisk handling.

Omkring 200.000 danskere risikerer at skulle betale mærkbart mere for deres fjernvarme, når det statslige grundbeløb, som størstedelen af de 186 decentrale kraftvarmeværker modtager, bortfalder næste år. Det viser en analyse, som tænketanken Grøn Energi og brancheforeningen Dansk Fjernvarme står bag.

15 af værkerne ligger på Fyn. Det vil sige, at beboere i disse værkers forsyningsområder kan forvente en højere fjernvarme-regning.

- Det vil være meget individuelt, hvor hårdt det rammer. Det hænger sammen med, hvilke investeringer og afskrivninger, der har været hos de enkelte kraftvarmeselskaber, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

- Men det kommer til at ramme den enkelte husstand med alt fra 2.000 til 10.000 kroner om året, fortsætter han.

Undersøgelsen, der er fra oktober 2017, har set på konsekvenserne for de forbrugere, der bor omkring decentrale kraftvarmeværker. Den konkluderer, at varmeregningen i et standardhus i gennemsnit vil blive 3.500-3.850 kroner dyrere årligt.

Det får Kim Mortensen til at efterlyse en løsning, som kan komme forbrugerne til gode.

Annonce

Grundbeløbet

Grundbeløbet blev indført i 2005, da kraftvarmeværkerne skulle begynde at producere el på markedsvilkår. For de fleste af værkerne bortfalder tilskuddet med udgangen af 2018.Det er et statsligt tilskud, der bliver tildelt kraftvarmeværker, som anvender naturgas, biogas eller el-producerende anlæg med affald som brændsel.

Grundbeløbets størrelse afhænger af elspotprisen, og har derfor været omskifteligt.

Et kraftvarmeværk har skullet stå til rådighed de fleste af årets timer for at kunne modtage grundbeløbet.

Kilde: Grøn Energi

Brok i branchen

- Det, der mangler, er nogle politiske initiativer. Det er et politisk skabt problem, at grundbeløbet falder bort, og derfor skal der også komme nogle politiske løsninger, så forbrugerne ikke kommer til at stå med hele regningen, siger Kim Mortensen.

Grundbeløbet blev indført, da kraftvarmeværker skulle til at levere el på markedsvilkår. Tilskuddet skulle altså understøtte, at der både kunne leveres kraftvarme og naturgas nok.

- Men i takt med, at der er kommet mere og mere vindmøllestrøm, så er der blevet mindre og mindre brug for den el-kapacitet. Og derfor giver det ikke mening at opretholde en binding af værkerne, der betyder, at de både skal producere el og varme. Og at de skal bruge dyr naturgas, siger Kim Mortensen.

Når sikkerhedsbetalingen til værkerne forsvinder, så bør det arbejde, som tilskuddet skulle dække, gøre det samme. Det mener i hvert fald direktøren for Dansk Fjernvarme.

Ser stadig muligheder

- Det er ikke nødvendigvis et problem, at grundbeløbet ophører, men der er nødt til at træde noget i kraft i stedet for. Der skal være nogle muligheder for kraftvarmeselskaberne for at få varmeforsyningen på anden vis end via naturgas. Det er den beslutning, der haster, siger Kim Mortensen.

Han vedstår, at det ikke er givet, at alle forbrugere, der bor omkring de ramte værker, vil skulle betale mere for deres fjernvarme. Kraftvarmeværkerne har længe været klar over, at grundbeløbsaftalen udløb, og har derfor kunnet forberede sig på det.

Grøn Energis analyse tager desuden udgangspunkt i, at de decentrale værker har brugt grundbeløbet til at holde forbrugernes varmepriser nede. Men det er selvsagt forskelligt, hvordan de forskellige værker har prioriteret deres midler.

- Analysen er ud fra en "alt andet lige"-betragtning. For hvis der kommer de politiske initiativer, vi peger på, så har selskaberne mulighed for at investere i andre former for varmeforsyning end lige kraftvarmeproduktion. Det kan være elvarmepumper, biomasseanlæg eller transmissionssignaler til naboværker, tilføjer Kim Mortensen.

- Så der er muligheder, men det kræver, at lovgivningen giver mulighed for det, siger han.

Ifølge Fjernvarme Fyn ligger de fynske forbrugere i den lave ende, hvis man sammenligner varmeregninger med resten af landet. Til næste år kan en større gruppe fynboer dog vente sig en større regning.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Leder For abonnenter

Lange dyretransporter til udlandet: Det er en svinsk behandling

Grise, køer, får og andre slagtedyr skal behandles ordentligt, mens de er i live - også selv om de på vej til slagteriet. Derfor er det på sin plads, at to fynske vognmandsfirmaer er blevet hevet i retten sammen med en række andre speditører og svinehandlere, fordi de ifølge anklageskriftet ikke har behandlet dyrene efter reglerne. Vognmændene har, som man kunne læse i avisen i sidste uge, overtrådt loven utallige gange. I alt rummer anklageskriftet mere end 1000 punkter, herunder mange hundrede overtrædelser af reglerne om, hvor lang tid dyr må transporteres på ladet af en lastvogn. I andre tilfælde er dyrene blevet stuvet alt for tæt sammen på lastvognene og har dermed ikke fået den mængde plads, som de skal ifølge loven. I atter andre tilfælde har vognmændene ikke afleveret de lovpligtige logbøger over transporterne, hvilket gør, at myndighederne ikke kan få indblik i, om de pågældende chauffører overhovedet har overholdt loven. Det er skamfuldt for vognmandsbranchen, at der er så mange brådne kar blandt medlemmerne. Og det er dobbelt skamfuldt, at disse medlemmer står bag så umådeligt mange overtrædelser af lovgivningen, som tilfældet er. Det er helt afgørende, at kontrollen med vognmændene bliver strammet. Det er et faktum, at antallet af dyretransporter har været kraftigt voksende i de seneste år; alene sidste år blev tæt på 15 millioner svin stuvet sammen på lastvogne og kørt ud af landet - så langt væk som til Italien og Bulgarien. Derfor er det nødvendigt at få langt bedre styr på transporterne, så myndighederne kan sikre sig, at dyrene ikke lider unødigt, mens de står på ladet af en lastvogn på vej gennem Europa. Det er, undskyld udtrykket, svinsk at udsætte dyr for den behandling, som en snes fynske og danske vognmænd har udsat dem for. Derfor er det godt, at vognmændene kommer for retten, så der kan blive statueret et eksempel. For dyrenes skyld. Og for vores egen morals skyld.

Annonce