Annonce
Nyborg

Omstridt vintertræ tændt: Borgmester giver svirper til kritikere

Borgmester Kenneth Muhs (V) lavede grin med vintertræs-shitstormen, da han holdt sin tale. Foto: Nanna Lørup Buch
Lærdag blev vintertræet i Ullerslev tændt endnu engang. Men denne gang er alligevel ikke helt, som den plejer. Den mangeårige tradition har nemlig været udsat for en regulær shitstorm på Facebook, og det fik borgmester Kenneth Muhs (V) til at lange ud efter kritikerne.

Ullerslev: Sjældent har der været så meget snak om et træ. Et vintertræ. Ullerslev kom i den grad på landkortet, da en uskyldig reklame for den årlige tænding af vintertræet i Ullerslev skabte en lavine på Facebook - en regulær shitstorm med beskyldninger om knæfald for islam og et skridt mod afskaffelsen af julen. Det fik Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V), til at give en lille svirper med på vejen, der fik grinet frem hos forsamlingen, da det omdiskuterede vintertræ blev tændt lørdag eftermiddag:

- Netop forberedelserne i år har haft et særligt forløb, som de fleste ved. For vores lokale tradition er blevet bemærket rundt om i landet. Det skal vi være stolte af, omend måden hvorpå vores tradition med vintertræet blev kendt i det ganske land, ikke var hverken rigtig eller, desværre for flere, behagelig - ja, fuldstændig urimelig, sagde han i sin tale.

- Nu kunne det være nærliggende at give igen - at bruge nogle af sprogets kedeligere gloser. Men ved i hvad? Jeg synes, vi skal lade være. Lade være med at deltage i debatten på en måde, hvor respekten overfor hinanden forsvinder. Og handler julen ikke netop om hjerterum og sammenhold?

Annonce
Vintertræet i Ullerslev blev tændt lørdag eftermiddag. Foto: Nanna Lørup Buch

Tænk før du taler

Samtidig roser borgmesteren også borgerne for deres måde at håndtere debatten på.

- Derfor er jeg også stolt af de mange, der i den mest ophedede del af debatten om vores smukke vintertræ, afstod sig fristelsen for at løbe med, men holdt sig til at forklare, på en god og respektfuld måde. For i en tid hvor debatten/talen desværre bliver mere og mere rå og unuanceret, bør vi netop tage afstand fra samme. Den amerikanske forfatter Fran Lebowitz har sagt følgende, som i debatten om vintertræet kunne have været nyttig for de mest voldsomme indlæg “Tænk før du taler. Læs før du tænker“.

Formanden for Udvikling Ullerup, Rune Christensen, er glad for den ekstra omtale, Ullerslev har fået - omend han ville ønske, det var af en anden grund.

- Vores vintertræ er blevet landskendt. Vi kan godt lige pr, men det er ikke den type omtale, vi helst vil have. For os handler det om, at vi skal have tændt vores bøgetræ, som er byens varetegn her om vinteren, hvor det er tændt i tre måneder, siger han.

Formanden for Udvikling Ullerslev, Rune Christensen (til højre), er glad over den ekstra omtale, Ullerslev har fået - omend han ville ønske, det var af en anden årsag. Foto: Nanna Lørup Buch
Der var saftevand og småkager til alle. Foto: Nanna Lørup Buch
Forventningens glæde var stor. Foto: Nanna Lørup Buch
Der blev kravlet i træer og leget på græsset, da vintertræet i Ullerslev blev tændt. Foto: Nanna Lørup Buch
Borgmesteren nød udsigten af vintertræet i Ullerslev. Foto: Nanna Lørup Buch
Julemanden delte slikposer ud til alle børnene. Foto: Nanna Lørup Buch
Foto: Nanna Lørup Buch
Foto: Nanna Lørup Buch
Foto: Nanna Lørup Buch
Foto: Nanna Lørup Buch
Foto: Nanna Lørup Buch
Foto: Nanna Lørup Buch
Foto: Nanna Lørup Buch
Foto: Nanna Lørup Buch
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce